STUDIEJOB

Sådan forhandler du løn i dit studiejob

04-12-2019
3 min.
Det kan virke lidt overvældende at skulle gå ind til chefen og bede om mere i løn – men lønforskellene mellem studentermedhjælpere tyder på, at der ofte er mulighed for at forhandle sig til mere. Foto: Dean Drobot/Shutterstock

Selv om du er studentermedhjælper, behøver du ikke bare tage til takke med din løn. Mange studerende har nemlig succes med at skaffe ekstra penge til lønkontoen, viser tal fra Djøf.

Du kan godt prøve at forhandle dig til mere i løn, så snart du er kommet godt i gang med studiejobbet. Men for de fleste er chancen større efter et halvt eller et helt år.

”Timingen er afgørende, så det er normalt bedre at forlange mere i løn, når man har vist nogle resultater, eller man fx får større ansvar. Og så betyder virksomhedens situation selvfølgelig også noget,” siger rådgivningschef Mette Knudsen fra Djøf.

Hun opfordrer dog helt klart studerende til at forsøge at få mere i løn. HK-taksten for studerende ligger cirka mellem 125 kr. og 131 kr. i timen. Og et løntjek via Djøfs lønberegner viser, at den typiske timeløn (medianen) for studiejob i det offentlige er 139 kr. – og 150 kr. i det private. Men for den højst lønnede tiendedel er taksterne henholdsvis 181 kr. og 177 kr.

Der er altså tale om absolut synlige lønforskelle, som Mette Knudsen tolker sådan, at der er noget at forhandle om i mange tilfælde.

Øv dig i at forhandle

Det behøver ikke være skræmmende at bede om mere i løn – heller ikke for en ung studerende, som måske ikke har den store erfaring med at gå ind til chefen og forhandle om bedre løn- og arbejdsvilkår.

”Man kan lige så godt komme i gang med at øve sig på at forhandle. Tag en stille og rolig samtale, hvor du fortæller, at du er glad for dine opgaver, men at du godt kunne tænke dig at få mere i løn. Det er ikke nødvendigt at lægge sig fast på et bestemt beløb i første omgang, men øv dig i at formulere dig i spørgsmål, også hvis det første svar er, at en lønforhøjelse desværre ikke kan komme på tale. Så spørg fx, hvilke andre muligheder der kan være. Det er her, at ekstra ferie eller andre former for kompensation kan komme i spil," siger Mette Knudsen.

Hun mener i øvrigt, at flere studerende burde interessere sig for løn, for næst efter erhvervserfaring og relevant netværk er lønnen normalt det vigtigste ved et studiejob. Og en snak om lønforhøjelse behøver ikke være dramatisk og kan udmærket indledes med et uskyldigt spørgsmål.

Husk dine rettigheder

I Djøf er det så også velkendt, at en del studerende ikke får, hvad de har krav på. Her er nogle eksempler: 

Ferie

Mange studerende har ikke styr på, hvor mange ugers ferie, de har krav på, er erfaringen i Djøfs rådgivningsafdeling. Tjek derfor endelig feriereglerne på din arbejdsplads, så du er sikker på at få den ferie, du er berettiget til.

Sygdom

En del studerende tror ifølge Djøfs rådgivere, at de skal arbejde ekstra en anden dag, hvis de har haft en sygedag. Men hvis man er funktionær og arbejder mere end otte timer pr. uge, skal man ikke selv indhente det, hvis man har været syg en dag. En forudsætning er dog, at man arbejder på faste tidspunkter og altså ikke selv tilrettelægger sin arbejdstid.

Barselsdagpenge

Nogle arbejdsgivere regner med, at reglerne om barselsorlov ikke gælder for studerende, men det gør de. I praksis snyder nogle studerende dog sig selv i forhold til barselsorlov, da de tror, at de selv skal sige op, inden de går på barsel. Men i forhold til barsel har studerende helt samme rettigheder som færdiguddannede, da arbejdsgiverne ikke må diskriminere. Hvis ansættelsen som studenterhjælper udløber, inden man går på barsel, har man dog ikke barselsrettigheder som øvrige ansatte. 



Disse eksempler går igen i Djøfs rådgivning, og studerende opfordres således til at være opmærksomme på særligt de her områder.

Og da fire ud af fem studerende inden for Djøf-fagene arbejder ved siden af studiet, er tjeklisten formentlig relevant for mange.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.