Djøf Privat har brug for en demokratirevolution

Og selve valget til bestyrelsen sker også i en udemokratisk proces, hvor den eksisterende bestyrelse håndplukker medlemmer til en færdigafhandlet liste. Når bestyrelsen stiller forslag til kandidater, opfattes det af mange i repræsentantskabet således, at der ikke er almindelig og lige adgang til at deltage i bestyrelsesarbejdet, fordi Djøf Privat kommer til at fremstå som en forening, hvor det afgørende ikke er, hvilke idéer man bliver valgt på, men i stedet hvor godt man står sig hos bestyrelsen. Kampvalg sker kun sjældent, og endnu sjældnere sker det, at udfordrere til bestyrelsens kandidater rent faktisk bliver valgt.

Som repræsentantskabsmedlemmer er vi frustrerede over, at der ganske vist er lige og almindelig valgret og valgbarhed til repræsentantskabet, men medindflydelsen på vores egen forening stoppede så dér. Repræsentantskabsmedlemmernes opgave er de facto at virke som klakører for bestyrelsens forslag. Denne fremgangsmåde, der jo er åbenbar top-down på et arbejdsmarked med repræsentativt bottom-up-demokrati, gør opposition vanskelig, fremmer inerti og giver dårlige vækstbetingelser for nye idéer. Og endnu alvorligere – af de 10 bestyrelsesmedlemmer har mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne direktionsstillinger og altså personaleansvar. Det er næppe repræsentativt for Djøf Privats 25.000 medlemmer. Vi synes, det er yderst beklageligt, at Djøf ikke kan præstere et større medlemsdemokrati.

Vores frustration skyldes ikke utilfredshed med noget konkret i forhold til den siddende bestyrelse og formand. Det er mere principielt. Vi ønsker direkte valg til formandsposten, og vi ønsker, at det er repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen uden en på forhånd afhandlet kandidatliste. Der er mange muligheder for at lave regional repræsentation til bestyrelsen uden at lave sin egen liste. Det kan gøres vedtægtsbestemt ved eksempelvis at vælge et antal repræsentanter pr. region eller branche.

Vi synes i øvrigt, at det er endnu vigtigere, at bestyrelsen afspejler bredden i medlemmernes synspunkter, end at der er regional og branchemæssig spredning. Og det sikrer den nuværende procedure ikke – tværtimod.

Vi har opfordret bestyrelsen i Djøf Privat til at ændre vedtægten på det kommende repræsentantskabsmøde og vi agter at fremsætte forslag om vedtægtsændringer såfremt bestyrelsen ikke imødekommer opfordringen.

Med venlig hilsen

Finn Carsten Lauritzen, Mahtab Beigi, Christian Adelhardt, Maj Vingum Lundø, Mikkel Wrang, Sigrid Wilbeck, Ayse Ozupek, Pernille Meyn Milthers, Steven Vallik, Marianne Gade, Laurits Holm Hoppe, Elisabeth Steiner og Jenny Bøving Arendt

Replik fra Henrik Funder, formand for Djøf Privat

Djøf Privat har altid været en forening med højt til loftet, gode debatter og stort engagement. Og som formand for Djøf Privat er det altid en fornøjelse at opleve engagement, ildhu og interesse for vores fælles forening. Selv om jeg ikke på alle punkter er enig med skribenterne i deres analyse af demokratiets forfatning i Djøf Privat, så hilser jeg enhver dialog velkommen.

Djøf Privat består af 26.000 medlemmer, der er ansat på alle niveauer i stort set alle brancher i den private sektor – fordelt ud over det ganske land. Djøf Privats bestyrelse skal som samlet bestyrelse repræsentere alle disse medlemmer. Når bestyrelsen efter vedtægterne kommer med et forslag til ny bestyrelse, har vi derfor fokus på at sikre, at den mangfoldighed og diversitet, der er i medlemsskaren, kommer til udtryk i forslaget. Hensyn, der foruden køn går på geografi, brancher, uddannelser, kompetencer, faglig erfaring, netværk, stillingsniveau og stillingsfunktion.

Det fremgår i dag af intentionerne til vedtægterne, og på det næste repræsentantskabsmøde foreslår bestyrelsen det nu skrevet direkte ind i vedtægterne, så der ikke er tvivl om, hvilke hensyn der arbejdes efter, når forslag til ny bestyrelse bliver præsenteret. At bestyrelsesmedlemmers jobfunktion – lige som mange andres – kan ændre sig i løbet af en toårig valgperiode, det er så en anden sag.

Jeg tror næppe, man finder en forening, hvor sammensætningen af den nye bestyrelse ikke overvejes grundigt forud for en generalforsamling eller et repræsentantskabsmøde. Alt andet vil efter min bedste overbevisning være udtryk for manglende rettidig omhu og ansvarlighed. I Djøf Privat kommer forslaget til ny bestyrelse frem i lyset fra starten og ikke efter mørklagt korridorsnak, der først præsenteres på selve mødet. For mig er det vigtigt med transparens og involvering, hvorfor jeg personligt også har gjort meget ud af at køre en meget åben proces omkring forslag til ny bestyrelse – og det vil jeg bestemt forsætte med.

Og så må man altså ikke glemme, at den enkelte repræsentant efter vedtægterne kan stille op til bestyrelsen på dagen, når blot syv repræsentanter peger på en. Viser det sig, at der er flere kandidater end bestyrelsens forslag, er det ikke det samlede forslag fra bestyrelsen mod den enkelte, men ”alle mod alle”. Jeg vil gerne love, at hvis en repræsentant, der ønsker at stille op, mangler en stiller, så er jeg altid klar til at støtte op.

Jeg er enig med skribenterne i, at vi bør ændre ved valgprocessen til ny formand – hvilket jeg også har givet udtryk for flere gange i løbet af 2018. På repræsentantskabsmødet den 26. april fremsætter bestyrelsen derfor et forslag om, at formandsvalg i Djøf Privat fremover skal ske direkte. Det gør det både mere åbent og tydeligt, hvem den nye formand er, samtidig med at vi sikrer, at formanden har repræsentantskabets opbakning.