Henrik så virkelig frem til at kunne holde ferie. Han var rigtig presset på jobbet og trængte til at kunne lade batterierne op uden en konstant strøm af nye opgaver. Så han hang i og tænkte: 'Hvis bare jeg kniber ballerne sammen indtil ferien, skal det nok gå.'
”Men da jeg kom tilbage, var jeg på samme energiniveau som før ferien eller måske endda på et lavere. Det fornemmede jeg, at min chef var skuffet over,” fortæller han.
Nogle uger efter at han var vendt tilbage til arbejdet igen efter ferien, måtte Henrik sygemelde sig. I dag kan han se, at han skulle have sagt fra meget tidligere.
”Jeg forsøgte at holde fast alt, alt for længe. Jeg tænkte: 'Når bare lige vi når frem til næste weekend, så…' Da det ikke var nok, tænkte jeg: 'Når bare vi når frem til ferien...' Men det var først, da dét ikke hjalp, at det blev klokkeklart for mig, at jeg blev nødt til at sygemelde mig.”
Navnet Henrik har vi givet ham. Han vil nemlig gerne være anonym – der er for meget tabu omkring stress på djøf-arbejdspladser, mener han. Det vender vil tilbage til.
Én ting er dog sikker: Henrik er ikke alene. Efter sommerferien har Djøf oplevet en umiddelbart overraskende stigning i antallet af stresshenvendelser. De første to uger i august kontaktede 60 stressramte djøfere sig til Djøf. Og ligesom Henrik troede mange af dem ellers, at netop ferie ville være redningen, der lod dem komme til hægterne igen.
”Men faktisk betød ferien, at det blev endnu mere tydeligt for mig, at der skulle noget helt andet og mere til end ferie, og derfor endte det med en sygemelding,” fortæller Henrik.
Knuden i maven vender tilbage
Helle Hvilshøj, chefkonsulent i Djøfs Karriere og Erhverv, er én af dem, der har haft samtaler med djøfere, som har oplevet, at deres stress ikke er forsvundet efter ferien. Eller jo, det kan godt være, at knuden i maven, den evindelige hovedpine eller de mange søvnløse nætter lidt efter lidt forsvinder i løbet af ferien. Men kun for at vende tilbage, når feriens afslutning nærmer sig.
”De når dertil, hvor de begynder at kunne trække vejret igen og måske også dertil, hvor de tænker, at det nok skal blive godt igen. Men i dagene op til, at de skal starte på arbejdet igen, får de et wake up call – symptomerne vender tilbage, og deres krop skriger, at de slet ikke skal tilbage,” fortæller Helle Hvilshøj.
Nogle bliver sygemeldt umiddelbart efter ferien eller kort tid efter. Andre hænger igen i med neglene.
Alle kan blive ramt
Det er dog ikke overraskende, at en ferie langtfra altid er nok til at få stresssymptomerne til at forsvinde helt, siger Helle Hvilshøj. Presset og belastningen har simpelthen stået på i for lang tid.
”Mange af dem, jeg taler med, fortæller om et langt sejt forløb inden. Nogle gange er det et år eller mere tilbage i tiden, hvor det stille og roligt er blevet værre. Det kan skyldes en ny chef, en degradering, følelsen af at være frosset ude eller uoverstigelige arbejdsbyrder,” fortæller Helle Hvilshøj.
Og der er desværre en del, som ikke får trådt på bremsen i tide – de er det udtrykte billede af den standhaftige tinsoldat, siger hun.
”Djøferne er bundloyale, de knokler alt, hvad de kan. De forsøger sig med forskellige konstruktive tiltag og dialoger med chefen. De gør deres ypperste, og at sygemelde sig er det sidste, de vil.”
De djøfere, der har henvendt sig om stress efter ferien, spænder vidt: Det er både unge og ældre, både mænd og kvinder, og både ledere og ikke-ledere, fortæller Helle Hvilshøj.
”Jeg har rådgivet flere af dem til at konsultere deres læge. Deres navigationssystem har været helt underdrejet, fordi de i for lang tid har ligget under et konstant pres.”
