Overraskende pæne lønstigninger til privatansatte

7.11.2012

af

De privatansatte har formået at hive pæne lønstigninger hjem det seneste år på trods af krise og rekordhøj ledighed.

En lønstigning på 4,2 procent til privatansatte uden cheftitel og en begyndelsesløn, der har fået et pænt nøk opad. Det er det overraskende resultat af Djøf Privats lønstatistik 2012.

Selv om krisen stadig kradser, og ledigheden længe kun er gået i den forkerte retning, er det samlet set blevet til en lønstigning på 3,4 procent til de privatansatte djøfere. Inflationen har i samme periode været på 2,5 procent.

”Det er en stor og positiv overraskelse med så stor en lønforbedring, når man ser på krisen i samfundet. Men det tyder på, at arbejdsgiverne gerne vil beholde de medarbejdere, de er afhængige af,” siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.

Direktørerne har endda fået en stigning på 4,4 procent – måske afledt af, at de sidste år nærmest ikke fik nogen stigning overhovedet.

I år er det til gengæld chefer uden direktørtitel, der har fået den mest beskedne stigning på 1,4 procent.

Ifølge Allan Luplau er der en logisk forklaring på begge dele.

”Det er prisværdigt, at cheferne holder igen på egen løn, mens de giver til dem på niveauerne under. Det ligner en typisk cyklus. Sidste år var det direktørerne, der holdt igen. Det er et billede, vi har kunnet iagttage gennem flere år – tilbageholdenhed det ene år, og så indhenter de året efter,” siger Allan Luplau.

Og selv om formanden generelt set er positivt overrasket over lønstigningerne i år, så er den samlede lønstigning ret beskeden, hvis vi sammenligner med lønnen de seneste tolv år. Faktisk skal vi helt tilbage til 1994 for at finde en lavere samlet stigning.

”Men det er stadig flot. Når så mange andre grupper har haft en reallønsnedgang,” siger Allan Luplau. 

Nyuddannede kommer godt fra start

Men på trods af dansk smalhals og enorm dimittendledighed går de nyuddannede fra kandidateksamen ud til en løn på det private arbejdsmarked, der typisk ligger på 35.527 kroner om måneden - godt 500 kroner højere end begyndelseslønnen sidste år. Og hele 3.900 kroner mere end en nyansat i staten får. Igen en stor overraskelse, mener Allan Luplau.

”Med den høje dimittendledighed vi har, kunne man godt have forestillet sig, at arbejdsgiverne valgte at presse citronen.”

Men nogle uddannelsesgrupper har dog fået smalhalsen at føle. Det er særligt økonomerne, der har fået en højere begyndelsesløn, mens scient.pol.er og scient.soc.er får det samme som sidste år, og juristernes startløn decideret er faldet.

Igen i år er de yngre djøfere dog højdespringere, når det gælder lønstigninger. Kandidater uden cheftitel fra 2010-11 har fået en gennemsnitlig stigning på 8,8 procent, mens årgang 1995-97 kun har fået lagt 0,4 procent oven i lønnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet