Færdig med studiet

Maries studietid: ”Jeg vil huske den specielle campusstemning”

1.6.2021

af

Marie Laursen afslutter snart statskundskabsstudiet. Hun vil huske tilbage på en tid, hvor det sociale liv har fyldt en stor del – og derfor har det seneste år været tungt.

15. juni har Marie Laursen og de andre kandidatstuderende ved statskundskab på Aarhus Universitet deadline for deres specialeaflevering. Den 25-årige studerende skriver om, hvilken betydning vælgerne tillægger politikeres personlighed.

Marie Laursen mangler dog stadig to udskudte fag, som hun tager i efterårssemestret – men så lakker studietiden også mod enden. Når hun reflekterer over årene, der er gået, siden hun begyndte i 2016, er det især det sociale liv på studiet, som har gjort indtryk på hende.

”Aarhus har ry for at være en god studieby, og det synes jeg, den lever op til. Jeg elsker at studere her i Aarhus, og i løbet af et kvarter på cykel kommer du fra den ene del af byen til den anden. Statskundskab holder til sammen med en masse andre uddannelser i Universitetsparken, og her hersker der en helt speciel ’campusstemning’,” fortæller hun.

Fordi de mange forskellige uddannelsers ligger samme sted, er det oplagt at komme hinanden ved – både internt på studiet og med studerende fra andre uddannelser. Universitetsparken summer af liv, og det er også her, den sagnomspundne kapsejllads løber af stablen.

Corona gav ekstra tid til speciale

Marie Laursen har været livligt engageret i diverse foreninger på statskundskab såsom Politologisk Forening, Skiudvalget samt Kandidatforeningen. Det har givet hende gode bekendtskaber, der har gjort hende endnu mere motiveret for studierne.

”Det faglige er årsagen til, at jeg i første omgang ønskede at studere statskundskab, men det er det sociale liv, som virkelig har gjort, at jeg har haft lyst til at blive hængende. Jeg elsker at mødes med mennesker, og at man laver ting sammen – lige fra en kop kaffe i kantinen, en skitur, en øl i fredagsbaren til en faglig snak med læsegruppen,” forklarer Marie Laursen.

Fordi det sociale liv har været så vigtig en del af Marie Laursens studietid, blev hun også hårdt ramt, da corona-krisen lukkede universitetet ned.

”Pandemien har ikke været sjov. Det har været trist, da man har været mere alene. Jeg har virkelig savnet at møde ind på uni og se mine studiekammerater. Det har selvfølgelig været ens for alle i samfundet, men for mit vedkommende har det været en stor udfordring, da det sociale aspekt er virkelig vigtigt for mig,” siger hun.

Omvendt påpeger hun, at corona-perioden har været positiv i den forstand, at alle udefrakommende faktorer, arrangementer og begivenheder har været ikke-eksisterende. Det har givet ekstra tid til faglig fordybelse, hvilket har været en god ting i forhold til specialeskrivningen.

Fremtid i det politiske maskinrum

Når specialet er afleveret de to udskudte fag er bestået, venter der en fremtid på arbejdsmarkedet for Marie Laursen. Hun har intet drømmejob, men hun har allerede gjort sig overvejelser om, hvor en potentiel karriere kan finde sted. Her har hun taget udgangspunkt i sit praktikophold hos ledelsessekretariatet i Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune.

”Det var virkelig spændende at arbejde med politikhåndtering og at rådgive politikere og resten af embedsapparatet. Jeg kan godt se mig selv arbejde i maskinrummet bag politikken. Om det så lige er i Sundhed & Omsorg, Teknik & Miljø eller noget helt tredje, er underordnet,” siger hun. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet