Tilbage i job

"Min krop gik i panik over at skulle smøre en madpakke"

16-03-2021
4 min.

I tre år var Eline Sanders sygemeldt med stress. Hun kom i kontakt med psykiatrien og fik en diagnose. Det blev starten på et nyt og meningsfuldt arbejdsliv.

I 2018 gav Eline Sanders’ krop op. Indtil da havde hun i otte år arbejdet som arbejdsmiljøkoordinator og organisationskonsulent hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Jobbet passede hendes faglige profil perfekt. Alligevel oplevede hun en konstant følelse af stress, som ad flere omgange betød, at hun var nødt til at sygemelde sig.

Til sidst kunne Eline Sanders hverken fungere fysisk eller mentalt, og det kulminerede i, at hun måtte trække sig fuldstændig fra arbejdsmarkedet. I de næste tre år var hun sygemeldt med alvorlig stress. I den periode kom hun i kontakt med psykiatrien, og det viste sig, at der var en underliggende forklaring på hendes tilbagevendende stress.

”Jeg var igennem et forløb, hvor der blev spurgt ind til min barndom, mit livsforløb, og hvordan jeg reagerer i sociale sammenhænge. Efter diverse samtaler fandt vi så ud af, at jeg er autist og har ADHD, hvilket gør mig psykisk sårbar over for stress,” siger Eline Sanders.

I dag er hun 37 år og bor på Nørrebro i København med sin mand og to børn. Diagnosen har på mange måder ændret hendes liv – og banet vejen for, at hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Frygtede at blive en del af systemet

Eline Sanders’ arbejde i Socialforvaltningen i Københavns Kommune bestod i at være ude på botilbud for udviklingshæmmede, hvor nogle var autister. Hendes opgave lå i at prøve at forstå, hvorfor nogle af borgerne blev udadreagerende.

”Når man er udviklingshæmmet autist og samtidig bor på et botilbud, kan man desværre nemt stå i situationer, hvor man bliver så presset, at man ikke kan gøre andet end at råbe, slå eller blive selvskadende,” forklarer hun.

Hun begyndte se fællestræk mellem de autistiske beboere og sig selv. Bl.a. kunne hun genkende nogle af de samme reaktionsmønstre, når hun havde perioder, hvor hun følte sig hårdt ramt af stress.

På det tidspunkt kunne Eline Sanders dog ikke blive udredt for autisme, da man først kan blive visiteret til psykiatrisk udredning, når éns handicap giver en betydelig funktionsnedsættelse. Det var ikke tilfældet for hende, da hun havde et arbejde og på ydersiden var velfungerende.

Inde i Eline Sanders rumsterede en anden virkelighed, og hun gjorde alt, hvad hun kunne, for ikke at give op.

”Jeg var bange for at blive en del af systemet og på den måde miste min identitet. Jeg nåede dog til et punkt, hvor det var umuligt at kæmpe imod, fordi jeg var så syg, at jeg hverken kunne fungere på eller uden for jobbet,” fortæller Eline Sanders.

Det har rykket helt eksistentielt på mig at komme i arbejde igen. Når man er så syg, at man ikke engang kan lave en madpakke, begynder man at sætte spørgsmålstegn ved sit værd som menneske

Angstsymptomer buldrede frem

Den endelige beslutning om at sygemelde sig blev taget i samarbejde med Eline Sanders’ praktiserende læge. Hun kom til udredning i psykiatrien, og det mundede ud i, at hun fik papir på sin diagnose.

Dagene under Eline Sanders’ sygdomsperiode var meget forskellige. Men når dagene var værst, oplevede hun, at ting, som hun normalt ikke havde problemer med, pludselig blev helt uoverskuelige.

”Det, som for normale mennesker er 10 skridt, var for mig 200 skridt. Jeg fik ubehagelige angstsymptomer som hjertebanken, kvælningsfornemmelse og synsforstyrrelser. Min krop gik simpelthen i panik over at skulle smøre en madpakke. Det er svært at have det sådan, når man også har to børn.”

Sociale sammenhænge udmatter

Landsforeningen Autisme fastslår, at der i Danmark er omkring 160.000 mennesker, svarende til 2,8% af befolkningen, diagnosticeret med autisme. Autisme er et handicap, der betyder, at man bearbejder sanseindtryk og social interaktion anderledes end flertallet. De autistiske træk optræder forskelligt i intensitet og påvirker derfor ikke alle autister på samme måde.

Men autisme medfører bl.a., at det kan være svært at afkode andre mennesker, forstå deres kommunikation og fungere socialt. For Eline Sanders betyder det, at det er udmattende at være sammen med andre, fordi hun intenst koncentrerer sig om at gøre og sige det rigtige.

”Når jeg er i sociale sammenhænge i for lang tid og ikke giver mig selv lov til at trække mig, kan det føles, som om jeg bliver kvalt,” fortæller hun.

En del af noget større

Eline Sanders’ sygdomsforløb har givet hende et ændret syn på tilværelsen. Hvor hun før pressede sig selv ud i situationer, som kunne medføre en følelse af stress, accepterer hun i dag, hvordan hun har det.



Hun er nu ansat i et fleksjob som kommunikationsmedarbejder hos virksomheden Specialisterne, hvor hun arbejder seks timer om ugen. Specialisternes vision er at få autister i arbejde, og Eline Sanders oplever en lykke ved at være landet sådan et sted.

”Jobbet har givet mig et enormt overskud, en stor glæde og en faglig stolthed. Det har rykket helt eksistentielt på mig at komme i arbejde igen. Når man er så syg, at man ikke engang kan lave en madpakke, begynder man at sætte spørgsmålstegn ved sit værd som menneske,” forklarer hun.

Ifølge Specialisterne er mere end 80% af mennesker med autisme i dag enten ikke i arbejde eller arbejder med noget langt under deres kognitive evner. Eline Sanders oplever gennem jobbet at være en del af noget større. Det er en oplevelse, som hun under alle autister i samfundet at føle.

”Det med at have et tilhørsforhold og være en del af en social kontekst på nogle vilkår, som fungerer for én, er med til, at man opnår en meningsfuldhed og ikke oplever en ensomhed. Det er vigtigt, at man bliver presset ud på dybt vand og opdager, at man godt kan svømme.” 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.