Seniorer

Djøfere over 50 frygter fyring. Det er der også god grund til

27-10-2020
3 min.
Da Christian Jespersen som 62-årig mistede sit arbejde i Undervisningsministeriet, vidste han godt, at han havde haft sit sidste faste job i et ministerium. Privatfoto

Blandt offentligt ansatte djøfere over 50 år frygter mange, at alderen vil koste dem jobbet. Og netop den gruppe er overrepræsenteret i Djøfs fyringsstatistik. En af dem er Christian, der blev fyret som 62-årig.

Hver tredje djøfer over 50 år i stat, kommuner og regioner er i høj eller nogen grad bekymret for at miste jobbet på grund af alder.

Det viser nye tal i en spørgeskemaundersøgelse fra Djøf om arbejdsvilkår blandt medlemmerne af Djøf Offentlig.

"Det er ikke noget, vi går og taler om til hverdag. Men det er klart, at når der meldes fx besparelser ud, kan man ikke lade være med at tænke på, om det mon især kommer til at ramme seniorerne," siger en af Djøf-tillidsrepræsentanterne i staten, Anne Hedegaard, der selv er 62.

Og det er med god grund, at de +50-årige bekymrer sig. Djøfs afskedigelsesoversigter viser år efter år, at seniorerne er overrepræsenterede, når der fyres djøfere i den offentlige sektor.

I 2019 handlede 39 % af de godt 400 afskedigelsessager blandt medlemmerne i Djøf Offentlig om +50-årige, selvom denne aldersgruppe kun udgør 22 % af medlemmerne i Djøf Offentlig.

Søgte 250 job

Cand.polit. Christian Jespersen er en af de seniorer, som har prøvet turen. Som 62-årig specialkonsulent blev han i 2015 afskediget fra Undervisningsmisteriet.

"Djøf forhandlede en fremragende fratrædelsesordning hjem til mig, og jeg blev i øvrigt ordentligt behandlet af ministeriet. Der kom 100 til min afskedsreception, inklusive de to unge chefer, der have fyret mig, departementschefen og styrelsesdirektøren. Men jeg var helt klar over, at jeg med min alder godt kunne glemme alt om et nyt, fast job i et ministerium."

I stedet søgte han vikariater i massevis. Måske 250 i alt, inklusive faste stillinger. Det når man let op på, når man har pligt til at søge to jobs om ugen.

Den gode historie er, at det lykkedes to gange. Først med et vikariat i Rigshospitalets administration. Så en tid på dagpenge. Og så fik han sidste år – som næsten 65-årig – et ni-måneders vikariat i økonomiafdelingen på Københavns Professionshøjskole.

"Jeg fik en fin vurdering af chefen – en dynamo på 33 år – da jeg sluttede på professionshøjskolen her i sommer, selvom jeg altså bare skulle på pension. Det viser, at jeg var ikke blevet rusten."

Gå efter vikariater

Gå efter vikariater, siger han til andre afskedigede Djøf-seniorer.

"I vikariater kan arbejdsgiverne godt se fordelen i en erfaren, som de kan sætte til at bestille noget med det samme."

Og så en god historie mere. Til de mange samtaler, han var til, blev der hverken spurgt negativt ind til hans alder eller boret i, hvorfor han blev fyret fra Undervisningsministeriet.

"Det er jo, fordi fyringerne af seniorer sidder løst i vore dage. Det er noget, der sker. Havde det været for 25 år siden, havde det været uhørt. Folk havde troet, jeg havde taget af ministeriets kasse."

Og så en positiv krølle mere. Som 64-årig var han til samtale til et fast job i Udenrigsministeriet.

"Alene det, at man tog mig ind til samtale, er jo positivt."

Nej, det er ikke på grund af lønnen

Men nu er det trods alt nok de færreste, der har Christian Jespersens uforfærdede gåpåmod til at bide skeer med et ungdomsfikseret Djøf-arbejdsmarked, og historien med Udenrigsministeriet er nok også en enlig svale.



