Skynd dig

Nu kan du igen søge penge til din egen efteruddannelse

28.1.2020

af

Foto: Baranq/Shutterstock

Foto: Baranq/Shutterstock

Er du djøfer i staten, er det nu, du skal søge om penge til efteruddannelse. Tøv ikke, for sidste gang blev puljen støvsuget på en uge.

Er du statsansat, har du snart mulighed for at søge om penge til individuel kompetenceudvikling i den særlige AC-pulje i Den Statslige Kompetencefond. Den 1. marts ligger der en ny portion på 11,5 mio. kr., som du kan søge fra. Både medarbejdere og ledere kan søge.

Fonden har givet støtte til en række forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter: Kortere kursusforløb, konferencer, master- og diplomuddannelser og moduler på master- og diplomuddannelser.

Men du skal være hurtig. I december, da fonden senest frigjorde en tilsvarende portion, gik det så stærkt, at der blev lukket for ansøgninger efter en uge. Da fonden for første gang lige i starten af september frigav penge, blev kassen tømt på to måneder.

Du finder retningslinjerne for at søge her. Du kan allerede nu oprette dig som bruger, så du er klar til at afsende din ansøgning fra søndag den 1. marts.

Din chef skal have godkendt din ansøgning, før du søger.

Vær klar til at taste fra søndag 1. marts

I retningslinjerne kan du bl.a. se, hvor store beløb du kan søge:

  • Til kurser op til 5.000 kr. pr. kursusdag
  • Til master-/kandidatuddannelser eller modul heraf op til 50.000 kr.
  • Til diplom-/akademi-/bacheloruddannelser eller modul heraf op til 30.000 kr.

Ansøgningerne behandles løbende efter først-til-mølle, og puljen er som udgangspunkt åben indtil udgangen af 1. maj.

Men pengene er væk, hvis du tøver for længe, viser erfaringen, advarer Mads Højmark Jensen fra Djøfs Karriere og Erhverv.

"Det gælder om, at du hurtigt får lagt en plan for din kompetenceudvikling og får talt med din leder – så du er klar til trykke på send, så snart fonden åbner igen for ansøgninger den 1. marts."

Har du brug for rådgivning og sparring inden da, kan du kontakte Djøf på 33 95 97 00 eller djoef@djoef.dk.

84 mio. kr. til akademikerne

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK18) aftalte Djøf, Akademikerne (AC) og de øvrige organisationer med de statslige arbejdsgivere, at der skulle være én kompetencefond i staten, Den Statslige Kompetencefond.

Som en nyskabelse giver fonden den enkelte djøfer/akademiker mulighed for individuelt at søge økonomiske midler.

I OK18-overenskomstperioden 2018-21 er der i Den Statslige Kompetencefond afsat i alt godt 84 mio. til akademikerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet