Psykiske arbejdsskader

Så lang tid tager det at komme sig efter et stressnedbrud

28.3.2019

af

Foto: Kichigin/Shutterstock

Foto: Kichigin/Shutterstock

Forskere har set på, hvor lang tid det tager for hårdt stressramte at komme sig. Det kan tage adskillige år, og det har det danske behandlingssystem svært ved at håndtere.

Al energi har forladt dig. Du husker dårligt og har vanskeligt ved at koncentrere dig. Og du kan heller ikke sove.

Har du det sådan, kan du godt være én af dem, der i Sverige ville få diagnosen ’utmatningssyndrom’. I Danmark har vi ingen diagnose for det, men den ville formentlig passe på mange af de hårdt stressramte.

Professor Ingibjörg Jonsdottir fra Institutet för Stressmedicin står sammen med nogle kollegaer bag et studie, hvor de har fulgt svenskere med ’udmattelsessyndrom’ gennem 10 år. Og som hun siger:

”Bare fordi I ingen diagnose har, gør jo ikke, at de her folk ikke findes i Danmark.”

Det svenske forskerhold har fundet frem til, at omkring hver fjerde af dem, der har fået diagnosen udmattelsessyndrom for 7-10 år siden, stadig har de kliniske symptomer, der knytter sig til diagnosen (læs mere om symptomerne i bunden af artiklen). 

Samtidig viser Jonsdottirs studier, at 60 procent stadig er sygemeldt efter et år. Næsten tre ud af fire er dog tilbage på arbejdet efter 18 måneder – men mange døjer stadig med eftervirkninger. Efter 7-10 år er langt de fleste i arbejde igen – men ofte har de skiftet job eller er gået ned i tid.

Dansk forsker ser lignende mønster

Ligaya Dalgaard, psykolog og forsker i stress og psykisk arbejdsmiljø ved Arbejdsmedicin Herning, har sammen med psykolog og forsker Anita Eskildsen fulgt en række stress-sygemeldte danskere, og hun er ikke overrasket over, at det for nogle kan tage så lang tid at komme sig efter en voldsom stressbelastning.

”Vi kan se nogle lignende tendenser i vores materiale. Vi har dog ikke fulgt vores patienter så længe, som de har i det svenske studie, men nogle af vores patienter svarer, at de ikke er kommet sig efter et år og efter fire år – også nogle af dem, der er tilbage på arbejdet.”

Men de stresspatienter, som Ligaya Dalgaard følger, er typisk ikke helt så hårdt ramt.

”Vores patienter udgør formentlig en gruppe med mindre alvorlige stresstilstande, hvis man sammenligner med det svenske studie. De fleste af vores patienter får det bedre over tid og ofte inden for et halvt år eller mindre. Men vi har som sagt også nogle, der efter flere år bliver ved med at svare, at de ikke er kommet sig.” 

Den eneste rigtige behandling

Stresscoach og stifter af konsulentvirksomheden Forebyg Stress Bjarne Toftegård oplever, at danske forskere så småt er begyndt at anvende betegnelsen ’udmattelsessyndrom’ om de særligt hårdt stressramte.

”Det ligner det, mange oplever ved alvorlig og langvarig stress. Det kognitive bliver ved med at halte – de har svært ved at overskue flere ting på én gang, og de har en træthed, som bliver hængende, når alt andet ellers skulle være i orden.”

Udfordringen er bare, at ’udmattelsessyndrom’ ikke er en officiel diagnose i Danmark, siger Bjarne Toftegård.

”Her får de typisk diagnosen depression, fordi der er nogle symptomsammenfald. Problemet er bare, at det ikke har noget med depression at gøre, og derfor har det ikke nogen effekt at behandle det som en depression. For det er ikke terapi eller medicin, der skal til.”

Ligesom Ingibjörg Jonsdottir peger han på, at den eneste kendte behandlingsform, der indtil videre findes, er tid.

”Og så skal man forhindre, at det bliver værre – altså forhindre yderligere belastninger. Hvis de ikke får lov at restituere – og det kan tage meget lang tid –  sker der ingen positive ændringer eller i værste fald bliver situationen forværret. Det kan være arbejdspladsen, der presser, eller ’systemet’, der sender én ud i jobprøvning. Men det vil bare fastholde dem i sygdommen.”

Ingibjörg Jonsdottir sammenligner det med et brækket ben.

”Det, der er sket i kroppen, er noget, der tager tid at hele. Havde det været et brækket ben, ville du jo også vente på, at det var helet, inden du belastede det igen. Sådan tænker jeg, men vi har brug for mere forskning på området.”

Det regner Ingibjörg Jonsdottir med, at hun og hendes kollegaer snart vil gå i gang med.

Lider du af ’udmattelsessyndrom’?

For at få diagnosen ’utmatningssyndrom’ i Sverige skal du kunne sige ja til alt nedenstående:

  1. Det mest fremtrædende symptom er tydelig mangel på mental energi. Det viser sig ved reduceret foretagsomhed og mindsket udholdenhed.
  2. Du har haft mindst fire af følgende symptomer næsten hver dag i to uger:
    • Hukommelses- eller koncentrationsbesvær.
    • Markant reduceret evne til at håndtere krav eller at gøre ting under pres.
    • Følelsesmæssig labil eller irritabel.
    • Fysiske symptomer som hovedpine, hjertebanken, brystsmerter, mave-/tarmproblemer, svimmelhed eller lydfølsomhed.
  3. Symptomerne forårsager en ’klinisk signifikant lidelse’ eller en nedsat funktion, når det gælder arbejdet eller dit sociale liv.
  4. Dine symptomer forårsager en nedsat funktion i dit arbejde eller socialt.
  5. Dine symptomer skyldes ikke narkotikamisbrug, medicin eller ’somatisk’ sygdom som fx diabetes eller infektionssygdom.

Kilde: Stress.se

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Jeanet zeberg sørensen
3 år siden
Jeg ved der sikkert er mange flere artikler om ovenstående emne, men denne ligesom talte til MIG. jeg er uddannet pædagog. Livet har ikke været nænsomt mod mig. Dog, har jeg altid forsøgt at finde mening i livets medgang og modgang. Jeg kunne skrive en hel bog herom, det gør jeg en dag, blot ikke lige nu. For lige nu kan jeg stort set ingenting. Jeg føler mig nyttesløs. trods god uddannelse og en god portion erfaring. Januar 2019 gik min krop i stå. Den ville ingenting. Tankerne kørte, men hver gang jeg forsøgte at tale skælvede mine kæber så meget at jeg kun fik fremstammet et par enkelte ord. Min nærmeste familie måtte hjælpe mig med ALT. Efter 6 mdr. blev jeg afskediget fra mit job idet både de og jeg ikke kunne fornemme meget fremskridt i min bedring. I dag har jeg det fysisk meget bedre. Der er dog stadigt mange ting jeg ikke kan overskue. Hverken mentalt eller fysisk. Og hvis dette indslag kan virke rodet, kan det skyldes samme årsag. End ikke min egen 40 års fødselsdag i sommers. Jeg ønsker så brændende at komme igang igen. At føle jeg kan være noget værd for ikke mindst mig selv men også min familie. Jeg var godt på vej. Jeg var blevet tilknyttet et 2 årigt ressourceforløb ved jobcenteret og på veji praktik og forhåbentlig en jobafklaring. Det svært for mig at acceptere at min praktik ikke ville komme til at være inden for hvad jeg brænder mest for. På den anden side ville jeg nok heller ikke kunne holde til det ej heller kunne leve op til mine egne forventninger. Så jeg så det som noget positivt at skulle prøve noget nyt. Imens jeg går og venter på at høre fra min beskæftigelseskonsulent vedr. et faktisk forløb, modtager jeg pludselig en dag en besked fra jobcenteret om at de har vurderet jeg er rask. Min læge er absolut ikke enig. Sagen ankes og jeg blev psykisk samt fysisk banket tilbage. Jeg vil ikke give op og har altid stolet på systemet i dk. Knoklet for det og med rent arbejdsmæssigt før jeg blev syg. Lige nu.......føler jeg mig bare kørt over. Og de jeg troede skulle være dem der hjalp mig op, er dem der køre stærkest og i de tungeste biler. jeg ville ærligt bare ønske det var et brækket ben. Det kan de fleste forholde sig til
Jannie
3 år siden
Hej. Jeg har pt ca 15 års personlig erfaring med stress. Min mand har været nede med stress/depression et antal gange, og i 2009, gik det helt galt.. Her fik han en hjerneskade på 50 % i hukommelsescenteret, kunne ikke sendes ud på egen hånd, da han ikke kunne huske, hvor vi bor. Jeg kunne ikke lade ham være alene om morgenen.. Jeg lagde tøj frem til ham, så han kunne se på tøjet, hvad han skulle - Men blev han ikke mindet om at tage tøj på, sad han ved køkkenbordet, i sit undertøj, og blev siddende. Min mand vågner altid fordi han er sulten om morgenen - Men fik jeg ikke opmærksomhed på ham i tide, mistede han tidsfornemmelsen, og vidste ikke om grunden til at han sad i undertøj, var om han var på vej i seng, eller om han lige var stået op.. Gudskelov kan hukommelsen regenerere. Men det har taget ca. 7 år, før han er på ca. 80% af at have den hukommelse, han tidligere havde. Han er nu stadig sårbar, og har fået en del - Men mindre tilbagefald. Da min mands største stressforløb, var på vej retur, var jeg selv så belastet.. både af min mands sygdom, og hvad det betød for vores hverdag. Samt af at jeg forsøgte at skærme vores børn bedst muligt, og af, at jeg havde et job som skulle passes. Jeg blev således selv stressramt, og har fortsat nogle kognitive udfordringer deraf. Jeg er nu uddannet socialrådgiver, og har arbejdet indenfor sygedagpenge - i det der hedder jobafklaringsforløb. Her mødte jeg ligeledes et stigende antal stressramte. Jeg er pt ved at læse til projektleder, og vil i den forbindelse, se nærmere på stressramte, deres forløb, og især hvad man som arbejdsgiver kan gøre - Men støder i den forbindelse på modstridende dokumentation. Det er et problem, der især går ud over den stressramte.. det har ofte til resultat, at den stressramte mødes af modstridende forventninger og forpligtigelser.... hvilket gør det til et længere forløb, end nødvendigt, at vende tilbage til arbejdsmarkedet.. Som jo naturligvis har mange økonomiske, samt menneskelige omkostninger. Senest stødte jeg på forskning der viser, at man så vidt muligt skal undgå at sygemelde en stressramt. Hvad er jeres holdning til det?