For tørre tal viser, at der stort set ingen over 50 er blandt ministeriernes nyansatte.

Men politikerne kan ikke bare sætte pensionsalderen op og bede os alle om at forlænge arbejdslivet og så samtidig kassere seniorer, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Handler det imidlertid ikke også om løn? At en ung djøfer er så meget billigere end en senior-djøfer, som en læser skrev fornylig på djøfbladet.dk?

Nej, siger Sara Vergo. For lønforskellen mellem ung og erfaren er større blandt de privatansatte djøfere, men i den private sektor er seniorerne ikke overrepræsenteret i bunken af afskedigelsessager.

"Der er andre grunde end løn til, at det er skævt i den offentlige sektor. Og det er specielt skævt i staten. Derfor bad jeg allerede i foråret om et møde med Morten Bødskov om statens seniorpolitik."

Skatteminister Morten Bødskov (S) er minister for Medarbejder og Kompetence Styrelsen, som populært sagt er statens personalekontor. 

Kommentarer

Bent Overgaard

31.10.2020 kl. 11.18

Da Djøf i foråret, efter dagbladet Politikens klarlæggelse af aldersdiskriminationen på arbejdsmarkedet, afhold et enkelt arrangement om spørgsmålet, blev det lynhurtigt fuldtegnet. Der er kæmpe problem her, som generelt overses. Jeg har overvejet at aktivere Ældresagen i spørgsmålet, men Djøf burde være de første til af finde trommerne frem.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jan Sørensen

30.10.2020 kl. 10.56

Tak for et interessant indlæg. Arbejdsmarkedspolitisk er Djøf sikkert i gang med at tilpasse sin indsats til de fremherskende tendenser:
1. Offentlige arbejdsgivere ansætter kun unge og fyrer primært ældre Djøfere
2. Djøfere gør klogt i at have sikret sig økonomisk inden 60 år
3. Djøf arbejdslivet kan slutte med en social nedstigning og usikrede rettigheder under Prekariatets vilkår
4. Det private arbejdsmarked for Djøfere virker mindre præget af aldersisme

1 kommentar
1

Bent Overgaard

31.10.2020 kl. 11.08

Det ville i hvert fald være på høje tid. Tendensen er jo ikke ny.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Søren Lenau

30.10.2020 kl. 08.24

Kan DJØF se hvordan de fratrådte over 50 er fordelt på fx stillingskategori og anciennitet i seneste ansættelse mv? Det kunne være interessant som en follow up historie

0 kommentarer
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knudsen

29.10.2020 kl. 23.35

Der er jo noget galt i at en offentligt ansat DJØF'er på 50 får mere i løn end en 35 årig. De som har forhandlet overenskomsten har ikke gennemtænkt konsekvenserne. I det private får man normalt efter indsats, medmindre der også i det private, som tilfældet er i visse brancher, er overenskomster som forkludrer billedet.

2 kommentarer
0

Jens Peter Fabricius

30.10.2020 kl. 08.31

Overenskomster er selvfølgelig et "problem" for seniorerne, og Sara Vergos argumentation holder ikke, for i det private tilpasses lønninger og ansættelse mere dynamisk; enten stiger man i løn eller også så finder man noget andet. Ikke dermed sagt, at overenskomster, der belønner erfarne medarbejdere, er forkerte, for alt andet lige, så har erfaringen værdi, som berettiger en højere løn.

3 kommentarer
2

Per Knudsen

30.10.2020 kl. 10.08

Jeg har aldrig arbejdet i det offentlige, min erfaring fra de virksomheder jeg har arbejdet i, er at erfaring har nogen værdi når vi taler om værdiskabning. Mest netværk, og så rutine med at løse opgaver. Men de yngre er meget hurtigere til at udføre opgaverne, mere fleksible, og tænker utraditionelt. Specielt når vi kommer til IT, som alt jo er baseret på nu, så har de unge et klart forspring. Der er derfor ikke efter min mening nogen logisk grund til at en ældre medarbejder skal have mere i løn end en yngre, og jeg ville aldrig selv betale mere for alder. Men jeg tror det har noget at gøre med at "samfundet" tager højde for, at jo ældre man bliver - indtil en vis grænse, måske 50 - så stiger ens udgifter til villa, volvo, vovse, børn, rødvin og rejser

0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knudsen

30.10.2020 kl. 10.11

PS: Yd efter evne, nyd efter behov. Lyder det bekendt?

0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter Wain

30.10.2020 kl. 11.18

Jeg synes ikke præmissen om, at unge altid er hurtigere, mere kreative og mere fleksible holder. Det er ikke en entydig sandhed i min erfaring. På min arbejdsplads i en kommune findes der højeffektive, kreative og fleksible ansatte både blandt de yngre og ældre aldersgrupper. Og jeg hører selv til den første gruppe. Når det er sagt, så er alder og erfaring heller ikke altid en garanti for, at man skaber mere værdi end kollegaer med få års erfaring. Som du selv skriver, så er der flere faktorer for værdiskabelse; netværk, rutine, organisationserfaring, it-ekspertise, fleksibilitet, kreativitet.

3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Søren

30.10.2020 kl. 07.55

Hej Per

Hvorfor tror du en 50 årig får mere i løn end en 35 årig? sådan behøver det ikke være, heller ikke i det offentlige.

2 kommentarer
2

Per Knudsen

30.10.2020 kl. 10.01

For at citere en tidligere artikel i djøfbladet:Vores overenskomster er bygget op om senioritet: Jo længere erfaring du får, desto højere løn får du automatisk de første 10 år. I den periode, hvor man er ”på stigen”, får man sjældent forhandlet yderligere hjem – det kommer først med fuld anciennitet.

For at illustrere det kan man køre en offentlig ikke-chef i departementerne igennem Djøfs lønberegner. Som nyuddannet får man 29.000 kr. om måneden, efter 10 år er det næsten 46.000 kr., og efter 20 år er man på godt 51.000 kr. Når man efter 20 år tjener 75 % mere end en nyuddannet, må man spørge: Er man virkelig også 75% mere produktiv? Skaber man virkelig næsten dobbelt så meget værdi som en nyuddannet?

0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lykke

30.10.2020 kl. 10.24

Nu har jeg ikke set i statistikker, men fra virkelighedens verden giver det jo gid mening at som mere erfaren er man på et højete løntrin end de forholdsvis nyuddannede. Det er 8 løntrin, så stopper det og msn kan så, hvis man er dygtig, blive specialkonsulent eller med tiden chefkonsulent, når vi taler ansatte uden ledelsesansvar. Men det er jo efter kompetencer og ikke noget, der bare sker. Der er også en meget beskeden pulje man kan søge årligt, og få del i, hvis man gør yder en stor indsats. Jeg er i slut 40-rene og får måske 10.000 kr mere om måneden end en nyuddannet... selv om jeg har lang anciennitet ... så i virkelighedens verden ef der altså ikke så stor forskel. Måske i staten, hvad ved jeg...

1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anette Overby Poulsen

29.10.2020 kl. 11.12

Kære Sara. Endelig et indlæg om problemerne for 50+ i Djøf-regi!

Umiddelbart 2 kommentarer - tror efterhånden, at du er vant til mine indlæg om problemet...:
1) Hvorfor kun målt gift offentligt ansatte?
2) Når man omtaler seniorer bør man opdele gruppen i to (dette også omtalt før)
* Personer, der ikke kan få pension og ikke har andre problemer end ledighed. Disse personer har udelukkende det problem, at der ikke er igen, der vil ansætte dem
* Personer, der enten kan få pension eller har andre problemer end ledighed. Disse personer hører ind under det, der kaldes "det rummelige arbejdsmarked"

Det forplumrer debatten, når de to grupper blandes sammen i een pærevælling!

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mette Rousøe

28.10.2020 kl. 15.11

Og hvor langt er Djoef så nået med det møde? Måske man skulle presse lidt mere på - og afholde det virtuelt...

0 kommentarer
10
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.