Nyt job

”Vi tager demokratiet for givet – og det er virkelig farligt”

10.2.2020

af

Foto: Jens Juul

Foto: Jens Juul

Lisbeth Pilegaard er ny direktør for Dansk Institut for Partier og Demokrati, der arbejder for at fremme demokrati globalt. Men demokratiet er også udfordret herhjemme, pointerer hun.

Demokratiet har trange kår i øjeblikket. Flere steder i Europa bliver retssystemet forsøgt undermineret, populistiske strømninger vinder frem overalt, og autokrater kæmper for at fastholde deres greb om befolkninger fra Nordkorea til Saudi Arabien. Alt imens bliver der skrevet bøger med titler som ’The End of Democracy’ og ’How Democracies Die’.

I Danmark blev der for 10 år siden – med opbakning fra et bredt flertal af Folketingets partier – oprettet et institut, der skulle fremme partisamarbejde og demokrati i udviklingslande: Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD).

Lisbeth Pilegaard begyndte som direktør for instituttet i november, og hun vedkender sig, at det er komplekst at arbejde med demokrati i dag.

”Det er blevet anderledes, end man havde troet dengang, da instituttet blev oprettet. Vi har haft det arabiske forår, som blot har været en lang vinter, vi har en polarisering og en politisering i samfundet og en forøgelse af populistiske politikere og retninger, som præger alt, hvad der sker i verden nu.”

Men selv med de udsigter fastholder den nye direktør en håbefuld indstilling.

”Hvis jeg ikke troede på, at det havde nytte, så ville jeg ikke sidde i det her job. Jeg mener, vi kan gøre en forskel. Og jeg mener, vi for vores egen og omverdenens skyld bør være med til at inspirere til demokrati, som indtil videre virker til at være den mest stabile styringsform,” siger Lisbeth Pilegaard.

Dansk Institut for Partier og Demokrati

Instituttet blev etableret i 2010 med det formål at fremme demokrati og partisamarbejde med forskellige udviklingslande som fx Myanmar, Nepal og Colombia.

Det sker bl.a. via såkaldte parti-til-parti-aktiviteter i udviklingslande, hvor danske politikere rejser ud og underviser i udenlandske politikere inden for alskens områder.

Lisbeth Pilegaard og DIPD er sammen med politikere fra Radikale Venstre og Socialdemokratiet fx netop vendt hjem fra Myanmar, hvor de har trænet kvindelige politikere i at lave politiske kampagner.

International fra barnsben

Jobbet som direktør for DPID blev ledig, da den daværende direktør Rasmus Helveg Petersen blev valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre. Som direktør for organisationen har bestyrelsen i hvert fald fundet én, som er international to the bone.

”Hvis man ser på hele mit arbejdsliv, har jeg været heldig og arbejdet i en international setting. Det er min gesjæft. Og det er min interesse.”

Lisbeth Pilegaard flyttede som 7-årig til Cypern. Hendes far var officer i FN’s fredsbevarende styrker, og derfor rejste hun som barn med sin familie rundt i store dele af verden.

”At skulle omstille og tilpasse sig til at være den eneste dansker i en stor international skoleklasse, da jeg var syv år og tale engelsk, et sprog jeg aldrig havde talt før, den rejse har naturligvis præget mig.”

Også pres på dansk demokrati

Efter gymnasiet blev hun udvalgt som Røde Kors-ungdomsdelegat og rejste til Uganda. Som uddannet fra retorik-studiet i midten af halvfemserne kom hun til at arbejde med nødhjælp under krigen på Balkan og senere i fx Norsk Flygtningehjælp, hvor hun bl.a. forhandlede med Taleban og lavede nødhjælpsprogrammer i Somalia, Syrien og Zimbabwe. Siden har hun været med til at rådgive FN og sidder nu i bestyrelsen i den europæiske demokratifond, der uddeler midler til demokratiudviklende projekter.

”Når jeg møder de mennesker, der søger om midler, fortæller de, at de ser mod Europa og Danmark med drømmen om et frit og demokratisk liv. Det er en vigtig besked til os selv i Danmark. Vi tager demokratiet for givet, og det er virkelig farligt,” siger Lisbeth Pilegaard, som mener, at det ikke kun er autoritære stater eller mindre udviklede lande, der kæmper med demokratiet.

”De danske partier er også under pres. De unge står jo ikke i kø for at melde sig ind. Hvad vi har af problemer globalt, har vi også i Danmark. Vi er bestemt ikke færdige med at udvikle demokratiet både herhjemme og internationalt,” siger hun. 

Lisbeth Pilegaard

2019- Direktør for Dansk Institut for Partier og Demokrati

2012- Bestyrelsesmedlem i den europæiske demokratifond (EED)

2018-19 Direktør for Projekt Udenfor

2005-11 Bl.a. Head of Technical Support i Norsk Flygtningehjælp

1995-98 Programme manager i Dansk Flygtningehjælp

1995 Cand.mag i retorik fra Københavns Universitet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Birgitte Asmussen
4 år siden
Spørgsmålet er, om fx det arabiske forår blot var "en lang vinter". Eller om det også kan ses som en ve i fødslen af noget demokratisk arabisk, en begyndende bevægelse frem mod noget helt andet end det, der findes nu. Alt skal begynde et sted, og det kan tage århundreder at komme frem til at noget nyt reelt er skabt. I den arabiske verden såvel som i andre dele af verden. Demokratiet herhjemme er jo også først "født" for nylig (nogle få hundrede år er ikke meget i en udviklingssammenhæng), og har følgelig nogle børnesygdomme. Ting, der behøver at blive korrigeret, illusioner der må gøres op med. En af dem er blandt andet illusionen om, at politikere er demokrater. En anden at medlemmerne af et politisk parti har nogen videre indflydelse. Når unge (og i øvrigt også andre i befolkningen) enten ikke melder sig ind i et parti, eller opsiger deres medlemskab, så er det blandt andet et udtryk for et opgør med den illusion. Når befolkningen ikke kan se ideen i at være medlem af et politisk parti så er det ikke nødvendigvis befolkningen der er problemet, det kunne også være magtstrukturen. Opgør af den slags er nødvendige, for på baggrund af dem kan der ske en udvikling og en nytænkning hen imod, hvordan det er hensigtsmæssigt at indrette samfundet. Denne vekselvirkning mellem opgør og nytænkning fortolkes som at noget er "under pres". Ja, forhåbentlig er det det. Der er mange ting i demokratiet der sagtens kan gøres endnu bedre end det, vi foreløbig har. Den virkelige trussel for samfundet ligger i at overse, at demokrati er en uendelig proces, og ikke en "færdig" tilstand.
Michael Prehn
4 år siden
For allerede demokratiske lande er det blandt andet et problem, at politikere ikke er demokrater. De ønsker at bestemme - det er derfor de stiller op. De ønsker ikke at befolkningens flertal bestemmer, eller at der skabes et kompromis som alle kan leve med. I gode demokratiske lande sker det alligevel, fordi strukturerne tilskynder eller tvinger til det, men det er ingen naturlov, at de politikere der stiller op respekterer mere løse demokratiske normer.