Efter 2020

Afstemning: Hvad vil du lære af krisen?

25.2.2021

af

Foto: Jonas Pryner

Foto: Jonas Pryner

Djøfbladet undersøger, hvordan vi bedst kan lære af corona. 4. marts vil forandringseksperterne Jacob Bøtter og Christian Bason dele deres råd til at udpege de vigtigste forandringer, vi hver især ønsker os. Du kan påvirke, hvad de skal fokusere på.

For en måned siden spurgte vi i Djøfbladet, hvad I foreløbig har lært af corona, og hvilke ændringer I gerne vil holde fast i.

Og der tegner sig et mønster i jeres svar.

Vi har bl.a. hørt fra Julie Holm Nielsen, der har fundet plads til fordybelse i hjemmearbejdet.

Fra Jens Koch, der savner sparring med kolleger i storrummet.

Fra Heidi Graff, der mærker, hvor sårbart livet som selvstændig kan være, når krisen aflyser og flytter opgaver.

Fra Nicolai Banck, der har erkendt, at grupper af to-tre personer – og ikke 15 – er mest effektive.

Og fra Dorte Stigaard, der har erfaret, at digitalisering kan nedbryde siloer og hierarkier – og at nærvær og synlig ledelse er mulig på distancen.

Corona har påvirket nært sagt alle aspekter af vores arbejdsliv – menneskeligt, fagligt, strukturelt. Det har rejst spørgsmål om, hvilke kompetencer vi har brug for. Hvilke arbejdsformer der fungerer for os. Hvordan vi skal arbejde sammen i teams. Hvordan vi skal lede og ledes. Hvordan organisationer skal skrues sammen og samarbejde.

Kom med dit input

Her på redaktionen synes vi, jeres input peger på, at corona – midt i menneskelige tragedier og dystre samfundsmæssige konsekvenser – både har været en mulighed for at blive bedre på en masse felter og givet os idéer til, hvordan vi kan gøre det.

Nu vil vi gerne tage jeres bidrag et skridt videre.

Den 4. marts har vi inviteret iværksætter Jacob Bøtter og Dansk Design Centers direktør, Christian Bason, til holde et webinar for læserne. Her vil de både diskutere jeres input og fortælle om deres egne personlige erfaringer fra det sidste år.

Idéen er, at vi kan starte en samtale om løsninger til arbejdslivet efter corona – for den enkelte, for teamet, for arbejdspladsen og samfundet – som vi vil følge op på i Djøfbladet.

I afstemningen herunder kan du svare på, hvilket af fire spørgsmål der er vigtigst for dig at få vendt. Du kan også komme med flere indspark til, hvad Jacob og Christian skal diskutere, i bunden af denne artikel.

Læs mere om webinaret d. 4. marts og tilmeld dig her.

Ud over Christian Bason og Jacob Bøtter kan du også møde formanden for Djøf Offentlig Sara Vergo – og vi fra Djøfbladets redaktion vil lytte med og plukke perspektiver og historier til vores fremtidige dækning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet