Slotsholmen må også selv kigge indad

Troels Blicher Danielsen er 44 år og gik på talentprogrammet SPOT sammen med 15 andre udvalgte embedsmænd. Det var i 2018-19. Men sidste år stemplede han ud efter 16 år i centraladministrationen. Han var afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet og blev headhuntet til jobbet som adm. direktør i Tekniq – en arbejdsgiverorganisation for 4.100 el-, vvs- og metalvirksomheder.

Hans diagnose er, at interessen for den øverste post i ministerierne er dalende.

"Det er ikke et spørgsmål, om det bliver sværere at rekruttere departementschefer. Det er blevet sværere. Det er min ydmyge analyse. Nu har jeg jo ikke selv været departementschef, men indtil videre er der kun én fra mit SPOT-hold, der er blevet departementschef. Det tror jeg også har noget med lyst at gøre – ikke kun kompetencer og erfaringer."

Men lad os begynde med laget, som man typisk skal hente de kommende departementschefer fra: Afdelingscheferne. Det er et sjovt, inspirerende og lærerigt job, men også meget krævende, siger Troels Blicher Danielsen.

"Tag fx de sammenlagte ministerier, hvor man har én departementschef til to ministre. Det kan meget få mennesker klare ene person, så i stedet får afdelingscheferne – i hvert fald set fra min synsvinkel – et næsten lige så stort arbejdspres som en departementschef i de ministerier, bare uden samme løn og beskyttelse i ansættelsen. Det forstår jeg ikke rigtigt."

Under afdelingscheferne har vi kontorcheferne.

"At være kontorchef i de tunge departementer – det er virkelig hårdt arbejde. Her har vi at gøre med medarbejdere i et nærmest ubarmhjertigt hårdt mellemlederjob med relativt begrænset anerkendelse, masser af sager og masser af hands-on personaleledelse."

Leder sager – ikke mennesker

Troels Blicher Danielsen er ikke med på det hold, som giver politikerne og medierne skylden for embedsværkets udfordringer på Slotsholmen.

"Det er for nem en analyse. Man er nødt til også selv at kigge indad og se, om man selv arbejder på den rigtige måde, er i sync med sin samtid, bruger de rigtige teknologiske værktøjer og bedriver ledelse på en klog og moderne måde."

På lange stræk kører departementerne som en industriproduktion. Samlebåndet er sagerne, der kører op og ned igennem systemet.

"Mange ministerier ledes gennem sagerne, ikke gennem menneskerne. Som afdelingschef i et departement kan du af og til godt sidde med følelsen af at spille F2 (F2 er et sagshåndteringssystem, der er udbredt i staten, red.). Om det er Wordfeud eller F2, man spiller på sin pc om aftenen, det er lidt det samme. Alt handler om sagerne."

Sagerne tager al tiden, oplevede Troels Blicher Danielsen.

"Derfor forsvinder ledelsesaspektet ofte. Det er ærgerligt, fordi du får bedre sager, hvis du praktiserer god ledelse. Tilfredse og dygtige medarbejdere, der oplever, at deres arbejde gør en forskel, producerer jo bedre sager. Det er ikke, fordi man ikke ved, hvad moderne og god ledelse er, men dagligdagen i et departement er ofte en prioriteringsøvelse mellem sagerne og de daglige kriser, og cheferne er blevet chefer, fordi de er gode til at håndtere krisesager."

For departementerne er én stor krisehåndteringscentral.

"Du finder ikke nogen i Danmark, der er bedre til at håndtere kriser end alle de embedsmænd, der hver morgen går på arbejde i departementerne. Det er ekstremt undervurderet i offentligheden, hvor dygtig man er til den del – hvis du spørger mig."

Det er dag ud og dag ind.

"Derfor er der ofte ikke tid til at tænke over den måde, man arbejder på. Det kortsigtede løsningsfokus gør, at man ikke får nok fokus på at løse de langsigtede systemiske udfordringer, der gør, at man også er en attraktiv arbejdsplads for fremtidens talenter."

Dygtige unge mennesker bliver ikke specielt motiveret af at stå ved et F2-samlebånd.

"De vil gerne arbejde med noget, der giver mening og gør noget for Danmark. Det kan man også mange gange i departementerne, men det kræver, at man er tålmodig. Derfor er udfordringen at sikre, at ikke hver eneste dag består af at løse kriser under et tidspres. Så risikerer man ikke at kunne tiltrække fremtidens talenter og chefer."

Ny teknologi kører uden om Slotsholmen

Slotsholmen har sit naturlige fokus på Christiansborg og på servicering af ministrene og Folketinget og er på den måde indadvendt.

"Men det, der sker i udlandet, og det, der sker med den teknologiske udvikling, er meget vigtigere for Danmark, end de sager, man kører op og ned i F2," siger Troels Blicher Danielsen.

"For at være ærlig, så forstår rigtig mange på Slotsholmen ikke, hvor stor en driver teknologi er blevet for at arbejde anderledes, mere effektivt, men også ændre helt grundlæggende på vores samfund. Her synes jeg, at Slotsholmen er lidt for langsom i optrækket. Der er ikke nok teknologiforståelse."

Fx oplevede han en manglende forståelse i embedsværket for, hvordan de sociale medier fungerer.

"Ikke at jeg er ekspert, men for mig giver det ikke mening at gå op i, hvor mange gange ministeren var på forsiden af Berlingske på en måned – uden at se på, hvor mange interaktioner han har haft på Twitter, LinkedIn eller hvilke platforme, der nu er vigtige for ministeren."

Og så er der hele spørgsmålet om, hvad teknologi kan gøre for at lette arbejdspresset.

"Grundlæggende hedder det sig, at løsningen på arbejdspresset i departementerne er flere ressourcer og mere tid til sagerne. Det har jeg aldrig helt forstået. Hvorfor er det ikke flere kontorrobotter, mere it eller andre arbejdsprocesser" spørger han.

"I Beskæftigelsesministeriet lavede vi en softwarerobot, der kunne lave al lovteknikken. Den var hurtigere, kunne arbejde hele døgnet og lavede færre fejl end mennesker. Det ville spare ekstremt mange timers håndholdt arbejde i ministerierne, men så skal man jo disrupte sine egne arbejdsprocesser. Det er der ikke meget appetit på. Vi havde også en idé til en robot, som lavede udkast til svar på §20-spørgsmål. Tænk, hvor meget tid det kunne spare konsulenterne for. Tid, der kunne frigøres til andre sager. Det er ikke rocket science, det er helt almindelig software, du kan købe ude på markedet."

Tid er den mest knappe ressource

Den største udfordring for chefer og medarbejdere i mange departementer er, at du ikke selv styrer din tid, siger han.

"Det gør nogle andre, og det kan være ekstremt udfordrende i en moderne verden med børn, ægtefæller, fritidsinteresser, familie osv."

Og næste udfordring: De yngre generationer tager tid langt mere alvorligt end den ældre generation af embedsmænd.

"Der er nok en forandring i tiden, som Slotsholmen ikke helt har fanget endnu. Lidt generaliserende kan man sige, at mange ikke mangler penge, de mangler ikke ting, de er vokset op med at have det rigtig godt i et rigt samfund. Men de mangler tid. Det er dén ene commodity, der ikke kan handles med. Det er den eneste begrænsede ressource, du ikke kan købe for penge. Så hvordan får vi tid? Dét tror jeg, der er rigtig mange, som bruger rigtig meget tid til at tænke over, og der er en vis risiko for, at en topstilling på Slotsholmen ikke ser speciel attraktiv ud i det lys."

Nu er han så direktør i det private.

"I en arbejdsgiverorganisation," retter han.

"Det er jo ikke en rigtig privat virksomhed. Men det, der har ændret mit arbejdsliv allermest, er at være sluppet ud af F2-sagsmøllen – og at jeg nu er herre over min egen tid."