Spionage

PET: Du skal vogte dig for spioner

2.3.2022

af

Foto: Mads Teglers

Foto: Mads Teglers

Fremmede efterretningstjenester udviser særlig interesse for embedsmænd i den danske centraladministration. Det fastslår PET i ny trusselsvurdering. Kontraspionagechef Anders Henriksen fortæller om truslen og forklarer, hvordan du garderer dig.

Da Politiets Efterretningstjeneste (PET) for nylig udgav sin allerførste vurdering af spionagetruslen mod Danmark, var det med en klar advarsel: Embedsmænd i centraladministrationen er et mål for fremmede efterretningstjenester.

Det fortæller kontraspionagechef Anders Henriksen mere om her i Djøfbladet, for han vil gerne i direkte dialog med djøferne i centraladministrationen om den usynlige trussel, der er rettet mod dem.

Du kan lytte til artiklen her:

Anders Henriksen er hverken iført blå briller eller øresnegl, men blazer med diskrete tern og pæne jeans, da han tager imod i PET's hovedkvarter i Buddinge nord for København.

Af udseende kunne han godt ligne film og tv-seriers forestilling om en specialtrænet agent, som har haft sin tørn i marken. Men faktum er, at han var professor MSO i folkeret og leder af Centre for International Law, Conflict and Crisis på Københavns Universitet – og i øvrigt ved en hel del om cyber, droner, robotter og den slags – før han kom til PET for tre år siden. Først som chef for Center for Terroranalyse og nu chef for Afdelingen for Kontraspionage.

Han har ingen mobiltelefon liggende på bordet under vores møde, det gør man ikke i PET, og alle besøgende afleverer deres mobiler i vagtstuen inden for stålhegnet. Den store klods af en telefon, der står på hans skrivebord, er heller ikke en almindelig telefon.

At bl.a. politikere, ministerier og embedsmænd er et mål for fremmede efterretningstjenester, er noget, som PET ved.

"Vi har set fx russiske efterretningsofficerer her i landet forsøge at knytte kontakter til personer i den danske centraladministration i et forsøg på at høste oplysninger."

Kontraspionage i Danmark
  • Politiets Efterretningstjeneste (PET) indhenter fysiske efterretninger om fremmede magters spionage mod Danmark. Med andre ord: Hvem spionerer mod hvem for at få fat i hvilke oplysninger og hvordan?
  • Center for Cybersikkerhed (CFCS) ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste og er den nationale it-sikkerhedsmyndighed. CFCS sikrer, at myndighedernes it-platforme etc. er sikre mod cyberangreb. 
En mental øvelse

De fremmede magter, der er på spil, er Rusland, Kina og Iran, men også andre.

De interesserer sig selvklart for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, men også for energi, råstoffer og store infrastrukturprojekter. Og for informationer om danske og udenlandske forhandlingspositioner, samarbejdsrelationer, nøglepersoner og mødeaktiviteter – hvoraf meget måske er oplysninger, man i dagligdagen ikke tænker på som statshemmeligheder.

Og der kommer stadig nye kritiske områder til. Meget af det, kineserne interesserer sig for inden for teknologi og infrastruktur, er på ressortområder, hvor vi ikke er vant til at tænke i spionagerisiko.

"Vi vil godt have, at man hver især foretager en mental øvelse: 'Hvad ved jeg, som jeg ikke har lyst til at dele med russerne eller kineserne? Hvad på mit sagsområde kan have interesse for fremmede magter?'" forklarer Anders Henriksen.

Man skal tænke bredt, siger han. Danmark er et lille, men internationalt orienteret land; vi er med i de fleste fora, fremmede tjenester interesserer sig for.

"Alle bør have som tommelfingerregel, at man tænker over det her, før man fx tager på tjenesterejse, til internationale forhandlinger og konferencer. For der er en risiko for, at man bliver udspioneret eller kontaktet."

Aktivér din sunde skepsis

Herhjemme ser PET decideret, at efterretningsofficerer placeret i København gør forsøg på at knytte kontakt til embedsmænd.

Anders Henriksen kan i sagens natur ikke røbe konkrete eksempler.

"Men jeg kan sige, at interessen er der, og at den en gang imellem er ret konkret."

Hvordan ved man, at det er en efterretningsofficer?

"Det ved man som oftest heller ikke – i hvert fald ikke i begyndelsen. Det foregår under dække og virker ofte tilforladeligt og uskyldigt. Men hvis nogen, du ikke kender, tager kontakt og udviser en påfaldende stor interesse for, hvem du er, og hvad du arbejder med, skal man være vågen. Vi siger ikke, at du ikke må omgås fremmede mennesker, og det er en del af mange embedsmænds arbejde at tale med mange forskellige slags mennesker. Vi appellerer alene til at udvise en sund skepsis. Hvis du tænker 'det var lige godt sørens så mange personlige spørgsmål, den person stillede,' så aktivér din sunde skepsis."

LinkedIn bliver også brugt til at tage kontakt, især af det kinesiske efterretningsvæsen.

Hvad gør man, hvis man oplever en mystisk kontakt?

"Man går til sin chef. Husk, at man ikke selv kan gøre for, hvis man bliver kontaktet af en efterretningsofficer. Det hører til god sikkerhedskultur i enhver myndighed, at man kan tale åbent om potentielt mistænkelige hændelser i éns daglighed."

Man må meget gerne fortælle PET om hændelsen, for PET er afhængig af oplysninger for at kunne sammenstykke det bedst mulige efterretningsbillede.

