Sydeuropas unge rejser ud

Når Diana López-Falcón sætter sig på en cafe i Berlin, bliver hun ofte serviceret af en tjener med kraftig spansk accent. Når de hører, hun er spansktalende, slår de lettet over på spansk – de tyske gloser er ikke altid lige at få på gled.

”Sprogbarrieren er som oftest den største, når de kommer her,” siger Diana López-Falcón, der er mexicaner, ph.d. og forsker ved det tyske Max Planck Institut for Demografisk Forskning i Berlin.

Og fremtiden tegner ikke lys for unge sydeuropæere, der gerne vil blive i deres hjemlande. I Italien beskriver landets premierminister, Mario Monti, den stigende ungdomsarbejdsløshed som alarmerende. I flere år har ungdomsarbejdsløsheden ligget på 20 procent. Nu er den steget til 36. Og unge italienere må se sig om efter jobs i andre lande.

I Spanien er situationen endnu mere bekymrende. Højere arbejdsløshed og større flugt fra hjemlandet. 115.000 er udvandret fra Spanien i årene 2008-2012. De fleste af dem er afrikanske og latinamerikanske immigranter, der er vendt tilbage til Afrika og Latinamerika. Spanierne tager nu selv de ufaglærte job, migranterne typisk har bestridt.

Samtidig er der en fare for decideret brain drain – eller hjerneflugt. For de højtuddannede unge søger også væk, fortæller Albert Sabater, der dog ikke har specifikke tal at læne sig op ad.

”Når en højtuddannet sydeuropæer kommer til Tyskland eller Storbritannien for at søge arbejde, er det ikke sådan, at de stempler ind og angiver alder, uddannelsesniveau og hvilket arbejde de vil søge. Migrationen i Europa er ikke registreret på den måde,” siger Albert Sabater.

Alligevel tegner der sig et billede for de spanske emigranter. 

”Dem, der tager til udlandet nu, er typisk unge spaniere, der har økonomi til også at vende tilbage og et netværk, de kan lukrere på. Det er fortrinsvis arkitekter og ingeniører, der er blevet arbejdsløse, efter byggeriet er gået i stå i Spanien. De tager typisk til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.), men også til spansktalende lande som Mexico, hvor der nu er byggeboom. Og så tager de til Holland, Tyskland og Østrig. Lande, der har den laveste arbejdsløshed netop nu. De benytter sig af de muligheder, der ligger i Schengen-aftalen,” siger Albert Sabater.

Nogle af dem søger også til Danmark.

”Emigrationen til Danmark er steget med otte-ti procent det seneste år. I faktiske tal er det ikke ret mange. Det svarer til, at der er kommet 1.200 flere spaniere til Danmark i 2012,” siger Albert Sabater. 

Højtuddannede grækere er klar til udlandet

I Grækenland tegner sig det samme billede. Ifølge det franske nyhedsmagasin Le nouvel Observateur blev de ingeniørstuderende på Det Tekniske Universitet i Athen tidligere i år spurgt, om de overvejede at søge job i udlandet efter endt uddannelse. 42 procent svarede ja. På Panteion Universitetet i Athen var tallet endnu højere. 53 procent ville ikke udelukke at emigrere for at få job, og 17 procent af dem havde allerede truffet en beslutning om at gøre det.

I Portugal er de også klar til at tage til udlandet for at kunne bruge deres uddannelse. Efter den sydtyske by Schwäbisch Hall havde inviteret et par portugisiske journalister til at skrive om jobmulighederne i den lille by, sendte 15.000 ledige portugisere uopfordrede ansøgninger til byens virksomheder. Og 40 mødte direkte op, skriver The New York Times.

César Castel er headhunter i den spanske afdeling af rekrutteringsfirmaet Adecco. Han har oplevet, at der på få år er vendt op og ned på forretningen. Tidligere bestod hans arbejde i at skaffe udlændinge til spanske firmaer. Nu er det lige omvendt.

”Den generation af unge, som nu forlader Spanien, er den bedst kvalificerede nogensinde,” siger César Castel til The New York Times.

Der er dog endnu ikke tale om en decideret udvandring, påpeger Albert Sabater:

”Det skyldes, at familierne i Spanien fungerer som velfærdssystem for de unge. De unge bliver ganske enkelt bare boende hjemme i længere tid.” 

Kvinder søger ud

Det er over 40 år siden, sydeuropæere sidst emigrerede i stort antal fra deres hjemlande for at blive gæstearbejdere i Nordeuropa. Spanierne tog fortrinsvis til Tyskland, Belgien og Frankrig. Kun 10-15 procent vendte hjem igen.

”Resten etablerede sig, fik familier og slog rødder i de nye lande,” siger Albert Sabater.

En af forskellene på datidens emigranter og dem, der søger ud i dag, er, at kvinder også søger ud.

”Ligheden mellem kønnene er blevet større, når det gælder migration. De unge spanske højtuddannede kvinder er også frustrerede over, at de har brugt så mange år på en uddannelse, som de ikke kan bruge nu. De er overkvalificerede i forhold til de jobs, de måske kan være heldige at få i Spanien,” siger Albert Sabater.

Spørgsmålet er, om det igen kun er 10-15 procent af de højtuddannede unge, som søger væk, der en dag vender tilbage. Det er svært at spå om, siger Albert Sabater:

”Migration er cyklisk: De tager ud, og så vender nogle af dem tilbage. Det er klart, at muligheden for, at de unge etablerer sig og bliver i de nye lande, er til stede. Hvis de gør det, er der risiko for, at uligheden mellem syd og nord i EU bliver endnu større. Men der er mange ukendte faktorer, der spiller ind. Det er også afhængigt af, hvad der sker med euroen. Recessionen er jo global, så der er mange forhold, vi ikke kan tage højde for nu.”

Ifølge Diana López-Fálcon kan situationen på det europæiske arbejdsmarked meget vel blive en loose-loose-situation, som hun kalder det.

”De sydeuropæiske lande mister højtuddannet arbejdskraft, og det er ikke altid, deres kvalifikationer passer ind i andre lande. Hvis man er læge, er det fx vigtigt at kunne sproget og de faglige termer på det pågældende sprog. Så mange ender med at tage jobs, de er overkvalificerede til. På den måde mister sydeuropæerne dyrt betalt, højtuddannet arbejdskraft, og nordeuropæerne får ikke nødvendigvis besat de ledige stillinger,” siger Diana López-Fálcon.