Nej, du skal <em>ikke</em> være dig selv til jobsamtalen

”Det er jobsamtalen, der afgør, om du får jobbet eller ej – så for dig som kandidat er den ikke ligegyldig. Men som fænomen er den absurd.”

Ordene kommer fra erhvervspsykolog Lars Lundmann. Han er stifter af konsulenthuset Lundmann og har skrevet en ph.d.-afhandling om jobsamtaler. Her afdækker han bl.a., hvordan samtalerne ofte handler om alt muligt andet end folks kompetencer.

Jobsamtalen er i det hele taget en meget unaturlig situation, siger Lars Lundmann.

”Lad os sige, at jeg skal til jobsamtale på Djøfbladet. Så sidder jeg der og bliver bedt om at fortælle alt muligt om mig selv. Men som journalist skal jeg jo gerne være den, der er god til at spørge. Så den samtale handler ikke om mine kompetencer.”

Han er bogaktuel med jobsøgningsguiden ’Du skal ikke være dig selv’ – og den påstand ligger i forlængelse af en af hans centrale pointer: At noget af det mest afgørende til en jobsamtale er, at jobintervieweren kan lide dig. Mere om det senere.

Er det ikke snyd?

Hvad ligger der i, at ’du skal ikke være dig selv’? Hvis du ikke er dig selv, skal du jo være en anden, og betyder det så, at du skal fake til jobsamtalen?

”Det er ikke sådan, jeg ser på det. For når man faker, siger man noget, der er falsk. Og du skal selvfølgelig ikke lyve,” siger Lars Lundmann.

Det handler altså ikke om at snyde – det handler om at få jobbet. Du skal bare iscenesætte dine svar, så de giver dig de bedst mulige chancer for at få jobbet, siger han.

”For hvad vil det egentlig sige at være sig selv? Vi har det meste i os. Jeg kan både komme i tanke om situationer, hvor jeg er åben, og situationer, hvor jeg er lukket. Jeg kan både være et rodehoved og et ordensmenneske. Og jeg kan også sagtens argumentere for, at jeg er god til at koordinere og har styr på økonomi, hvis det er det, der bliver efterspurgt.”

En jobsamtale er i forvejen kunstig, så det er du som ansøger også, siger Lars Lundmann.

”Ærlighed er en floskel. Det kan jo betyde hvad som helst. For vil det sige, at jeg skal tage udgangspunkt i, hvordan jeg har det lige nu, hvor jeg er påvirket af den situation, jeg befinder mig i? Eller betyder det, at jeg skal tage afsæt i, hvordan jeg selv mener, jeg var engang i et tidligere job, eller skal jeg tage udgangspunkt i, hvordan jeg tror, jeg vil blive i mit nye job?”

Ikke mig selv – hvem så?

Men hvis du ikke skal være dig selv til jobsamtalen – hvem skal du så være?

”Du skal selvfølgelig fremstå kompetent, men måske endnu vigtigere skal du være dén, som jobintervieweren bedst kan lide. Og folk kan typisk bedst lide én, der minder om dem selv. Det skaber nemlig tryghed. Og det betyder også, at de tænker, du nok er nem at være social med, I kan grine af de samme ting og har nogle fælles interesser,” siger Lars Lundmann.

Derfor skal du inden samtalen researche på ansættelsesudvalget – og særligt chefen, da det typisk er hende eller ham, der har det sidste ord, når den endelige kandidat skal vælges ud, lyder hans råd.

”Find ud af så meget, du kan, om chefens personlige værdier, fritidsinteresser, holdninger og præferencer.”

Du kan bruge LinkedIn. Du kan google og tale med tidligere eller nuværende kollegaer til chefen, hvis du kender nogen – eller kender nogen, der kender nogen, der kender chefen. Det er også en rigtig god idé at ringe forud for samtalen.

”Du kan fx spørge: ’Hvilken type medarbejder har du det bedst med som leder?’ Det giver dig mulighed for at identificere dig med arbejdsgiveren og komme med en opfølgende anerkendelse som: ’Der minder vi nok lidt om hinanden, for det er også det, jeg selv foretrækker.’”

Hvis du føler, at du bare har været dig selv, er det også et personligt nederlag, hvis du får et afslag. Men hvis du ser det som et spil, er det selvfølgelig irriterende, at du tabte, men det har du formentlig glemt efter en halv time.

Hvad skal jeg så sige?

Inden samtalen kan du så øve dig på fortællinger om dig selv, der matcher det, som din forhåbentlig kommende chef efterspørger, siger Lars Lundmann.

”Og jeg vil påstå, at det til næsten enhver tid vil være muligt for dig – også hvis det gælder fælles fritidsinteresser. Hvis chefen kan lide at spille golf, og du ikke selv spiller golf, kan du sige, at du holder af åbne vidder, naturen, konkurrence eller noget andet, som kendetegner golf.”

Det er i det hele taget helt okay at smøre og fedte lidt – bare det ikke tager overhånd og dermed opleves som utroværdigt, siger Lars Lundmann.

”Du kan ikke gøre for, at jobsamtalen er et absurd fænomen. Det er en form for spil, hvor du må lære reglerne for at kunne vinde. De, der får jobbet, er dem, der er gode til at gå til ansættelsessamtaler.”

Lars Lundmann peger på yderligere et argument for, at du ikke skal være dig selv til jobsamtalen.

”Hvis du føler, at du bare har været dig selv, er det også et personligt nederlag, hvis du får et afslag. Men hvis du ser det som et spil, er det selvfølgelig irriterende, at du tabte, men det har du formentlig glemt efter en halv time.”

Men når vi alle i princippet kan være så plastiske, kan man så ikke lige så godt bare trække én i stakken af ansøgninger, og så ville vedkommende kunne komme til at passe ind?

”Svaret er både ja og nej. Der ligger noget motivation i selve jobsamtalen. Hvis du trækker en tilfældig ud, og du dermed ikke selv foretager et valg, skal vedkommende i højere grad bevise sit værd, når han eller hun starter i jobbet.”

Og det kan betyde noget for, hvordan kandidaten kommer fra start, siger Lars Lundmann.

”Som chef vil du være mere tilbøjelig til at sige: ’Jeg har trukket en nitte' – frem for i stedet at gøre en ekstra indsats for at få vedkommende godt ombord. Og for kandidaten ligger der jo også en motivation i at være den, der er valgt ud. Derfor vil han eller hun sandsynligvis føle sig ekstra forpligtet og dedikeret.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job

Djøf

Studerende til Djøfs studenterrådgivning

Frist 1. jan. 2025

Job

Djøf

Djøf Digitalisering søger studerende med interesse for brugerorienteret...

Frist 25. apr. 2024

Job

Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring

Generalist til it-infrastrukturdrift

Frist 25. apr. 2024

Job

Ankestyrelsen

Juridisk souschef til Ankestyrelsen Aalborg

Frist 28. apr. 2024

Job

Finanstilsynet

Aktuar til tilsyn med skadesforsikring

Frist 28. apr. 2024

Job

Frederiksberg Kommune, Rådhuset

2 engagerede og ambitiøse økonominørder søges

Frist 21. apr. 2024

Se flere jobs

ANNONCE

Kommentarer

ClausP

4 år siden

Efter 20 år på arbejdsmarkedet, ca. 10 jobsamtaler, og fem jobs (hvor jeg også har deltaget i ansættelsespaneler), så tror jeg nu, at jeg holder mig til at være mig selv. "Fake it till you make it" lyder fint, men hvor meget "fake" skal man så fortsætte med, når man har fået jobbet? Det synes jeg ikke der kommer noget godt svar på. Hvis jeg selv får fornemmelsen af "fake" under en ansættelsessamtale hvor jeg er i panelet, så kommer der dødningehoveder i karakterbogen(!) Og hvis jeg først opdagede det senere, så ville jeg blive skuffet - og ikke føle noget specielt ejerskab til kandidaten eller kandidatens "fake". Nu er jeg ikke i en position hvor jeg kan fyre folk, men afhængig af "faken's" karakter, så kan der blive en tillidskløft. Hvis kandidaten så føler sig ekstra forpligtet til at fortsætte sin "fake", then by all means, spørgsmålet er hvor længe man kan holde masken (uden at have psykopatiske træk...). Jeg er ikke selv nogen voldsom god skuespiller på den lange bane. Og ja, jeg er blevet fyret fordi nogen (andre end chefen der ansatte mig) ikke kunne lide mig. Og så var der sq ikke den store opbakning fra chefen længere. Men jeg syntes jo heller ikke selv det var fedt at være i et surrealistisk arbejdsklima, og så må man jo bare finde nogen der forstår at værdsætte ens kvaliteter og personlighed. Stay gold Ponyboy...