Djøfere fyres uden begrundelse

25.1.2012

af

Mere end hver fjerde djøfer har prøvet at blive fyret. Over halvdelen fik ingen rimelig begrundelse eller slet ingen begrundelse, viser ny undersøgelse.

”Du er forresten fyret”. Blandt de djøfere, der bliver sagt op, oplever halvdelen, at de enten ikke har fået en rimelig begrundelse for afskedigelsen, eller de ingen begrundelse har fået overhovedet. Det viser en ny undersøgelse om danskernes – og djøfernes afskedigelsesvilkår.

Næsten hver fjerde djøfer har været ansat i mindre end et år, når de bliver sagt op. Men hvis en medarbejder har været ansat i under et år, har hun eller han faktisk ikke krav på en begrundelse ifølge funktionærloven. Og arbejdsgiveren kan også fyre uden først at give en advarsel.

Men næsten alle djøfere og også danskerne generelt set mener, at man bør have krav på en rimelig begrundelse i forbindelse med en afskedigelse uanset, om man har været ansat i kort eller lang tid.

Det samme mener Djøf. Derfor arbejder Djøf politisk på at få ændret funktionærloven, så det ikke længere er et krav, at man har været uafbrudt ansat i et år hos sin arbejdsgiver, før man kan få en godtgørelse, hvis man bliver opsagt usagligt. Og samtidig ønsker Djøf af få hævet loftet over de godtgørelser, der gives, siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.

Hvorfor skal der lovgives. Er det ikke noget, der kan klares mellem arbejdsmarkedets parter via overenskomster og ansættelseskontrakter?

”90 procent af de privatansatte djøfere er ikke omfattet af en overenskomst. Og det ville være et meget dårligt signal at sende, at man, i det øjeblik man bliver ansat, vil have skrevet ind i kontrakten: ’Hvis nu du behandler mig dårligt, så skal jeg have sådan og sådan i godtgørelse.’ Derfor ønsker vi lovgivning,” siger Allan Luplau.

S enige med Djøf

I starten af 2010, hvor regeringen stadig var ’blå’, spurgte djøfbladet en række arbejdsmarkedsordførere, om de også ville arbejde for at få ændret funktionærloven på det område. Blandt dem, der svarede, havde Venstre og Konservative ingen planer om en ændring. Det havde Torben Hansen, daværende arbejdsmarkedsordfører fra Socialdemokraterne, til gengæld – han svarede:

Vi vil foreslå, at loven ændres efter følgende retningslinjer:

  1. Prøvetiden på tre måneder opretholdes.
  2. Ved alle usaglige fyringer efter tre måneder skal der betales erstatning. Vi fjerner dermed grænsen for, at der først kan kræves erstatning efter 12 måneder.
  3. Vi ønsker at fjerne lofter over erstatningernes størrelse. Det er herefter domstolene, der skal tage stilling til erstatningsstørrelse ud fra sagernes grovhed og ansættelsernes længde.

Altså en ændring af funktionærloven helt i tråd med Djøfs ønsker. Djøfbladet har spurgt den nuværende formand for beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen, om det stadig er Socialdemokraternes holdning. Og her lyder svaret:

”Jeg har ikke taget ministeren i ed, men jeg gør Torben Hansens ord til mine,” siger Lennart Damsbo-Andersen.

Og den melding er Allan Luplau meget glad for.

”Det er godt – det er rigtig positivt,” siger Allan Luplau.

Hvad gør I så nu?

”Vi bliver ved med at presse på,” siger Allan Luplau.

Følelser i spil

Men det er ikke bare djøfere, der har været ansat i under et år, der føler sig snydt for en rimelig begrundelse for deres afskedigelse. En del opsagte djøfere, der har været ansat i mere end et år, mener heller ikke, at de har fået en saglig begrundelse. Det kan der være flere forklaringer på, siger Charlotte Thaning, forhandlingschef i Djøf.

”For nogle er det personligt en ok begrundelse, hvis de får at vide, at opsigelsen skyldes dårlig økonomi. Andre har brug for også at vide, ’jamen hvorfor blev det lige netop mig og ikke min kollega?’ Men hvis det ellers kan dokumenteres, at økonomien er dårlig, har de ikke umiddelbart krav på den sidste begrundelse, selvom det rent følelsesmæssigt er vigtigt for dem. I andre tilfælde kan det handle om dårlig kommunikation. Chefen siger: ’Jeg har jo sagt, at du ikke præsterer, hvad vi forventede’ mens den opsagte medarbejder ikke har den opfattelse,” siger Charlotte Thaning.

Hun understreger, at hvis der er tale om en usaglig opsigelse, vil Djøf gøre, hvad de kan for at skaffe medlemmet en godtgørelse.

Ekstra hårdt for djøferne?

Men nu er det sådan, at over halvdelen af djøferne oplever, at de ikke får en rimelig eller slet ingen begrundelse for fyringen, mens det kun gælder en tredjedel af danskerne generelt. Noget af forklaringen kan være, at djøferne er så karriereorienterede og lægger en stor del af deres identitet i jobbet, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

”En fyring er nok en mere traumatiserende oplevelse for mange djøfere, fordi man føler det som en personlig desavouering. En murer er vant til at blive sagt op, når der ikke er mere arbejde, og han siger: ’Pyt – så finder jeg bare noget andet.’ Men uanset hvilken grund en djøfer får, synes man måske ikke, den er god nok, fordi man føler sig forkastet som person,” siger Per Kongshøj Madsen.


Over hver femte djøfer er bange for at blive fyret

I løbet af det kommende år mener mere end hver femte djøfer, at der er nogen eller en stor risiko for, at de selv bliver fyret. Det viser Djøfs undersøgelse om afskedigelsesvilkår.

Og frygten for en fyring er faktisk lidt højere, end blandt danskerne generelt. Men har djøferne grund til at være mere bekymrede end andre danskere. Nej, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

”Hvis man ser på ledigheden, er den jo stadig højere, jo lavere nede i jobhierakiet du befinder dig,” siger Per Kongshøj Madsen.

Men hvorfor er djøferne i særdeleshed så bange for at blive fyret?

”Det, der plager dem nu, er, at der kommer et fald i den offentlige beskæftigelse på grund af besparelser, hvor de ellers før har følt sig rimeligt sikre. Og krisen på det private arbejdsmarked, der startede på fabriksgulvet, fortsætter nu ind på direktionsgangen. Så jeg kan sagtens forstå, at mine med-djøfere ikke er så trygge, som de har været,” siger Per Kongshøj Madsen.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet