Boganmeldelse

Fremragende bog om 9 løgne, vores arbejdsliv bygger på

31-08-2020
4 min.
‘Nine Lies About Work’ af Marcus Buckingham & Ashley Goodall, 2019, Harvard Business Review Press.

Når vi siger til hinanden, at folk har brug for feedback på jobbet, eller at den bedste plan vinder, er det noget forfærdeligt vås. Det fastslår bogen 'Nine Lies About Work', som gennemhuller en række ellers vedtagne sandheder om arbejdslivet.

I kølvandet på Anden Verdenskrig arbejdede det amerikanske flyvevåben på højtryk for at designe avancerede og lynhurtige jetfly. Desværre var de dyre maskiner så svære at flyve, at piloterne blev ved med at styrte ned.

Efter grundige undersøgelser kom ingeniørerne frem til, at problemet lå i cockpittet. Visse piloter havde simpelthen svært ved at nå instrumenterne i cockpittet, som var designet efter et standardmål fra 1926 baseret på gennemsnittet af nogle hundrede piloter. Så de satte sig for at opdatere gennemsnittet ved at tage nye mål på 4.063 piloter.

Undervejs indså de, at problemets kerne var pasform mellem den enkelte pilot og cockpittets standarddimensioner. Hvis tilpas mange lå tæt på gennemsnittet, ville problemet måske være løst. Så hvor mange af de mere end 4.000 piloter lå egentlig inden for 30 % af gennemsnittet?

Nul. Ikke en eneste pilot.

Derfor kom de til sidst frem til en enkel løsning: Design et sæde, som den enkelte pilot kan regulere. Tilpas cockpittet efter piloten – ikke omvendt.

Nedarvede løgne knuser vores arbejdsliv

Denne lille anekdote følger med i prisen, når du køber den glimrende bog 'Nine Lies About Work'.

Baseret på en gennemgang af historien, aktuel forskning, omfattende kvantitative undersøgelser og analyser fra bl.a. CISCO konkluderer Marcus Buckingham og Ashley Goodall, at vores arbejdsliv er domineret af vedtagne sandheder, som i virkeligheden er løgne: Nedarvede bureaukratiske systemer, som er uvidenskabelige, dyre og – værst af alt – i stand til at gøre mennesker syge og ulykkelige. Systemer, som tilfredsstiller vores behov for kontrol, men samtidig knuser den individualitet, der i virkeligheden driver godt arbejde.

Tallene taler deres eget sprog: Kun 20 % af den globale arbejdsstyrke er engageret i sit arbejde, og produktivitetsvæksten i mange lande er stagneret. Business as usual isn’t working.

Bogen går direkte i kødet på de ni løgne. Heriblandt:

  • Folk går op i, hvilket firma de arbejder for.
  • Den bedste plan vinder.
  • Målsætninger er vigtige.
  • Folk har brug for feedback.
  • Work-life balance er essentiel.

Efter velskrevne og velbegrundede afmonteringer af de enkelte usandheder hoster forfatterne heldigvis også op med konstruktive løsninger. Den bedste plan virker ikke, men det gør de bedste efterretninger. Planer er bureaukratiske billeder af fortiden og i bedste fald af nutiden, men de kan aldrig være retvisende billeder af fremtiden. Virkeligheden æder planer til morgenmad, så det væsentlige er i stedet at have hurtige, retvisende efterretninger, som handlekraftige teams kan arbejde med uden topstyring.

Det er lærerig, inspirerende og ofte underholdende læsning.

Problemet med løgne

Buckingham og Goodall holder fast i, at bogens ni usandheder skal kaldes for løgne, fordi de presses så aggressivt ned over vores hoveder og med så skadelige virkninger.

Men det er ikke problemfrit at deklarere vores dårlige vaner som løgne. For det kategoriske kan kvæle nuancerne, og som læser kan det føre til forvirring.

I afsnit to får vi for eksempel at vide, at topstyrede målsætninger, der løber hele vejen ned gennem en organisation, er overflødige. Der findes ingen videnskabelig forskning, der understøtter idéen om, at mål skulle stimulere arbejdspræstationen.



Det, der i stedet skal løbe oppefra og ned, er mening. De bedste virksomheder erstatter mål – som folk alligevel ikke køber ind på – med en fælles mening, som gør det klart, hvilken retning alle skal arbejde i. Det sker bl.a. gennem ritualer, fortællinger og sprog. Så langt, så godt.

Men tidligere i bogen slog forfatterne med syvtommersøm fast, at virksomhedskultur er en slags påfugledragt, som tiltrækker opmærksomhed og nye ansatte, men ikke hjælper på engagement og fastholdelse. Det afgørende er de konkrete oplevelser med det team, man arbejder i, og kulturelle afvigelser er faktisk større inden for enkelte firmaer, end de er mellem forskellige firmaer. Endnu en gang et overbevisende argument.

Men hvordan hænger de to ting sammen? På den ene side er mening – i form af kulturskabende handlinger – helt essentiel. På den anden side er kultur ikke vigtig? Hvis man ikke gik til sagen, som fanden læser biblen, kunne man opdage, at mens kultur muligvis ikke virker som en måde at fastholde medarbejdere på, hjælper den faktisk med at få deres indsatser til at flugte. Den slags nuancer kan man savne.

Men overordnet set er den konfrontatoriske attitude ikke ødelæggende for bogen. Tværtimod. 'Nine Lies About Work' er fremragende, og den ville garanteret være dræbende kedelig, hvis den ikke var ladet med lidt kontrær dynamit. Men husk at læse dine egne nuancer ind mellem linjerne.

 

Søren Høgh Ipland er adm. direktør for Føljeton. Anmeldelsen er udtryk for anmelderens personlige holdning.

Kommentarer

Kim

04.09.2020 kl. 22.11

Hvordan når du frem til at anmelderen betegner den som ubrugelig? Han skriver i det sidste afsnit at den er fremragende?!

Har du bare ladet øjnene glide over siden mens du forestillede dig at der stod det, du allerede selv syntes?

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

04.09.2020 kl. 11.51

"Buckingham og Goodall holder fast i, at bogens ni usandheder skal kaldes for løgne, fordi de presses så aggressivt ned over vores hoveder og med så skadelige virkninger.

Men det er ikke problemfrit at deklarere vores dårlige vaner som løgne. For det kategoriske kan kvæle nuancerne, og som læser kan det føre til forvirring."

Undskyld, hvor kom dén lige fra?? Det er sgu'da netop, når man mener, at der er forskel på en usandhed og en løgn, at læsere bliver forvirret. Mener DJØF, at det er ok at lyve, så længe man ikke er "aggressiv", når man gør det? At det faktisk er helt i orden at tale usandt? For det er jo "nuancer" der kommer frem, når jeg med fuldt overlæg manipulerer og bedrager dig... Herre Jemini! Det har jeg ikke brug for at høre fra min fagforening!

Derudover er jeg i tvivl om DJØF synes, at bogen er fremragende, som der står i overskriften, eller ubrugelig, som anmelderen konkluderer - for det er ikke meningen at læseren skal læse det, der står i bogen. Man skal blot lade øjnene glide over siderne, mens man forestiller sig, at der står det, man allerede selv synes. Tak for ingenting.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.