Eksperter: Vi skal holde op med at tale om psykisk arbejdsmiljø

”Det er egentlig noget vrøvl at kalde det psykisk arbejdsmiljø,” siger dr.scient.soc. Helge Hvid, Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

For psyken er jo noget, der er inde i den enkelte person, siger han.

”Derfor er det et problem at bruge den betegnelse, når nu det er organisationen, der er problemet.”

Helge Hvid og en række andre aktører, der arbejder med det, vi i dag kalder ’psykisk arbejdsmiljø,’ ønsker derfor at gå i svenskernes fodspor. På den anden side af Øresund har man nemlig omdøbt ’psykisk arbejdsmiljø’ til ’organisatorisk og socialt arbejdsmiljø'. I 2016 fik svenskerne en helt ny arbejdsmiljølov, hvor de konsekvent har skiftet ’psykisk arbejdsmiljø’ ud med ’organisatorisk og socialt arbejdsmiljø’.

Herhjemme har AC (Akademikerne) allerede taget det nye navn i brug – ganske vist i en anden rækkefølge: ’socialt og organisatorisk arbejdsmiljø’. Det nye navn vil være med til at flytte fokus fra individet og derhen, hvor problemerne typisk ligger, siger Lars Qvistgaard, formand for AC.

”Vi hører alt for ofte fra vores medlemsorganisationer, at problemet havner hos den enkelte medarbejder. Men det nytter jo ikke noget, at det lander på den enkeltes skuldre, når udfordringerne oftest enten er organisatoriske eller relationelle.”

Lars Qvistgaard kommer med et eksempel.

”Lad os sige, at en virksomhed har fået et nyt it-system, men Birte, Søren og Niels har ikke fået uddannelse i det, og pludselig bliver det til et problem. En af dem går ned med stress og bliver sendt til en coach, men man fanger ikke, at løsningen faktisk kunne have været at justere systemet lidt og få alle medarbejdere kompetenceudviklet.”

Nyt ord, nyt fokus

En anden, der allerede har skiftet ’psykisk’ ud med ’socialt organisatorisk’, er Martin Mølholm, forsker i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet. Han er også djøfer og AC’s repræsentant i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig Administration – et råd, der er sammensat af arbejdsgivere og arbejdstagere.

Martin Mølholms bevæggrund for et navneskift er også at ændre fokus.

”Formålet er at få ændret hele terminologien, så vi får en bevægelse væk fra individet og hen mod organisation og ledelse.”

Han fortæller, at hans institut fx ikke længere gennemfører en arbejdspladsvurdering af det psykiske arbejdsmiljø, men af det socialt organisatoriske arbejdsmiljø.

Helge Hvid, Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, bruger også den nye betegnelse – en gang imellem.

”Når jeg fortæller, hvad jeg laver, plejer jeg at sige, at jeg arbejder med psykisk arbejdsmiljø, og derefter siger jeg: ’Vi skulle hellere kalde det organisatorisk og socialt arbejdsmiljø’,” fortæller han.

Han mener, det ville hjælpe, hvis vi gjorde som i Sverige.

”Hvis man lavede en lovændring, ville det hurtigt ændre sig og blive til almindelig talemåde.”

Ordfører: Skør diskussion

Også Lars Qvistgaard og Martin Mølholm efterlyser, at det bliver politisk vedtaget, at vi fremover kalder det ’organisatorisk og socialt arbejdsmiljø’.

Men det er der delte meninger om fra politisk hold. Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører i Liberal Alliance, er i hvert fald ikke bannerfører for ændre terminologien.

”Det er skørt at diskutere, hvorvidt vi skal kalde det det ene eller det andet. Rigtig mange bliver ramt af stress og psykiske lidelser i forbindelse med arbejdet og livet som helhed. Men så længe vi er så uvidende om, hvad årsagerne er, og i høj grad hvad løsningerne er, synes jeg, det vil virke fuldstændig latterligt, hvis jeg som politiker begynder at tale om, hvad vi skal kalde det.”

Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, er omvendt varm fortaler for et nyt navn.

”Jeg har agiteret for det, lige siden vi ved en høring havde besøg af en af dem, der har arbejdet med bekendtgørelsen i Sverige.”

Men batter det noget at skifte ét ord ud med to andre?

”Ja. Jeg har ikke mødt nogen, der ikke har fået en stor aha-oplevelse ud af at bruge de to ord i stedet. Det giver en indsigt i, hvad det her drejer sig om – at vi skal bort fra en individualisering af psykisk arbejdsmiljø og gøre det til et kollektivt problem, som arbejdsgiveren har ansvaret for, alene på den måde, han leder sin virksomhed på.”

Men Laura Lindahl ser ingen grund til at ændre navnet af den grund.

”Der er jo ikke nogen, der er mere interesseret i at forebygge arbejdsrelateret stress end arbejdsgiverne. Det er dem, der i høj grad bliver økonomisk ramt, når medarbejderne må sygemelde sig og tjekke ud en lang periode på grund af stress. Den enkelte kan jo heller ikke frasige sig ansvaret 100 procent.”

I skrivende stund forsøger partiernes ordførere at lave et forlig ud fra de anbefalinger, som et ekspertudvalg om arbejdsmiljø i efteråret gav til Beskæftigelsesministeriet.