Djøfere klar til whistleblower-ordning

50 procent ønsker sig, at der generelt indføres den type ordninger i den offentlige sektor, mens 32 procent er modstandere. Det viser en undersøgelse, djøfbladet har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer. 598 har svaret på spørgeskemaet.

Eksperter uenige om behov

Næsten lige mange chefer og menige ansatte er tilhængere, og det er interessant, mener sociolog Rasmus Willig.

”Det overrasker mig, at der ikke er større forskel på ledere og ansatte. Det ser ud til, at tiden nu er moden til whistleblower-ordninger,” siger Willig, der er lektor ved RUC og forsker i offentligt og privat ansattes ytringsfrihed på arbejdspladsen.

Professor i offentlig ret ved CBS Claus Haagen Jensen deler ikke Rasmus Willigs synspunkt. Han tvivler på, at alle de adspurgte har samme forståelse:

”En whistleblower-ordning kan være mange forskellige ting, og dem, der har svaret, ved antageligvis ikke, hvad de har svaret på.”

Han peger på, at to ud af tre i undersøgelsen svarer, at whistleblower-ordninger slet ikke er blevet diskuteret på deres arbejdsplads.

”At man ikke har drøftet det ret mange steder, taler imod, at man bør indføre den her slags ordninger. Hvis man overhovedet skal i gang med det, skal man først have tænkt sig grundigt om.”

Formand: Nej til nyt kontrolsystem

28 procent af djøferne mener, at der er brug for en whistleblower-ordning på deres egen arbejdsplads. Og hver syvende siger, at de har ligget inde med viden, de ville have givet videre til en whistleblower-ordning.

Formanden for Djøfs overenskomstafdeling, Lars Qvistgaard, er ikke desto mindre modstander af idéen.

”Vi har i forvejen en række kontrolinstanser og tilsyn plus offentlighedslov, ytringsfrihed og Ombudsmand, som man ikke har i den private sektor. Plus at der er embedspligt til at oplyse om ulovligheder. Vi bør ikke indføre endnu et kontrolsystem,” siger han og peger på, at tillidskulturen er afgørende.

”Den offentlige sektors udvikling skal være baseret på tillid og åbenhed. Anonyme anmeldelser hører ikke ind i den forvaltningskultur, jeg er opdraget med. Vi skal have en kultur, hvor man kan stå frem med tingene uden at frygte noget.”

Maskeret karriere-stop

Netop vilkårene for at give kritik skal forbedres, mener Rasmus Willig, der ser en whistleblower-instans som en mulig genvej.

”Det gode ved sådan en ordning er, at den anerkender, at der er et magtforhold mellem ledersiden og medarbejdersiden. Ved at ytre sig frit tager medarbejderne en risiko, fordi ledelsen senere på en maskeret måde kan sætte kritikernes karrierer på standby.”

Lars Qvistgaard fra Djøf anerkender, at det er et problem, hvis hans medlemmer savner en kanal til at få kritik af politiske eller ledelsesmæssige prioriteringer frem. Derfor ønsker Overenskomstforeningen at gennemføre en undersøgelse af, hvordan medlemmerne oplever rammerne for deres ytringsfrihed.