Studieliv

Sådan forsøger universiteterne at redde trivslen

30-11-2021
5 min.
Flere undersøgelser har kortlagt alvorlige trivselsproblemer blandt de studerende. Dem forsøger universiteterne i øjeblikket at afhjælpe. Foto: Gorodenkoff/Shutterstock

Efter en sløv opstart er universiteterne kommet i gang med at forbedre trivslen efter corona. Sådan lyder det fra Djøf Studerendes formand. Få et overblik over initiativerne her.

De studerende var hårdt ramt mentalt og socialt under corona-nedlukningerne. Og dertil kom, at universiteterne fik kritik for at være for langsomme til at hjælpe.

I sommer fik alle universiteterne en millionpulje fra regeringen til at genstarte det gode studieliv. Da Djøfbladet tidligere i år spurgte, hvordan de ville bruge millionerne, var det stadig uklart, hvad de konkrete resultater ville blive. Men nu har pengene fået ben at gå på.

Djøfbladet har været i kontakt med Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. De har sendt en række eksempler på initiativer, der enten er blevet sat i gang dette semester, eller som kommer i brug til foråret.

Startvanskeligheder forbi

Djøf Studerendes formand, Rasmus Pilegaard Petersen, er fortrøstningsfuld på de studerendes vegne. Han mener, at de mange frivillige i samarbejde med universiteterne har gjort et værdifuldt stykke arbejde for at få stablet aktiviteter på benene i en tid, hvor der er kraftig brug for det.

”Vi kunne se i starten, da puljerne blev tildelt, at der var nogle startvanskeligheder med at få pengene ud at leve. Men det virker til, at universiteterne er kommet godt efter det,” siger Rasmus Pilegaard Petersen.

Han peger på, at universiteterne også har bidraget til, at de mange frivillige og foreningerne på universiteterne er kommet i gang igen.

Foreningslivet er tilbage

På Aarhus Universitet har oplevelsen generelt været, at det har taget tid at få afklaret rammerne for de tildelte midler, at få skabt god kontakt til foreningerne og se nye veje til at skabe en god tilbagevenden og øge trivslen blandt de studerende.

”Vi kan se, at både de studerende og dermed også foreningerne har haft brug for tid til at vende tilbage og genfinde formen på campus. Nogle foreninger har helt klart haft svære vilkår under corona-perioden og skal starte op næsten fra bunden igen,” forklarer Stina Lykkebye Tylén, afdelingsleder for Vejledning og Studieinformation.

Det er en problematik, som Rasmus Pilegaard Petersen kan genkende. Men han oplever, at foreningslivet nu efterhånden er ved at spire igen.

”Nogle foreninger har haft brug for at få nye kræfter ind, og der har også været brug for afklaring omkring pengene. Og det tror jeg lidt er et generelt problem, når man laver puljer fra national side – der går tid, før de kommer ud at leve,” siger han.

Fra paintball til mentale styrkegrupper

Vi har samlet en liste over aktiviteter på de forskellige universiteter, der har svaret på vores spørgsmål.

Fakultetet Aarhus BSS har fx i december et foredrag med den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, som de studerende kan deltage i. Ifølge Stina Lykkebye Tylén er der derudover udbetalt ca. 1,4 mio. kr. på baggrund af ansøgninger fra studenterforeninger, studerende og studieledere fra uddannelserne på Aarhus BSS.

Institutterne har fået ca. 580.000 kr. til forskellige fastholdelses- og trivselsinitiativer. Og der er gået omkring 340.000 kr. til fælles initiativer for studerende på tværs af uddannelserne på Aarhus BSS, bl.a. foredrag, mindfulnesskurser og studiemestringskurser.

På Syddansk Universitet har ledelsen og studenterforeningerne samarbejdet og eksempelvis afholdt trivselsuge med oplæg, spil og arrangementer. De har også haft fokus på at skabe mentale styrkegrupper, der i princippet skal forstås som trivselsvejledning med mødedage og specifikke temaer, der vendes på dagen.

SDU har også forskellige workshops og projekter i gang. Eksempelvis på naturvidenskab har de et projekt med formålet om at minimere stress og hårde forventninger, de studerende har til sig selv. Her har de dialoger om bl.a. perfekthedskulturen.

Roskilde Universitet har brugt midler til at udvide fysisk kapacitet på campus via telte til ekstra studie- og semesterstartsaktiviteter. Derudover er der gennemført og planlagt en række faglige og sociale aktiviteter på de forskellige uddannelser og institutter. Nogle er afviklet, andre afvikles i slutningen af året og resten til forårssemestret.

Af eksempler kan nævnes: En studiestartsfestival med faglige og sociale aktiviteter, genstarts-hyttetur i projektdannelsen for 3. semesters studerende, ”mød din underviser” med kaffe før første undervisningsgang, studiestartsmiddag for alle kandidatstuderende, opnormering af studiemiljøtutorer, skriveværksteder til understøttelse af projekt- og gruppearbejde, fælles julefrokost for alle studerende, brætspilscafeer med mere.

Aalborg Universitet forventer at bruge alle de afsatte midler og har indtil videre igangsat en række initiativer fra studenterforeningerne: Faglige oplæg med forplejning, stand up-arrangementer, brætspil- og quizsaftener, valgevents, bingo, ekskursioner, live-musik samt en juleklippedag.

Hvis man er til den mere sportslige side, kan man også deltage i turneringer i bordfodbold, bordtennis, bowling, minigolf og endda paintball. Der er også planlagt kaffe-, vin- og ølsmagning. Arrangementerne foregår på deres campusser i Aalborg, Esbjerg og København.

Pengene slipper op

Men pengene til trivsel udløber snart, påpeger Djøf Studerendes formand.



”Jeg har da min bekymring, når mange af initiativerne, som er igangsat, udløber på et tidspunkt, fordi der er ingen tvivl om, at universiteternes økonomi er presset. Og det kan jo også komme til at presse studiemiljøerne, hvis de frivillige ikke har adgang til de samme ressourcer,” siger Rasmus Pilegaard Petersen.

Han mener, at det er vigtigt at sikre, at indsatserne er vedvarende, så effekterne bag trivselspuljen ikke blot bliver en engangsforestilling. Der skal fortsat være fokus på trivsel i det lange løb.

”Det er vigtigt, at man fra ministeriets side får samlet op på alle de gode erfaringer fra, da vi vendte tilbage, men også de gode og dårlige erfaringer fra nedlukningerne, så vi kan få en langvarig indsats med fokus på at styrke trivslen,” siger Rasmus Pilegaard Petersen.

Han kan se potentiale i flere af de initiativer, universiteterne har påbegyndt, og han håber, at ministeriet har fået øjnene op for, at det sagtens kan betale sig at investere i trivsel. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.