Klarer vi os skidt, giver vi målingen skylden

Forskningsprojektet, der udkom i et anerkendt tidsskrift i januar, er lavet af lektor Morten Jakobsen og ph.d.-studerende Niels Bjørn G. Petersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS og forhenværende kandidat fra Aarhus BSS og nuværende fuldmægtig i Kulturministeriet, Trine V. Laumann.

Og selvom det måske lyder som en banal pointe, kan det ifølge forskerne bag være et stort problem. Hvis medarbejderne ikke accepterer resultaterne, går der nemlig en masse ressourcer og læring til spilde.

”Lederne kan lave nok så mange initiativer på baggrund af resultatmålene, men det er gymnasielærerne, der skal ændre noget i deres praksis […] Og hvis de synes, at målene er noget hø og dermed ikke accepterer præmissen for dem, ja, så er det sværere at bruge målene til at skabe læring,” siger Niels Bjørn G. Petersen til Aarhus BSS’ hjemmeside.

Defensive bias

Ifølge forskerne er det en psykologisk mekanisme, der får gymnasielærerne i studiet til at afvise målingens resultater. Det hedder i forskningslitteraturen defensive bias, hvilket er en mekanisme, alle mennesker har, og som man ifølge forskerne hidtil har overset, når man har forholdt sig til evaluering og resultatmålinger.

Defensive bias handler om, at alle mennesker ønsker at fremstå kompetente. Hvis man som gymnasielærer derfor oplever, at éns kompetence bliver udfordret, vil man ubevidst forsøge at gå til modangreb mod kritikken.

Det er rigtig godt set af forskerne, mener Peter Dahler-Larsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han forsker i evaluering, og ifølge ham er de defensive mekanismer både genkendelige teoretisk og praktisk i den øvrige forskningslitteratur.

Evaluering med nuancer

Peter Dahler-Larsen mener, at der er tale om en flot tilrettelagt undersøgelse, som viser, hvordan medarbejdere fortolker resultatmålinger.

”Undersøgelsen vidner om, at selve det at samle bunker af performance-information (resultatmåling, red.), som der har været en vis tendens til i de senere år, i sig selv nok ikke har den store effekt, medmindre man samtidig giver sig i lag med vanskelige processer som inddragelse, drøftelse af validitet, relevans, brugbarhed osv.,” siger han.

Peter Dahler-Larsen understreger, at der bliver lavet meget resultatmåling i det offentlige. Og meget forskning tyder også på, at resultatmålinger i det offentlige ofte bliver et mål i sig selv, siger han. Han håber, at ledere ikke vil vende det nye forskningsprojekt på hovedet.

”Kynikere vil måske bruge studiet til at sige: ’Når professionelle brokker over performance-målinger, så skyldes det jo bare, at de selv scorer dårligt. Det har studiet fra Aarhus jo bevist.’ Hvis det kort spilles ud, så kan vi miste evnen til i fællesskab at diskutere rimeligheden af diverse performance-indikatorer, og det vil være en virkelig ærgerlig konsekvens, som forfatterne i givet fald ikke kan klandres for,” siger Peter Dahler-Larsen.

Ifølge forskerne bag projektet skal man heller ikke droppe måling. I stedet kan man omgå de psykologiske mekanismer på andre måder. Læs hvordan herunder.