Sådan kører du dine medarbejdere i sænk

Glimrende gennemgang af væsentlige grunde til at medarbejdere går ned med flaget. Det har dog ikke noget med "stress" at gøre - og jeg er lidt ked af, at stress (som er en sygdom) efterhånden bliver brugt mest som "alibi" for at man ikke gider sit arbejde længere. Eller at ledere giver medarbejdere "stress" ved at stille krav og/eller behandle dem som de laverestående væsener, de ofte er (og i hvert fald bliver opfattet som, sådan rent kulturelt).

Man bliver syg af at være fastlåst i en ubehagelig situation, man ikke kan komme ud af. Men hvor mange DJØF'ere er i dag egentligt fastlåst i deres job? Kan de virkelig ikke få et andet arbejde? Som i "et hvilket som helst andet arbejde"! Kan de virkelig ikke tåle en periode på dagpenge eller at gå ned i løn? Eller er det i virkeligheden den næste ferierejse til Tenerife, de kæmper for og "går ned med stress" på grund af?

Alle ledere - topchefer som mellemledere -, der opfører sig som beskrevet i artiklen, fortjener at møde op på mandag til tomme kontorer! Voksne mennesker har et valg. De kan sige stop og gå. Så skal piben nok få en anden lyd før eller siden.

Rigtigt god og relevant artikel. Det er rart, når der bliver sat ord på de oplevelser, man selv har som medarbejder, hvad enten man har haft stressramte kollegaer eller selv er/har været stressramt. Det er dog min oplevelse, at mange af de ledere, som udviser disse typer affærd ikke har lyst til at erkende deres egen anke i medarbejderes stress. Det bortforklares som "sårbarhed" hos medarbejderen, eller som en blanding mellem stressfaktorer i arbejde og privatliv. Men selvom det er korrekt, at der er en kompleksitet af faktorer på spil, så er det nu ofte relationen mellem leder og medarbejder, der er den udløsende faktor.

Ønsker DJØF at understøtte gode arbejdspladser med godt arbejdsmiljø - eller udbygge de røde fagforeningers diskurs anno 1910, hvor lederne er ansat til at udnytte medarbejderne.
Hele præmissen i denne artikel er at forsimple stress - samtidig med at stress skyldes direkte på den mellemleder, som er nærmest medarbejderen - og som jeg oplever er den, der sætter medarbejdernes trivsel højest.

Dårlig ledelse er klart et problem, både for organisationer og for kolleger/medarbejdere, men denne artikel sætter direkte lighedstegn mellem medarbejderens stress og lederens manglende evne til at lede.

Det er så plat at jeg ikke begriber I har artiklen med.

Jeg ved ikke, hvor du har din opfattelse fra? Ledere ER ansat til at udnytte medarbejderne. Det er hele pointen med at have dem. Ellers ville de jo bare være medarbejdere selv.

At der så findes en mellemleder i ny og næ, som rent faktisk sætter medarbejderens trivsel højt (nok næppe højest, for dér placerer de fleste trods alt sig selv), skal jeg ikke benægte. Men udbredt er fænomenet ikke, og det holder sjældent længe, når organisationen bliver presset udefra.

Hvornår har du sidst set en mellemleder sige fra og op, OG dermed succesfyldt skærmet en medarbejder fra yderligere pres/krav oppefra? Så det er fine ord, men reelt er alle sig selv nærmest.