Forskning

Når ledelsesudvikling gør lederen svagere

11.5.2022

af

Illustration: EamesBot/Shutterstock

Illustration: EamesBot/Shutterstock

Kurser og programmer, der skal gøre ledere bedre til at lede, kan i stedet svække deres autoritet. Samtidig risikerer organisationerne, at deres ledere distancerer sig. Det viser prisvindende ledelsesforskning fra CBS.

Det er ikke nødvendigvis de bedste elever på et ledelsesudviklingskursus, der bliver de bedste ledere. Man kan nemlig risikere at komme hjem med et forsimplet billede af, hvordan éns organisation er struktureret, hvis man tager kursets indhold alt for bogstaveligt.

Det er sat på spidsen, men det er ikke desto mindre en af konklusionerne i et forskningsprojekt fra Copenhagen Business School (CBS), der i marts blev besmykket med HR-forskningsprisen 2022.

”Vores forskning viser, at ledelsesudvikling er mere komplekst, end man nogle gange forestiller sig. I hvert fald hvis man forestiller sig, at man tager folk ind, lærer dem nogle værktøjer, og så bliver de bedre. Folk kan også lære noget, som ikke er hensigtsmæssigt,” forklarer Morten Knudsen, der står bag projektet sammen med kollegaen Magnus Larsson. Begge er lektorer ved Institut for Organisation på CBS.

HR-forskerprisen

HR-forskerprisen 2022 blev uddelt på HRM-konferencen Cranet. Konferencen er knyttet til en undersøgelse af HRM-praksis, der hvert femte-sjette år foretages af Cranet-forskningsnetværket i over 50 lande i hele verden.

I Danmark blev undersøgelsen senest gennemført i 2021, og den nyeste rapport udkom i marts 2022.

Partnerne bag konferencen, som uddeler prisen, er CBS, CBS Executive Fonden og HR-foreningen NOCA. Konferencen afholdes årligt og søger at formidle HRM- og ledelsesforskning til praktikere.

Et endimensionelt hierarki

De to forskere peger på to potentielle udfordringer ved såkaldte ledelsesudviklingsprogrammer, som større offentlige organisationer selv afholder. Den første er risikoen for, at indholdet i kurset – lige fra slides til gruppearbejde – præsenterer lederne for et for endimensionelt billede af deres organisation.

”Vi lavede meget hurtigt en observation, som gik igen: Programmet, vi fulgte, gav et meget forenklet billede af den organisation, som lederne skulle lede i. Kursisterne fik et billede af, at en organisation er velordnet hierarkisk, der er nogle tydelige strategiske mål, og der er nogle regler, man kan bruge. De fik et billede af, at en organisation er dejligt enkel. Og det stikker ret meget af i forhold til den indviklede sammenhæng, de skulle agere i,” fortæller Morten Knudsen.

Da de to forskere i 2014 gik i gang med projektet, kontaktede de Region Hovedstaden, der ikke alene stillede sig til rådighed for undersøgelsen, men også bidrog økonomisk til projektet, som derudover også var finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Danmarks Frie Forskningsfond. Morten Knudsen og Magnus Larsson var i kraft af kontakten til regionen med som observatører ved et internt ledelsesudviklingsforløb i regionen.

”Det var typisk hospitalspersonale. Der er jo masser af interaktioner på tværs af hierarkiske lag på et hospital, og strategierne bliver nok etableret, men det er ikke sikkert, de bliver fulgt.”

De ledere, som havde været de dårlige elever – i den forstand, at de ikke havde købt den forsimplede organisationsforståelse – var bedre til at agere i den kompleksitet, der er derude

Morten Knudsen, lektor og ph.d. ved Institut for Organisation, CBS

Patienter før strategi

Forskerne var optagede af, hvilken betydning det forsimplede billede har for ledelsen ude i praksis. Over det næste år observerede de derfor ledernes dagligdag efter kursusforløbet og foretog interviews med både lederne selv og medarbejderne for at få et bredere empirisk billede end blot kurserne i sig selv.

Det viste sig, at de ledere, der tog det forsimplede, hierarkiske billede med ud i deres daglige ledelse, oftere endte i konflikter og havde sværere ved at få medarbejderne til at knytte an til ledelsen. Argumenter, der henviste til en overordnet organisatorisk strategi eller lederens placering i hierarkiet, gav ikke opbakning til ledelsen.

”Vi kunne derimod se, at de ledere, som havde været de dårlige elever – i den forstand, at de ikke havde købt den forsimplede organisationsforståelse – var bedre til at agere i den kompleksitet, der er derude.”

”De vidste godt, at sygeplejerskerne eller lægerne ikke så den formelle organisation som en kilde til lederens autoritet, men lægerne og sygeplejerskerne var til gengæld ikke ligeglade med, hvordan det gik patienterne. Så de ledere, der kunne hente deres autoritet med henvisning til professionel viden og hensyn til patienten, havde lettere ved at få deres ting igennem,” fortæller Morten Knudsen.

Projektets brede metodiske fokus er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor lige Magnus Larsson og Morten Knudsen skulle vinde HR-forskerprisen. Og samtidig gør det forskningsprojektet banebrydende også internationalt, da de fleste eksisterende undersøgelser af ledelsesudvikling baserer sig på kursusdeltagernes egne oplevelser af kurserne. Men som Morten Knudsen påpeger, så fortæller deltagernes egne evalueringer af kurserne ikke nødvendigvis særligt meget om, hvordan kurserne påvirker den ledelsesmæssige praksis i hverdagen.

Den tabte identifikation

Den anden potentielle udfordring ved ledelsesudvikling er, at lederne kan miste en del af den identifikation, de måtte have med den organisation, de arbejder i.

”Ledernes identifikation med deres egen organisation faldt markant fra før kurset til efter. Det kan der være flere grunde til. En af dem kan være, at den faktiske organisation var noget rod sammenlignet med den simple organisation, de havde fået præsenteret på kurset. Og man har mindre tendens til at identificere sig med noget, som åbenbart er rodet,” siger Morten Knudsen, der fortsætter:

”Problemet er, at hvis du får nogle ledere, som distancerer sig fra deres organisation, så har de mindre energi og lyst til at være med til at føre de overordnede strategier ud i livet.”

Til gengæld kan den manglende identifikation paradoksalt nok give lederne frirum til at agere mere empatisk og træfsikkert i de konkrete situationer, fordi de ikke føler sig så forpligtede af den overordnede organisation, fortæller Morten Knudsen.

”Så tabet af identifikation gør ikke nødvendigvis den enkelte mellemleder til en dårligere leder, men for topledelsen i organisationen, der gerne vil have sin strategi ført ud i praksis, kan det være et problem.”

Morten Knudsen og Magnus Larsson har hverken en færdig opskrift på god ledelse eller på den optimale ledelsesudvikling. Men de har alligevel et godt råd til, hvordan organisationer kan indrette deres ledelsesudvikling:

”Når man designer og udfører ledelsesudvikling, skal man have modet til at udfordre deltagerne. Snarere end at tilbyde løsninger og simple modeller og organisationsforståelser kan man lade ledelsesudvikling være orienteret mod at problematisere og håndtere virkelige og konkrete problemer. På den måde skaber man større evne hos lederne til at udvikle og transformere den organisatoriske praksis,” forklarer Morten Knudsen.

[her kommer en boks om metode ]

Denne artikel stammer fra vores månedlige nyhedsbrev, Forskeren. Det kan du abonnere på ved at tilmelde dig her

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Isa
sidste år
Interessant men konklusion der ikke kan generaliseres, da der arbejdes ud fra kompleksitetsteori, aktionslæring og praksiskobling på rigtig mange forløb på Diplomuddannelsen i ledelse og hvor en undersøgelse af offentlige lederuddannelser viser at der er meget positive resultater af de ledelsesudviklingsforløb. Sådan er verden mangfoldig
Marie
sidste år
Dejlig artikel. Den sætter ord på mine oplevelser som medarbejder. Jeg oplever at cheferne holder op med at være værkfører - den der og oversætter arbejdet mellem topledelsen og fagmedarbejderne og implementere topledelsens strategi i en faglig relevant kontekst - og begynder i stedet at opfører sig som "topleder" - den der laver strategier. Det skaber en masse konflikter, da det bliver uklart hvem der i virkeligheden styre "butikken". Jeg oplever, at i stedet for at chefen baner vejen for de fagligt stærke medarbejdere i implementeringen af strategien, fungere de i stedet for som stop klods mod forandringerne, som strategien skulle foranlede.