Lise Bregnballe
sidste år
Jeg genkender mig selv i ovenstående, desværre.
Stress
Dette punkt på kroppen kan fortælle dig, om du har stress
1.2.2021
af
Eva Bøgelund
Illustration: Back One Line/Shutterstock
Er du stresset i let, middelsvær eller alvorlig grad? Det kan du tjekke ved at trykke dig selv på brystet, lyder det fra læge og forsker i ny bog. Se hvordan du gør.
Din krop kan ikke kende forskel på opgavebunken på skrivebordet og en brølende bjørn. Derfor går dit autonome nervesystem i aktion, og hvis bjørnen er der hver dag, ender det måske med et vedvarende forhøjet stressberedskab, som du ikke kan slukke for.
Men det kan din 'tænkehjerne' ikke nødvendigvis registrere. Den er bedst til at registrere let og ufarlig stres. Er det værre, vil hjernen ofte ubevidst negligere kroppens advarselstegn for at holde 'kampberedskabet' mod bjørnen oppe. Hjernen kan ikke længere registrere, at der er noget galt.
Ifølge læge og seniorforsker Søren Ballegaard kan du på en simpel måde tjekke, hvor stresset du er rent fysiologisk. Det gør du ved at trykteste, hvor øm du er et særligt sted på brystets overflade. Når vi er stressede, er vi nemlig følsomme på nogle bestemte sensorer på knoglerne på brystbenet.
Det beskriver han i en ny bog ''Sandheden om stress. Hvordan din hjernes skjulte kraft kan hjælpe dig til et bedre liv'.
Test dig selv
Du gør sådan her for at tjekke ømheden på dit brystben:
Først skaffer du dig et sammenligningsgrundlag ved at trykke på dit kraveben. Tryk moderat til hårdt på kravebenets overside, så du får en oplevelse af, hvor hårdt du skal trykke på et neutralt sted for, at det er ubehageligt.
Så sammenligner du med graden af ømhed i det mest ømme punkt på dit brystben, som er målepunktet.
Illustration: Gyldendal
Du finder målepunktet – altså det mest ømme punkt – sådan her: Start i niveau med brystvorterne og bevæg fingerspidserne op og ned, evt. flere centimeter, og også ud til siderne, hvor ribbenene møder brystbenet, indtil du finder det sted, der er mest ømt.
Registrer så på en skala fra 0 til 4, hvor øm du er. 0 er ikke-ømt, 4 er 'byldeømt', som Søren Ballegaard beskriver det.
Lav helst forsøget enten om morgenen, lige når du er vågnet. Eller efter du har hvilet i 10 minutter.
Intet quickfix
Er du byldeøm, og kan du samtidig nikke ja til en række foruroligende symptomer (se boksen under artiklen), befinder du dig på et alvorligt niveau af vedvarende stress, og så skal der ske noget. Men mindre faresignaler kan også gøre det.
Vedvarende stress er lumsk, fastslår Søren Ballegaard i bogen. For den kan nedsætte hjernens elasticitet, og så er det ikke længere nok at prøve at tale fornuft til din 'tænkehjerne'.
Der er intet quickfix på stress, understreger han i bogen, for stress er et komplekst problem. Samtaleterapi og pauser er vigtige redskaber. Men eftersom stress er en fysiologisk forstyrrelse, hvor evnen til at skifte mellem aktivitet og hvile er forstyrret, er det også vigtigt at få fat i dit ubevidste nervesystem.
Det kan man bl.a. gøre gennem afspænding, yoga, andre fysiske øvelser, øget opmærksomhed og tryk forskellige steder på kroppen med brystbenet som det helt centrale, lyder det i bogen.
Tre grader af stress
Grad 1: Forbigående stress
- Træthed, øget muskelspænding i bevægeapparatet, som viser sig som fx hovedpine og ondt i ryg, skuldre og nakke.
- Hvis du er øm på brystbenets målepunkt, men kun har disse symptomer, har du overvejende forbigående stress, hvor du hurtigt vil kunne komme tilbage til en normal tilstand.
Grad 2: Tålelig stress
- I tillæg til grad 1-symptomerne har du nu også symptomer fra det autonome nervesystem (det, der ikke er underlagt viljens kontrol): Fx nedsat humør, søvnbesvær, ondt i maven, hjertebanken og koncentrationsbesvær.
- Hvis du er øm på brystbenets målepunkt og vedvarende har ovenstående symptomer, og du i øvrigt selv føler, at du er stresset, er det tegn på 1) at du har god kontakt til din krop og 2) formodentlig befinder dig på et moderat niveau af vedvarende, såkaldt tålelig stress. Denne tilstand bør du handle på. Men du vil forventeligt relativt hurtigt kunne komme ud af den.
Grad 3: Et alvorligt niveau af vedvarende stress
- I tillæg til grad 1- og grad 2-symptomerne er der nu også symptomer fra de dele af nervesystemet, som er underlagt viljens kontrol. Du kan fx ikke længere styre din vrede eller irritation, og din sociale adfærd påvirkes negativt.
- Hvis du er øm på brystbenets målepunkt og har kroniske stresssymptomer af denne kategori, befinder du dig på et alvorligt niveau af vedvarende, såkaldt giftig stress. Hvis du samtidig ikke selv føler, at du er stresset, kan det være udtryk for, at du ikke længere kan opfange kroppens signaler. Denne tilstand skal der handles på med det samme, da den kan føre til et regulært fysisk og/eller psykisk sammenbrud.
Kilde: Søren Ballegaard: 'Sandheden om stress. Hvordan din hjernes skjulte kraft kan hjælpe dig til et bedre liv', Gyldendal 2020.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE
Kommentarer
Marietta Jeppe
3 år siden
Min personlige erfaring er, at hvis en person (eller dig selv) trykker dig på brystbenet og du har lyst til at skrige, så er du langt forbi grad 3. - Min krop gik i total kollaps og jeg blev ude af af stand til at skifte imellem aktivitet og hvile. - Jeg får i dag hjælp af en fysioterapeut til at gen-aktivere min krop, så mit nervesystem kan skifte mellem aktivitet og hvile. Jo bedre jeg bliver til at skrifte mellem aktivitet og hvile, jo mindre bliver smerterne på brystbenet.