En heftig sportssommer nærmer sig med fodbold-EM i juni og OL i juli og august. De store sportsbegivenheder er nogle af DR’s seerfavoritter, men det kan blive en udfordring for public service-kanalen at holde sendefladen i gang.
Omkring 1.400 DR-medarbejdere truer nemlig med at nedlægge arbejdet fra 1. juni – blot en uge inden første dommerfløjt ved EM. Djøf repræsenterer 120 medlemmer i DR og har varslet strejke sammen med de øvrige AC-organisationer og IDA, fordi forhandlingerne om en ny overenskomst ikke har ført til tilfredsstillende resultater for de ansatte.
DR har i sit udspil lagt op til generelle lønstigninger på 0,3 procent pr. år samt cirka det samme til individuelle lønforhandlinger.
”Det oplæg, vi har fået, er helt urimeligt lavt, og det ligger langt fra det, som vi og vores medlemmer mener bør være udgangspunkt for disse forhandlinger,” siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.
Sorte tal i DR
De seneste overenskomster for akademikerne i DR har båret præg af, at DR i perioden 2006-2009 har haft økonomiske problemer. For nylig kunne DR imidlertid for andet år i træk præsentere et årsregnskab med overskud, og det vil Allan Luplau gerne se afspejlet i den nye overenskomst.
”Der er grænser for vores og medlemmernes tålmodighed. Det ser ud til, at DR’s økonomiske situation er blevet bedre, og derfor har vi svært ved at forstå, hvorfor man bliver ved med at byde vores medlemmer så lave lønstigninger.”
Men plusset i DR’s regnskab er ikke ensbetydende med, at overskuddet kan bruges på løn, forklarer DR’s kommunikations- og HR-direktør, Elisabeth Geday.
”Jeg ved godt, at nogle af dem, vi forhandler med, mener, at vi skal give større lønstigninger end det omkringliggende arbejdsmarked, fordi der er sorte tal. Sådan ser vi det ikke. Vi skal være enormt økonomiske med de licenspenge, danskerne har betroet os, og vi kan se af antallet af ansøgere til ledige jobs, at DR stadig er en attraktiv arbejdsplads. Det tyder på, at vores lønniveau er fornuftigt.”
Elisabeth Geday betoner, at DR Byen fortsat koster public service-kanalen penge.
”I de kommende år kommer vi til at køre med stigende overskud på regnskabet, fordi vi skal betale af på DR Byen over de næste 30 år. Det er altså ikke et udtryk for, at DR har løse penge, men at vi er nødt til at betale af på gælden, som politikerne har pålagt os det.”
Fortsat kontakt mellem parterne
Som situationen ser ud nu, er Djøf ikke overbevist om, at parterne kan nå til enighed på egen hånd.
”Vi håber stadig, at vi kan finde en løsning ved forhandlingsbordet. Men kan det ikke lade sig gøre, må vi indstille os på at skulle i Forligsinstitutionen. Hvis DR ikke flytter sig, og vores medlemmer fortsat støtter det, er vi klar til konflikt,” siger Allan Luplau.
Elisabeth Geday pointerer, at DR og Djøf fortsat er i kontakt med hinanden.
”Jeg er glad for, at vi stadig taler sammen og har møder i kalenderen, men jeg vil da ikke udelukke, at vi kan få brug for at få hjælp fra Forligsmanden på et tidspunkt.”