Flere djøfere bliver fyret

26.9.2008

af

Væsentligt flere djøfere er blevet fyret i år i forhold til sidste år. Og det på trods af, at
ledigheden er på det laveste i mange mange år.

Forklaringerne på, hvorfor flere djøfere bliver fyret, går i flere retninger, og noget kunne desværre tyde på, at det ikke går i sig selv igen.

Duer ikke - ud! Arbejdsgiverne er blevet markant hurtigere på aftrækkeren, når det handler om at dele fyresedler ud. Konsulenterne i DJØFs forhandlingsafdeling har fra første -januar til og med august måned i år hjulpet lige- så mange djøfere, der er blevet fyret som hele sidste år.

For selv om ledighedstallet er lavere end i mange år, kunne noget tyde på, at der er afmatning på vej.

Det er en af forklaringerne på fyringerne, ifølge chefkonsulent Helene Rafn fra DJØFs forhandlingsafdeling. Men der findes flere forklaringer på, hvorfor flere og flere djøfere får den kedelige meddelelse fra arbejdsgiveren, som de færreste af os ønsker at få: "Du er fyret." Og så netop i en tid, hvor ledigheden er på sit laveste.

"For det første ser vi flere fyringer på grund af sygdom. Arbejdsgivernes lunte er blevet meget kortere, når en medarbejder for eksempel melder sig syg på grund af stress. Arbejdsgiverne er i det hele taget blevet hurtigere til at træde på bremsen, hvis en medarbejder ikke performer optimalt," siger Helene Rafn.

Og det gælder også nyansatte. Før var der en langt større accept af, at en ny medarbejder skal have tid til at sætte sig ind i jobbet, og kollegerne stod i højere grad også parate til at hjælpe. Men sådan er det ikke længere, siger hun.

"Det skyldes formentlig, at der flere steder er en skrigende mangel på arbejdskraft, og derfor er der behov for, at man trækker et stort læs fra starten. Og det er ikke alle, der har den omstillingsparathed," siger Helene Rafn.

Kommer som et chok

Men det er i virkeligheden et paradoks, at fyresedlerne hænger så løst hos arbejdsgiverne, siger hun.

"Hvis de fyrer en medarbejder, skal de jo starte forfra med at finde en ny i en tid, hvor det er aldeles vanskeligt. Så det bider sig selv i halen, at kollegerne og chefen ikke har tid til at sætte en ny kollega ind i jobbet og dermed ender med at må fyre vedkommende."

Helen Rafn fortæller, at det kommer som et chok for mange djøfere, når de pludselig bliver fyret. For deres ledere har heller ikke haft tid til at give dem tilbagemeldinger, og de har selv den opfattelse, at det går fint nok.

Men det er ikke bare på grund af mangel på arbejdskraft, at arbejdsgiverne er blevet mere utålmodige. Der er også en modsatrettet årsag til, at flere djøfere oplever at blive fyret og til, at måske endnu flere bliver det i den kommende tid. For selv om manglen på djøfere stadig er et stort problem på en del af arbejdsmarkedet, så har afmatningen også så småt sneget sig ind på andre dele af arbejdsmarkedet, siger Helene Rafn.

"Det er ikke de store fyringsrunder, vi ser endnu, men vi bliver i stigende grad kontaktet af djøfere, der har mistet deres job, fordi deres arbejdsplads er gået konkurs - det gælder især virksomheder, der beskæftiger sig med ejendomsmarkedet og det finansielle område."

Helen Rafn har en forventning om, at djøfere, der arbejder med kommunikation, reklame og konsulentydelser, også snart kan mærke afmatningen.

"Vi ved fra tidligere, at det typisk er her, der først bliver skåret ned, når afmatningen bider sig fast. Og så varer det heller ikke længe før, advokatkontorerne bliver ramt," siger Helene Rafn.

Men selv om opsigelserne er saglige, lyder hendes opfordring, at djøferne alligevel skal kontakte DJØF.

"Der er en masse ting, der kan gå galt, og det kan jo være, at vi kan være behjælpelige med at få forhandlet for eksempel en genplaceringsordning på plads."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet