Emilies udlandsophold er vildt dyrt. Til gengæld kan hun nå på stranden før skole

Hun tog af sted i starten af januar, og tiden på Hawaii overgår alle hendes forventninger.

”Det er virkelig en drøm at være her. Ofte kan man nå på stranden eller i poolen inden skole, og gaderne er, som man forestiller sig med en masse palmer, grønt græs og en masse farvede huse,” fortæller hun. 

Hun bor i et område ved navn Waikiki, som er bedst kendt for sine sandstrande. Her bor hun med tre andre udvekslingsstuderende – to fra Norge og én fra Moldova – i en lejlighed på 37. etage, som er lejet gennem Airbnb.

Tre dage om ugen – mandag, tirsdag og onsdag – stiger hun på bussen, som kører forbi flere strande på vejen mod universitetet.

”Jeg har selv struktureret mit skema. Jeg har fire fag, og hvert fag er cirka tre timer pr. uge. Jeg kender andre, der går i skole hver dag, men jeg valgte bevidst at gøre det sådan her, så jeg kunne have mere fritid,” fortæller hun.

”Mit tidligste fag starter kl. 12. Der er en del aftenundervisning, og et af mine fag er fra kl. 18-21 hver mandag. Det er lidt spøjst, men det er meget normalt herovre.”

Rejsefeber

Emilie Stentebjerg startede sin studietid i Danmark under corona. Det betød, at hun brugte en masse tid derhjemme omringet af fire vægge, og derfor blev længslen efter at rejse større, for hver dag der gik.

”Jeg havde i noget tid vidst, at jeg gerne ville på et udlandsophold i forbindelse med studiet, og på SDU er det bygget sådan op, at der er et semester, hvor man både kan vælge valgfag, praktik eller et udlandsophold. Og det var jo perfekt for mig, da jeg virkelig bare havde lyst til at komme ud,” siger hun.  

Først tænkte Emilie Stentebjerg, at hun skulle på et klassisk udvekslingsophold, og derfor begyndte hun at undersøge, hvilke samarbejdsaftaler SDU havde.

”Jeg fandt ud af, at man ofte skulle have et rigtig højt karaktersnit og være én af de bedste på årgangen for at få en plads. Der tænkte jeg bare, at det kunne jeg simpelthen ikke. Det var også meget eliteuniversiteter, der blev tilbudt,” fortæller hun.

”Jeg har altid haft det sådan, at jeg tager ud at studere for også at rejse og ikke kun at studere. Så der var ikke lige nogen af de steder, jeg kunne se mig selv i.”

Derfor valgte Emilie Stentebjerg selv at arrangere et udlandsophold og tog kontakt til firmaet EDU, der hjælper studerende med at komme til udlandet.

Hun fik kontakt til nogle, der havde studeret på Hawaii, og derefter var hun ikke længere i tvivl om, hvor hun selv skulle hen.

Forskel i studieniveauet

På Hawaii Pacific University har hun fagene Cultural Anthropology, Public Health Communication, Global Health og Risk and Resilience. Og undervisningen adskiller sig på flere måder fra at studere folkesundhedsvidenskab på SDU.

”På de danske universiteter skal man generelt læse rigtig meget, men læsebyrden her er ikke særlig stor. Der er måske cirka 30 sider for mig at læse til hvert fag, og så er der nogle afleveringer og prøver en gang imellem.”

Også karaktergivningen og undervisningsformen adskiller sig fra det, hun er vant til.

”Deres karaktersystem er en form for pointsystem, hvor 100 er det højeste, man kan få, og så bliver pointene omdannet til en karakter, fx A+, C- osv. Man får også point for at dukke op til undervisningen, og det handler også om, hvor meget man deltager i timerne og i gruppearbejdet.”

”Så det er lidt mere, som man kender det fra gymnasiet. På mit universitet er det små hold af maks 25 personer på hvert hold. Man har semestereksamen og midterm-eksamen, og en af mine eksamener var, at jeg skulle lave et stamtræ på både dansk og hawaiiansk. Det siger lidt om niveauet,” fortæller hun. 

Økonomien skal være på plads

Emilie Stentebjerg mærker, at hun i løbet af opholdet har udviklet sig fagligt, ved at hun i langt højere grad mestrer det engelske sprog, men allermest mærker hun, at hun har udviklet sig rent personligt.

”Jeg er i højere grad blevet et socialt menneske, hvilket jeg slet ikke var på samme måde, før jeg tog af sted. Jeg er blevet mere sikker på mig selv, og rent fagligt har jeg skubbet nogle grænser. Jeg tror ikke længere, jeg vil være så bange for at skulle sige noget i timerne hjemme på universitetet i Danmark.”

Hun ser på ingen måde frem til, at hun skal vende hjem i slutningen af maj. Når hun ikke er på universitetet eller laver lektier, er tiden fyldt ud med både badning, fest, hiking, surfkonkurrencer og bål på stranden.

Men med alt det sjove følger også det økonomiske aspekt. Det koster enormt mange penge at bo og leve på Hawaii, og derfor er det ikke en destination, man skal vælge, hvis man vil spare.

"En pakke brød i supermarkedet koster cirka 60 kroner, og én peberfrugt koster 15 kroner. På en uge kan jeg nemt bruge cirka 800 kroner på mad, og det er kun ved indkøb. Derudover kommer restaurantbesøg, en tur i byen og en masse andet. Men havregryn er lige så billige som derhjemme, så det spiser jeg ofte."

Samtidig skal hun i den grad punge ud for at bo i lejligheden på 37. etage, hvor hun skal betale tæt på 8.000 danske kroner om måneden.

”Det er ekstremt dyrt. Jeg deler også seng med en anden, og det gør de to andre også. Det er normalt, fordi det er så dyrt. Hvis man vil have sit eget værelse, kan det let komme til at koste op mod 12.000 kroner om måneden,” siger hun.

Gode råd

Derfor er et af Emilie Stentebjergs gode råd til andre, som gerne vil på et udlandsophold, at tænke over økonomien i god tid.

”Jeg søgte nogle legater og fik bl.a. Djøfs rejselegat. Derudover kræver det en god opsparing, og så får jeg selvfølgelig udeboende SU, samtidig med jeg har fået et udlandsstipendium af SDU på 31.500 kroner.”

”Fordi mit ophold er selvarrangeret og ikke er et klassisk udvekslingsophold, har jeg selv skullet betale for min undervisningsafgift. Det var en god sum penge på cirka 50.000.”

Samtidig fortæller Emilie Stentebjerg, at det for hende særligt har været vigtigt at sætte god tid af til alt papirarbejdet, som bl.a. inkluderer at få styr på visum og forsikring, da hun har skullet stå for omtrent det hele selv. Men Emilie Stentebjerg har også et andet godt råd, som for hende har været det vigtigste:

”Prøv at finde nogle, der har været i det land eller på det universitet, som du selv overvejer. Det hjalp mig rigtig meget at tale med nogle, der før havde været af sted, og det gjorde mig også klarere på, hvor jeg egentlig ville hen,” siger hun.