Krise
5.5.2020
af
Tine Santesson
Foto: I_B/Shutterstock
Studenterrådgivningen får færre, men mere alvorlige henvendelser under corona-krisen. Mange studerende har svært ved at få struktur på dagene og styr på tankerne. Studenterrådgivningens direktør giver tips til, hvordan det kan løses.
Mere end 250.000 studerende har siden 11. marts været sendt hjem fra deres uddannelse som følge af Covid-19. Og det kan mærkes hos Studenterrådgivningen, fortæller direktør Thomas Braun.
”På den ene side oplever vi et forværret lidelsespres hos de studerende, der henvender sig til os. Og på den anden side er der færre studerende, som henvender sig.”
Det kan jo godt virke paradoksalt, som Thomas Braun siger.
”Uden at kunne forklare præcist hvorfor, ser vi samme tendens hos de privatpraktiserende læger, i psykiatrien og hos uddannelsesstedernes studievejledninger.”
Studenterrådgivningen har nu fået en ekstrabevilling på tre millioner kroner. Det sker, fordi Regeringen og alle Folketingets øvrige partier har indgået en aftale om en række initiativer for udsatte grupper i forbindelse med Covid-19 og ønsker, at der rækkes ud efter de studerende, der under coronakrisen oplever en særlig udsathed eller sårbarhed.
Dem møder Studenterrådgivningen i høj grad. Selv om det samlede antal henvendelser er gået ned, har Studenterrådgivningen været i kontakt med over 1.500 studerende, siden de videregående uddannelser blev lukket med.
”De er presset på tre felter, som vi også plejer at se, men de er typisk hårdere ramt på grund af coronakrisen,” siger Thomas Braun.
Han nævner de tre problematikker og forklarer, hvordan de lige nu spænder endnu mere ben end normalt for de studerende, der henvender sig til Studenterrådgivningen.
De, der snart dimitterer, kan også have bekymringstanker som fx: ’Er der plads til sådan en som mig på et arbejdsmarked, der er ramt af den værste krise siden depressionen i 1929?’
Og så er der de helt nære bekymringer: ’Overlever jeg det her?’ Og måske især: ’Kommer mine nære, der måske er i højrisikozonen, til at overleve det her?’
Så på trods af de færre henvendelser er der altså stadig nok at tage fat i hos Studenterrådgivningen, for bekymringer er der masser af, siger Thomas Braun.
Her giver han en kort version af den rådgivning, de studerende får, når en af de ovennævnte problematikker har vokset sig for stor.
Studenterrådgivningen har haft omkring en tredjedel færre henvendelser end vanligt under coronakrisen, men for de særligt hårdt ramte kan det være en fordel.
”Det plejer at være årstiden, hvor vi får rigtig mange henvendelser, og i forårsmånederne har vi normalt ventetider på op til fire uger. Nedgangen i henvendelser betyder dog ikke, at vi har ledig kapacitet, men det betyder, at ventetiden fra den studerende henvender sig, til vedkommende kan starte i et forløb, nu nogle gange er på under en uge,” siger Thomas Braun.
De ekstra tilførte millioner skal dog ikke kun gå til ekstra terapitimer hos Studierådgivningen, fortæller han. De skal bruges til aktivt at række ud efter de studerende, som er særligt presset i stedet for at vente ved telefonen på at de selv henvender sig.
”Ud over Studenterrådgivningens tilbud er der mange dygtige ngo’er, der også står parat til at række ud og yde støtte til sårbare og udsatte grupper. Studievejledningerne og Uddannelsesvalg Danmark yder også et ekstremt kompetent arbejde. Så vi håber at kunne samle og præsentere de tilbud, der er særligt relevante for de studerende, der har det svært lige nu, og gøre det mere overskueligt for dem, hvilke tilbud der er bedst egnet i lige præcis deres situation,” siger Thomas Braun.
Ledige stillinger