"Det er sjældent en rigtig forhandling"

Men han ville gerne arbejde med det felt, som han havde specialiseret sig i under studierne – nemlig international markedskommunikation, og via videnpilotordningen fik han job først i én designvirksomhed og så i en anden. Begge førte til fastansættelse.

”Jeg fik 24.000 kroner om måneden det første sted. Det andet sted fik jeg omkring 28.500 kroner. Jeg syntes, det var lavt, så jeg spurgte om noget mere. Men jeg fik at vide, at de gerne ville se, hvad jeg kunne først, så vi aftalte en lønforhandling i slutningen af året. Men det nåede jeg aldrig, fordi jeg blev langtidssygemeldt med stress.”

Han vendte tilbage som underviser på en handelsskole igen. Og for tre år siden fik han job som fuldmægtig i Danmarks Statistik, hvor han ’glemte’ at forhandle sig til ekstra tillæg, fordi han bare var så glad for at have fået jobbet.

Men siden er der kommet tillæg til. Og sidste år fik han et varigt tillæg på 10.000 kroner.

Lars Hansen forhandler ikke sin egen løn – det gør en af hans tillidsrepræsentant-kolleger, mens han forhandler for nogle andre kollegaer.

”Der er typisk ikke så meget forhandling over det – men vi prøver da,” som han siger.

Hvad betyder løn for dig?

”For mig er det en anerkendelse. Og hvis jeg lægger en ekstra arbejdsindsats, eller jeg synes, jeg bidrager til noget særligt, mener jeg jo også, at det bør afspejles i min løn. Og så betyder det selvfølgelig noget økonomisk. Hvis man har en god økonomi, behøver man ikke at vende hver en krone.”

Snakker I meget om løn kollegaerne imellem?

”Nej. Men alle akademikere har åbne lønlister. Vi synes, åbenhed er det bedste – vi ser det som en løftestang for dem, som ikke ligger der, hvor de gerne vil. Jeg bruger den også selv, hvis jeg synes, jeg ligger lavt i forhold til nogle af dem, jeg kan sammenligne mig med.”

Er du nogensinde blevet sur ved en lønforhandling?