Anbefalinger

Konsulent-direktør hører Tintin i bilen

7.9.2020

af

PR-foto

PR-foto

Som topchef i konsulentfirmaet Implement læser Niels Ahrengot gerne om strategi og innovation, og på podcastfronten lytter han til både Harvard Business Review og TED – men øverst på ranglisten stråler en tegnet journalist.

Niels Ahrengot, hvad læser du i øjeblikket – og hvornår finder du tid til at læse?

"Jeg læser ’Sapiens’ af Yuval Noah Harari … og det har jeg gjort ganske længe. Jeg læser primært, når jeg er gået i seng om aftenen, indtil jeg falder i søvn. Det tager ikke så lang tid. Derudover læser jeg på ferier. På min seneste ferie fik jeg læst ’Sønden for grænsen og vesten for solen’ af Haruki Murakami. Genialt!"

Hvilken bog har betydet mest for dig det seneste år?

"’Playing to win’ af Roger Martin er en fremragende strategibog, som har inspireret Implement og mig selv meget. Og ’The Lean Startup’ af Eric Ries er et enestående bidrag, når det gælder innovation."

 

Hvilke medier ville du have svært ved at undvære?

"Jeg vil have meget svært ved at undvære min daglige avis, som lige nu er Politiken, ligesom jeg lytter til P1 hver morgen, når jeg kører hjemmefra. Derudover er jeg stadig virkelig indebrændt over, at Radio 24/7 er lukket. Jeg synes, det var en fremragende kanal."

Hvilke podcasts hører du?

"Jeg hører forskellige podcasts, når jeg kører i bil, og indimellem når jeg træner alene. Min favorit er Tintin Podcast, hvor alle albums sættes i historisk kontekst. Fremragende. Derudover lytter jeg til TED, Harvard Business Review samt McKinseys podcast." 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet