Chefen er de ansattes nye allierede

14.5.2012

af

Flertallet af danske lønmodtagere går direkte til chefen med kritik af jobbet. Men husk chefen er din overordnede, ikke din kammerat

Seks ud af ti danske lønmodtagere vil gå til deres nærmeste chef, hvis de skal udtrykke sig kritisk om forholdene på deres arbejdsplads. Kun lidt over hver tredje vil gå til tillidsrepræsentanten eller fagforeningen.

Eksperter advarer i Ugebrevet A4 om udviklingen og kalder det problematisk, hvis chefen overtager rollen som den ansattes nye allierede.

Men Per Hansen, formand for Djøfs Offentlige Chefer, er glad for, at så mange vil gå til chefen.

”For det bedste er, når man kan løse problemerne selv uden at skulle have fagforeningen ind over som konfliktløser,” siger han.

”Men fagforeningen er et vigtigt sikkerhedsnet, der kan træde til, hvis der bliver brug for det,” understreger han.

Bliver ikke arbejdsløse

Lars Qvistgaard, formand for de overenskomstansatte djøfere, frygter ikke, at Djøf-tillidsrepræsentanterne er ved at blive arbejdsløse.

”Det er de bestemt ikke. De har rigeligt at se til, for de bliver brugt rigtig meget i systemerne. Samtidig er det godt, hvis man kan undgå at skrue konfliktniveauet op, fordi man kan løse problemerne lokalt med chefen.”

Men man skal altid huske, at chefen ikke er en kammerat, siger han.

”Der er et over- og underordnelsesforhold, som man skal tage hensyn til i forhold til den tillid, man bærer med ind til chefen.”

Godt fire ud af fem lønmodtagere mener, at der er en positiv tone mellem chefen og dem selv, viser undersøgelsen. Kun syv procent mener ikke, at tonen er positiv.

 


 

60 procent vil gå til deres chef med kritik af arbejdsforholdene.

35 procent til gå til tillidsrepræsentanten eller fagforeningen med deres kritik. Dog sådan, at de offentligt ansatte i noget højere grad (46 procent) end de privatansatte (26 procent) vil gå til tillidsrepræsentanten eller fagforeningen med deres kritik.

Kilde: Undersøgelse blandt knap 1.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere gennemført af analyseinstituttet YouGov for Ugebrevet A4.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Daniel
11 år siden
På min arbejdsplads har vi - som der sikkert også er på mange andre arbejdspladser - en årlig undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed, bl.a. med den nærmeste leder. Sidste års undersøgelse gav min chef anledning til at arbejde med vores tilfredshed. Det gjorde han ved at tage det op på afdelingsmøder, hvor vi så skulle lufte vores utilfredshed over for ham og de andre... efter devisen, at han jo kun kunne ændre noget, hvis han vidste, hvad det var, der gav anledning til utilfredshed! På en måde virker det jo logisk nok, men sagen var, at der ikke var nogen som ytrede personlig utilfredshed på det møde. Det blev mere til nogle lidt søgte, generaliserende hypoteser om, hvad der kunne forårsage utilfredshed hos nogle medarbejdere. Det var ikke det mest konstruktive møde, men nok meget taktisk fornuftigt af den enkelte ikke at sidde og lufte sin utilfredshed i plenum, jfr. ovenstående glimrende artikel.
Betty
11 år siden
Spændende artikel. Meen den får mig til at undre mig over assymmetrien i overordnede/underordnede, set i forhold til at tendensen går i retning af at hastigheden forandringer i vilkår for opgaveløsning (og dermed indflydelse på bundlinien) er hurtigere end "de overordnede" kan nå at reagere på. Det giver så en anden slags assymetri, hvor den overordnede er afhægnig af den underordnedes evne til at agere, måske endda i tomt ledelsesmæssigt rum, eller bringe informationen derhen hvor nogen har stjerner nok på skuldrende tilat gøre noget ved det. Jeg er lidt træt af det menneskesyn, jeg oplever, der ligger i overordnet/underordnet. Det er utidssvarende - set i lyset af de krav der er ved at udvikle sig til at være til opgaveløsningen. Hvis det er korrekt at flere vil gå direkte til cheferne med problemer, siger det noget om, at der er tale om respektfulde relationer, hvor den overordnede anderkender afhængheden af den underordnede og at kritikken er værd at tage seriøs fordi den er relevant for opgaveløsningen? Det kan også sige noget om, at der ikke er tillid til fagforening/tillidsrepræsentant-systemet - og helt overordnet at der sker noget med den danske arbejdsmarkedsmodel som repræsentanter for hhv arbejdsgiverside og arbejdstagerside endnu ikke har opdaget? Betyder det så at systemet har overlevet sig selv?