"Rent personligt ville jeg foretrække, at familierne selv kunne bestemme. Men jeg ved også godt, at øremærkede uger til faderen er en nødvendighed i mange brancher og på mange arbejdspladser – ellers får fædrene ikke holdt den orlov. Men hvor ville det være dejligt, hvis fædreugerne var ekstra uger, som blev lagt oven i den forældreorlov, vi har i dag. Det gør man fx i Tyskland."