Foto: Mads Teglers
Din mobil kan være aflyttet

Så er der din mobiltelefon. Dygtige efterretningstjenester – og de er dygtige derude, understreger Anders Henriksen – kan kompromittere din mobiltelefon. Hvis de lykkes med det, kan de fjernstyre den, så den fungerer som en mikrofon og et kamera, der optager og sender alt, hvad du foretager dig i rummet, direkte til fx Moskva. De kan tappe dine sms'er, samtaler og e-mails.

Agenterne kan kompromittere din telefon pr. distance og gøre det fra udlandet.

Er dét sket, og du tager din mobil med ind til en vigtig forhandling, har du altså i givet fald Kreml eller kineserne med på en lytter.

"Derfor beder vi jer om at tænke: 'Er det nødvendigt, at jeg har min mobil med herind?' Er du i tvivl, så lad den blive udenfor."

Med klassificerede oplysninger er det vigtigt, at man bruger de beskyttede kommunikationslinjer, som staten stiller til rådighed.

"Jeg ved godt, at man ofte har enormt travlt, og at det er fristende at bruge sin mobil for at få løftet sagerne hurtigt videre. Og jeg ved, at det her giver nogle udfordringer, når man arbejder hjemme. Men hensynet til, at vi beskytter den information, som fremmede magter har interesse for, betyder, at tingene nogle gange ikke kan gå så hurtigt, som man ønsker. Det er transaktionsomkostningen ved at værne om vores lands oplysninger."

Spionerne ved mere, end du aner

Agenter går ikke kun efter embedsfolk i høje stillinger. Det kan sagtens være helt unge embedsmænd.

"Agenter forventer, at unge mennesker er mindre forsigtige, men også, at de unge med tiden jo får adgang til mere viden, og så kan en sådan kontakt blive meget værdifuld, hvis man er tålmodig. De russiske tjenester, ikke mindst, tænker langsigtet."

Efterretningsofficerer prøver at identificere personer, som de mener har oplysninger, de kan bruge, og så søger de oplysninger om personen – på sociale medier og hvor de kan. Jo mere de ved om personen, desto lettere er det at gøre et kontaktforsøg.

Agenter kan sågar, hvis de opsporer, at man har fx udenomsægteskabelige forhold eller økonomiske problemer, bruge det til at lægge pres på én.

Men PET fraråder ikke embedsmænd at være på fx Facebook.

"Vi beder ikke folk om at ændre deres liv. Vi beder alene om, at man er en smule varsom, hvis man tror, at man kan være et interessant emne for en efterretningstjeneste. At man i så fald tænker over, hvor mange personlige oplysninger man lægger ud på sociale medier."

Skal en djøf-studerende med studiejob i Energistyrelsen vogte sig for, hvem hun indlader sig med på rygsækturen til Kina?

"Igen, vi beder ikke nogen om at lave om på deres liv og ikke rejse på ferie, hvor de vil. Men vi ved, at der sker kontaktforsøg på ferierejser. Agenter går ud fra, at man er mere åben for kontakter med fremmede, når man er langt hjemmefra."

Ingen skal stå alene

Ingen embedsmand – ung som erfaren – må stå med det alene, understreger Anders Henriksen. Det er hver myndigheds ansvar at udpege de sagsområder, som er interessante for fremmede magter, sikre en god sikkerhedskultur og vejlede dens medarbejdere.

Det hjælper PET så til gengæld myndighederne med. PET har i de senere år ført en skærpet kampagne mod centrale ministerier og myndigheder for at få løftet deres sikkerhedskultur. Kampagnen vil blive løbende udvidet til flere myndigheder.

PET har udsendt trusselsvurderingen om spionage mod Danmark, fordi truslen er markant.

"Der er ganske enkelt et behov for, at alle får at vide, hvad der foregår derude."

Djøfere ansat i private virksomheder og på forskningsinstitutioner kan roligt læse med her. De bliver de næste på Anders Henriksens rundtur.

10 gode råd til at forebygge spionage

Hvordan kan du gardere dig i hverdagen og på jobbet? Det har PET en række tips til.

1) Kend truslen

For at beskytte dig selv og din viden bør du kende til spionagetruslen – og spioners metoder. Læs gerne PET’s publikation 'Vurdering af spionagetruslen mod Danmark'.

2) Tænk, før du taler

Tænk over, hvem du taler med – ikke al information skal deles. Tænk også over, hvor du befinder dig, når du taler. Andre kan lytte med, fx i offentlige rum.

3) Husk, at din mobiltelefon ikke er sikker

Tænk over, hvad du taler om i telefonen – den kan være aflyttet.

4) Hold mobilfrie møder

Hold møder med beskyttelsesværdig og klassificeret information uden mobiler og andre digitale enheder i rummet.

5) Sæt rammer for gæster

Overvej, hvad gæster skal have adgang til, både fysisk og digitalt. Vær opmærksom på mistænkelig adfærd, herunder hvad der evt. fotograferes.

6) Hold øje med ubudne gæster

Vær opmærksom på ubudne gæster. Hvis alle bærer id-kort synligt, er det lettere at opdage, hvis der er nogen, som er et sted, de ikke burde være.

7) Vær forsigtig på rejser

Du er mere udsat, når du er på udebane. Overvej risikoen, og tag kun det nødvendige med.

8) Slå sund skepsis til

Forhold dig kritisk til personer, som udviser særlig stor interesse for dig, herunder på sociale medier. Er det dig eller din viden, der interesser dem?

9) Beskyt jeres klassificerede information

Følg reglerne for håndtering, opbevaring og transport af klassificeret information. Kend jeres sikkerhedsinstruks på området.

10) Sig det, hvis du ser noget

Indberet mistænkelige hændelser til din sikkerhedsorganisation og afgør i fællesskab, om I også skal indberette hændelsen til PET på pet@pet.dk

Kilde: PET

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet