Det står sløjt til med ytringsfriheden

21.11.2012

af

Alt for mange offentligt ansatte tør ikke ytre sig af frygt for repressalier. Sådan lyder det fra Rasmus Willig, der har modtaget en pris for sin forskning på området.

Rasmus Willig, lektor ved Roskilde Universitet, har modtaget FTF-prisen på 100.000 kroner for sit arbejde med at afdække vilkårene for ansattes ytringsfrihed.

Og ifølge ham er der nok at arbejde med.

”Fra flere undersøgelser ved vi, at det ikke står særlig godt til med ytringsfriheden for offentligt ansatte. Over 60 procent forventer, at de bliver indkaldt til en kammeratlig samtale, hvis de ytrer sig. Og dem, der ytrer sig, mærker repressalier i form af fyringer eller ved, at karrieren går i stå,” siger Rasmus Willig.

Tavshedskultur

Frygten for de negative konsekvenser af ytringerne er kommet snigende.

”Vi har fået etableret en tavshedskultur i takt med new public management-bølgen. Og den skal vi have gjort op med. Vi har alle en aktie i det offentlige, så der er kun en vej - total gennemsigtighed,” siger Rasmus Willig.

De 100.000 kroner skal da også bruges til yderligere forskning på området.

”Og så vil jeg købe mig til lidt ro på et refugie-ophold, hvor jeg kan skrive om det,” lyder det fra prismodtageren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet