Djøfere får ondt i nakken af computeren

3.5.2012

af

Av min ryg og nakke. Mere end halvdelen af de akademikere, der arbejder ved et skrivebord, får ondt i ryg eller nakke.

Mere end halvdelen af akademikerne i den offentlige administration, har oplevet smerter i ryg eller nakke inden for de seneste fire uger.

Det viser undersøgelsen ’Ondt i muskler og led’ blandt 4.000 offentligt ansatte gennemført af Videncenter for Arbejdsmiljø i forbindelse med kampagnen jobogkrop.dk.

Blandt dem med ondt i ryg og nakke har smerterne hos lidt mere end hver 7. fået dem til at begrænse deres normale aktiviteter eller til at ændre daglige rutiner i mere end én dag.

Forskningen viser, at smerter, som skyldes computerarbejde, kommer og går, og meget tyder på, at en del smerter kan forebygges. Men 43 procent af akademikerne i undersøgelsen siger, at arbejdspladsen i ringe grad eller slet ikke lægger vægt på at forebygge smerter i muskler og led.

Forskel på kvinder og mænd

Hvis man arbejder ved en computer i over halvdelen af arbejdstiden, er der langt større risiko for at få besvær i nakke, skuldre, underarm, hånd eller håndled, end hvis man højst bruger den i en fjerdedel af tiden, lyder det fra ’nakkeforsker’, professor i fysioterapi Karen Søgaard, SDU.

Uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen giver ifølge Karen Søgaard forskellige gener hos kvinder og mænd.

Flere kvinder har nakkebesvær, hvis deres computerskærm er placeret højt, dvs. med skærmens øverste kant over øjenhøjde. Hånd- og håndledsbesvær var hyppigere blandt mænd, som ofte blev blændet eller generet af reflekser i skærmen.

Jobogkrop.dk er en del af en aftale mellem VK-regeringen og arbejdsmarkedet parter på det offentlige område.


Så meget sidder akademikerne ved skærm

47 procent af akademikerne i offentlig administration sidder næsten hele arbejdstiden ved en pc-skærm.

34 procent sidder trefjerdedel af tiden ved en skærm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet