Forskning på vej

“Arbejdsmarkedet har aldrig oplevet en ændring som den her”

4.5.2020

af

Foto: Drazen Zigic/Shutterstock

Foto: Drazen Zigic/Shutterstock

Et nyt ”forskningsprojekt på speed” skal undersøge, hvad corona-krisen gør ved vores arbejdsmiljø. Er kedelige samtaler ved kaffeautomaten fx meget mere nyttige, end vi gik og troede?

De seneste to måneder er arbejdslivet for en meget stor del af os blevet forvandlet radikalt. Kravene om social afstand har gjort, at mange medarbejdere og ledere nu udelukkende kan arbejde sammen gennem mailboksen og digitale møderum.

Det medfører ændringer, både hvad angår arbejdsfællesskabet og vores mentale sundhed. Men fordi undtagelsestilstanden netop er en undtagelse, har vi stort set ingen svar eller råd fra forskningen, som kan vejlede os under krisen.

Det skal der nu laves om på. Forsker og psykolog Malene Friis Andersen står i spidsen for et forskningsprojekt fra det Nationale Forskningsenter for Arbejdsmiljø, som skal undersøge corona-krisens indvirkning på netop arbejdsfællesskab og mental trivsel.

"Normalt plejer forskning at tage udgangspunkt i en lidt tænkt præmis om, at man skal starte forfra, men hvad det her angår, er præmissen sand, for vi ved vitterligt nærmest ingenting." siger Malene Friis Andersen.

Hun forklarer, at forskningsprojektet er en unik mulighed for at indsamle viden om krisetilstanden i realtid. "Det er et forskningsprojekt på speed. Derudover er det ikke kun forskning for forskere. I løbet af efteråret vil vi udarbejde arbejdsværktøjer til virksomhederne, der vil blive offentligt tilgængelige, og som skal kunne hjælpe ledere og medarbejdere under og efter krisen."

Slut med subtilt kropssprog

Ifølge Malene Friis Andersen er det interessante spørgsmål altså ikke kun, hvorvidt mental mistrivsel og arbejdsrelateret stress bliver større eller mindre udfordringer i kølvandet på krisen, men også hvilke slags udfordringer der bliver tale om.

Ud over at være forsker arbejder Malene Friis Andersen også som erhvervspsykolog, og på baggrund af sine samtaler med ledere under krisen har hun nogle eksempler på, hvad der kan være værd at holde øje med.

"Når vi arbejder hjemmefra, har vi ikke længere muligheden for at give udtryk for frustrationer og holdninger gennem de små aflæselige koder ved kaffemaskinen og mødebordet. Vi bliver derfor nødt til at være eksplicitte i vores adfærd."

Ifølge Malene Friis Andersen betyder dette, at lederen skal være bedre til at spørge ind til hver enkelt medarbejder og gøre dem opmærksomme på, at de står klar til at hjælpe, hvis det skulle blive nødvendigt. På samme måde forholder det sig med medarbejderen, der skal blive bedre til at give udtryk for tvivl og indsigelser.

"Det er den slags, vi normalt bevidst og ubevidst kommuniker gennem kropssproget og subtil adfærd, men når vi er adskilt, bliver vi nødt til at sige det direkte."

"Måske finder vi ud af, at det uvigtige faktisk var vigtigt"

Visse forskere og debattører har talt om, at en stor del af det 'ligegyldige' arbejde nu er sorteret fra. Hvad tænker du om det i forhold til minimeringen af stress og mistrivsel?

"Mit svar bliver meget overskrifts-uvenligt, for jeg mener, at man skal vente med at drage den slags konklusioner, til vi ved, hvad der egentlig foregår. Vores situation er så fundamentalt anderledes fra alt, vi kender, så det er for tidligt at vurdere, hvad krisen siger om nødvendigheden af forskellige funktioner."

Du taler om, at arbejdsbetingelserne har ændret sig, bl.a. fordi vi ikke kan tale sammen ved kaffemaskinen og over frokostbordet. Kan det være et eksempel på, at det umiddelbart 'unyttige' måske netop kan udgøre rygsøjlevæsken i et velfungerende arbejdsmiljø?

"Præcis. Måske finder vi ud af, at det uvigtige faktisk var vigtigt. At den der fredagsbar faktisk var essentiel, eller at de umiddelbart kedelige samtaler ved vandautomaten gav os mulighed for at sige noget, som vi ellers ville have holdt for os selv. Mit råd vil være, at vi holder os åbne og nysgerrige på de ændringer, som krisen bringer med sig."

Efter krisetidens turbulens kunne man sagtens forestille sig en længsel efter at vende tilbage til arbejdspladsen, som den var, men du mener, at det er vigtigt at holde sig nysgerrig?

"Kriser skaber udvikling i et samfund. Det er ikke en lyserød fortælling. Der er firmaer, der går konkurs, og folk, der mister deres arbejde. Men det er også en mulighed for at overveje, hvad der virker i et arbejdsmiljø."

Og det er noget af det, som forskningsprojektets værktøjer vil hjælpe med?

"Ja, det bliver både en vejledning til at komme godt igennem krisen og et redskab til at trække erfaringer med fra de nye betingelser. Arbejdsmarkedet har aldrig før oplevet en ændring som den her, og vi ved ikke, om der kommer en stor anden, tredje, eller fjerde bølge. Derfor giver det mening at bevare en åbenhed, som er nødvendig for læring, og ikke en forkrampethed, der bebuder, at vi straks muligt skal vende tilbage til det, vi kendte før.”

Fakta om forskningprojektet
  • Projektet vil tage udgangspunkt i 60 telefoninterviews med ledere og medarbejdere, der arbejder hjemmefra, og yderligere 40 interviews med ledere og medarbejdere, der stadig møder op – men til en forandret hverdag.
  • Resultaterne vil blive publiceret i 2021, men anbefalingerne og de konkrete værktøjer til små og mellemstore virksomheders ledere og medarbejdere vil blive gjort frit tilgængelige på både NFA's og Velliv Foreningens hjemmesider allerede i det sene efterår.
  • Projektet bliver udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med støtte på 2,5 millioner kroner fra Velliv Foreningen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet