Det bunder ofte i lavt selvværd
Det er ikke til at sige, om flere af direktørerne fra den italienske undersøgelse er decideret personlighedsforstyrrede, men Lars Lundmann tvivler. Han er psykolog, ph.d., rekrutteringsrådgiver og forfatter til bogen ’Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund'.
I bogen definerer han narcissisme som en søgen efter anerkendelse og bekræftelse. Han peger på, at narcissisme ofte bunder i et lavt selvværd.
”Og en strategi til at få et bedre selvværd er forsøget på at blive bedre end andre. Det harmoner fint med, at man forfølger ledelsesvejen. Men det løser bare sjældent problemet med det lave selvværd. Derfor går man efter den næste position og begynder at træde på dem, der er under én – for det er en måde at føle sig grandios, samtidig med at man fedter for dem, der er over én. Altså en usympatisk tendens.”
Men hvorfor kan man overhovedet bliver udnævnt som chef, hvis man er usympatisk?
”Det er jo netop, fordi de er flinke, anerkendende og rare, når de kigger opad, for det er jo dem over dem, der står for udnævnelser. At de så skubber til dem længere nede, kan oppefra blive oplevet som positivt – som handlekraft og modet til at skære igennem, for de ser jo samtidig den her rare person.”
Vil det sige, at man alt andet lige risikerer at få flere og flere narcissistiske træk, når man bevæger sig op i graderne?
”Det er i hvert fald en risiko, hvis selvværdet er lavt, og omstændighederne og kulturen er til det. Du kan jo have en frygtkultur i en virksomhed, hvor en chef indgyder frygt hos medarbejderne, og der ikke nogen der tør sige noget. De svarer måske endda ’meget tilfreds’ i APV’erne, fordi de ellers er bange for, at chefen vil finde ud af, hvem det var der svarede negativt.”
Er der narcissisme på danske ledelsesgange?
Der er givetvis usympatiske chefer i Danmark også, men både Lars Lundmann og Carsten René Jørgensen understreger, at det er ganske få, der er egentligt personlighedsforstyrrede.
Men tilbage til den italienske undersøgelse. Ville resultatet være det samme, hvis den blev gennemført i Danmark? Ville den også vise, at mennesker med narcissistiske træk kommer hurtigere frem?
”Det er jo rent gætteri, men ja, det vil jeg tro. Vi skal bare lade være med at kalde dem narcissister. De kan godt være, at vi synes, de er usympatiske, men vi skal ikke kalde dem syge, hvis de ikke er det,” siger Carsten René Jørgensen.
For igen understreger han, at de egentlig forstyrrede sjældent kommer højt op i systemerne, og hvis de gør, falder de ud igen.
”Jeg synes, det vil være upassende at skrive, at det er narcissister, der kommer til top i erhvervslivet, for det passer simpelthen ikke. I hvert fald for langt de fleste af dem. Jeg kunne da godt komme med bud på nogle i Danmark, der er kommet til tops. Men det ville jo ikke være passende at offentliggøre det.”
Carsten René Jørgensen siger dog, at han har svært ved at forestille sig en Silvio Berlusconi eller en Donald Trump komme til magten i Danmark.
”De har nogle meget karakteristiske narcissistiske træk. De krænker andre, er primært optaget af egne behov og har grandiose forestillinger om sig selv. Men de har samtidig opnået en masse, og i den forstand har de et højt funktionsniveau, hvilket taler imod, at de skulle være egentligt forstyrrede. Men da jeg ikke har talt med dem, kan jeg ikke vurdere, hvor tæt de eventuelt er på at være forstyrrede.”
