Fra Dansk Industri til departementschef

”Man tror, at man kan tage nogle tigerspring frem og bygge it-løsninger, som gør hele verden lettere. Men nogle gange er det vigtigere at tage det lidt langsommere, for hvis man forhaster sig, falder det hele fra hinanden,” siger den 50-årige vordende departementschef, som p.t. er direktør i Dansk Industri, men tidligere bl.a. har været direktør for Digitaliseringsstyrelsen.

Også i det nye job i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil digitalisering være centralt, fx i relation til cirkulær økonomi, trafik og selvkørende biler, for det handler om at bruge teknologierne langt mere intelligent og udnytte ressourcerne bedre. Og det store spørgsmål bliver, om det kan lykkes at få virksomheder og borgere til at ændre dagsorden.

Tre samtaler og en test

Der skulle tre samtaler til, før Lars Frelle-Petersen landede jobbet som departementschef, som han selv havde valgt at søge. Undervejs var der også en test – i form af en case, der handlede om klima med fokus på borgerne, og hvordan det kan lykkes at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 %.

Han ser nu frem til at indtage en nøglerolle, hvor han kan bidrage til at få den offentlige sektor til at virke – og vise en grundlæggende respekt for demokratiet. Og han mener bestemt, at erfaringen fra Dansk Industri er en fordel og ikke giver nogen interessekonflikt.

”Det har været en fantastisk rejse på mange måder at komme så tæt på mange slags virksomheder og se, hvad de har at slås med i hverdagen. Jeg har fået stor respekt for de mennesker, der driver privat virksomhed, og de udfordringer, de har, og jeg har også lært meget som leder,” fortæller Lars Frelle-Petersen.

Netværket fra industrien

Tiden i Dansk Industri har desuden givet ham et meget stort netværk, som han regner med at kunne bruge som departementschef, da det også bliver nødvendigt at bygge partnerskaber for at udvikle nye løsninger. Ifølge Lars Frelle-Petersen er der nemlig behov for andet end regulering, når det handler om at gennemføre bæredygtig omstilling, fx inden for landbrug, transport og cirkulær økonomi.

Men er det ikke en uskik at gå direkte fra en stærk interesseorganisation som Dansk Industri og så videre til jobbet som departementschef? Nogle kalder det for ”svingdørs-rekruttering”?

”Jeg tror, det er meget vigtigt i de forskellige chefroller, at man har flere forskellige erfaringer. Det gør én mere robust, og hvis vi vokser op i siloer og kun løser opgaver et sted, kan det være svært at forstå, hvordan det foregår. Det er meget vigtigt at lære af andre sektorer, og man betjener jo også ministre med forskellige politiske interesser, så det er såmænd ikke så forskelligt,” siger Lars Frelle-Petersen.

Kan der ikke opstå situationer, hvor du – bevidst eller ubevidst – varetager Dansk Industris interesser?

”Der kan i teorien ske alt muligt, men jeg tror ikke meget på det, for man bliver meget, meget bevidst om, hvad éns rolle er i forhold til at afveje interesser. Det ville meget hurtigt blive afdækket, hvis der var en konflikt. Det er i øvrigt meget godt at vide, hvad det betyder for virksomhederne, når vi skal have lovgivning og forandringer gennemført.”

Det er vel lettere for Dansk Industri at få adgang til ministeriet, når du nu bliver departementschef?

”Det tror jeg nu, de udmærket selv kan finde ud af. Men det er altid meget klogt at være i stand til at lytte, og vi skal naturligvis være i stand til at afveje forskellige interesser og passe på ikke at blive for ensidige.”

For få timer i døgnet

Den nye departementschef starter i ministeriet 1. januar 2021 og har forberedt sig på, at han nu skal til arbejde mere, end han har gjort i Dansk Industri.

”Jeg har været tæt på andre departementschefer, og jeg tror, jeg vil opleve, at der er for få timer i døgnet. Den store udfordring bliver at få doseret arbejdstiden imellem at være topleder i organisationen, nærmeste rådgiver for en minister og også forstå og håndtere et stort sagsarbejde,” siger Lars Frelle-Petersen.

I toppen af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sidder ministeren, Dan Jørgensen (S), som Lars Frelle-Petersen ikke kendte på forhånd. Ministeriet ligger i Holmens Kanal, så Lars Frelle-Petersens arbejdssted forflyttes mindre end to kilometer i forhold til Dansk Industris domicil på Rådhuspladsen i København, hvor han hidtil har lagt sin arbejdsindsats.  

Før han søgte stillingen som departementschef, tænkte han nøje over, om han i forhold til sit liv ville investere det nødvendige og bruge de kræfter, der skal til. Og det er han selvsagt parat til. I øvrigt får han en årsløn på knap 1,7 mio. kr. i det nye topjob.

Én ting er han dog ked af i forbindelse med jobskiftet: At han må forlade posten som formand for Roskilde Festival. En meget synlig position, som han ikke finder forenelig med stillingen som departementschef, og som han vil savne "helt vildt":

”Ja, det gør særligt ondt at forlade Roskilde Festival i så kritisk en periode, hvor de kæmper for overlevelse, så vi skal have fundet en afløser for mig hurtigst muligt.”