En jobansøgning er som en scorereplik, forklarede Djøf-karriererådgiver Lone Rank i årets mest læste artikel på djøfbladet.dk – en guide til bedre jobansøgninger: ”Når du møder en person, som du rigtig gerne vil gøre indtryk på, kommer du ikke særligt langt, hvis du kun fortæller om dig selv og alle dem, du har kysset på tidligere. Vedkommende vil nok foretrække at have fokus på jeres nye fælles fremtid og finde ud af, hvad I har til fælles.”