Jobfest i Norge - hvor bliver danskerne af?

21.2.2012

af

Et overophedet jobmarked. Stor mangel på økonomer. Barselsvikariater, der ikke kan besættes. Svenskerne har set lyset og valfarter til landet med den store oliepengetank, men hvor er danskerne?

Kriseramte danske håndværkere, ingeniører og psykologer er ifølge Berlingske ved at opdage, at fjeldlandet med den store oliepengetank, og de kun 4,5 mio. indbyggere frister med over 60.000 ledige stillinger.

Men hvor bliver djøferne af? Der er ikke kun brug for offshore folk og tandlæger nord for polarcirklen. Ifølge norsk Statistisk Sentralbyrå er der fx 9.500 ledige jobs inden for kategorien ’advokater, revisorer og andre private’.

”Danskere bliver vurderet vældig positivt på det norske arbejdsmarked. Mens vi har rigtig mange svenskere inden for alle fag ansat i det private erhvervsliv på et overophedet jobmarked, er interessen fra danskerne lille. Jeg ved ikke rigtig hvorfor,” siger Britt Roil, recruiting consultant i norsk Mercuri Urval, til djøfbladet. 

Jobjagt på ambassaden

På Den danske Ambassade i Oslo klikker ambassadør Hugo Østergaard-Andersen hjælpsomt ind på den store norske jobportal finn.no og finder 94 ledige stillinger som siviløkonom – man må jo bruge de norske betegnelser – og 62 ledige advokatstillinger.

”Der er nogle fejlplacerede smuttere imellem, men dén, der giver sig til at lede, finder så til gengæld også andre interessante tilbud,” siger han efter at have studeret stillingerne lidt nærmere. 

Alt kan bruges

Og ja, det er en god ide for fx unge danske erhvervsøkonomer at tjekke det norske arbejdsmarked ud, svarer Tom Bolstad, direktør i Econa, Norges største interesseorganisation for alle med en højere økonomisk-administrativ uddannelse.

”Der er stort behov for folk med højere økonomisk uddannelse i Norge. Det gælder i udpræget grad i erhvervslivet, men også i kommunerne,” siger han.

Specialer som HR, finans og andet, faktisk stort set alt, som kan bruges i virksomhederne, er der ifølge Tom Bolstad efterspørgsel efter.

Danskere har den fordel, at norske virksomheder har et godt kendskab til uddannelserne på Copenhagen Business School, fordi den er vældig populær blandt norske studerende, påpeger han.

”Kontakt os gerne i Econa for at få karriereråd i Norge,” tilbyder Tom Bolstad. 

Ja tak til kvalificerede danskere

På kpmg.no – revisions- og konsulentgiganten KPMG i Norge – ligger der 25 utlyste stillinger om fagfolk indenfor revision, rådgivning og skatteret.

Stillingerne kræver erfaring, men kvalificerede danskere kan bestemt komme i betragtning, lyder det fra Vivi Kristensen, HR/kompetensedirektør i KPMG Norge.

”Vi har i de seneste år rekrutteret et stigende antal svenskere, både nyuddannede og erfarne, og vi er positive over for at vurdere danske ansøgere på samme måde.”

Firmaet begynder også allerede nu at ansætte cirka 70 nyuddannede fra den kommende sommers studentkul til start 1. august.

I Norges største advokatfirma, Thommessen AS, ansætter de fra tid til anden svenske jurister. Så danske jurister er også aktuelt, siger HR-direktør Carl Geving.

Det er forretningsjuridiske fag som fx international selskabsret, som sælger billetter til ikke-nordmænd til den norske advokatbranche.

Men man skal lære sig skriftligt norsk og – medmindre man agter at blive i Norge i længere tid – man skal helst være lidt længere i karrieren end 1. års advokatfuldmægtig. 

Tomme barselsvikariater

I Norge er et job ifølge arbejdsmiljøloven i udgangspunktet et fast job, og der skiltes ikke med tidsbegrænsede stillinger, bortset fra til legitime undtagelser som fx barsels- eller sygdomsvikariater.

”Derfor må du skrive et personligt brev om din motivation og dit tidsperspektiv. Sidder kæresten og sukker nede i København med jeres nyfødte barn, bliver arbejdsgiver nok lidt skeptisk,” siger Britt Roil fra Mercuri.

Og så har Britt Roil et godt tip: I Norge er der barselsvikariater, som slet ikke bliver slået op, fordi arbejdsgiverne tror, at de alligevel ikke kan få nogen.

”Skriv uopfordret og tilbyd din tjeneste dér.”

Der findes også vikarbureauer, og Stortinget har lige sanktioneret et vikarbyrådirektiv, netop fordi der er brug for midlertidig arbejdskraft – innleide arbeidstakere – på det norske arbejdsmarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Norsk leser
12 år siden
Når det gjelder det som sies om et vikarbyrådirektiv i teksten, mener jeg dette er feil. I Norge debatteres idag kraftig om man skal ratifisere EUs vikardirektiv - hvilket det er meget spredte meninger omkring (..). Er det ikke heller dette direktivet artikkelforfatteren sikter til?