Mix storrum med distancearbejde

06-03-2012
3 min.

De fleste djøfere sidder i storrum, de færreste trives med det. Men en kombination af storrum og distancearbejde kan være opskriften på øget produktivitet og trivsel.

Mange vægge er revet ned, og i mange nybyggerier har tanken om enkelt- eller tomandskontorer end ikke strejfet bygherre eller arkitekt.

Over halvdelen af djøferne sidder i storrums- eller delekontorer, viser en tidligere undersøgelse fra Djøf. Samtidig viser en anden – en såkaldt quickpoll fra djøfbladet.dk, at de fleste helst vil være fri for storrummene og i stedet gerne vil have eget kontor eller dele kontor med højst en kollega.

Storrum er kommet for at blive

Der ér ulemper ved storrumskontorer, men man skal nok ikke forvente, at væggene bliver sat op igen. Der vil simpelthen ikke være m2 nok til enkelt- eller tomandskontorer til alle. Og så ér der jo også fordele ved storrummene. De er gode til innovation og kreativitet. Men den evige summen og forstyrrelser er dræbende for produktiviteten, når det gælder sagsbehandling.

Sådan ser centerchef i Lægemiddelstyrelsens HR- og facility management-afdeling, Christian Fredberg, på det. Han og hans kolleger sidder alle i storrumskontorer, og han har netop lavet en masterafhandling på Master of Public Governance, hvor han har fokuseret på, hvad der kan gøres for at øge trivslen og produktivitet på arbejdspladser med storrum.

Det bedste af to verdener

En af Christian Fredbergs løsninger er systematisk brug af distancearbejde. Han henviser bl.a. til en tidligere undersøgelse fra Dansk Erhverv, der viser, at godt en tredjedel tilkendegiver, at de er mere produktive, når de arbejder hjemme, mens 14 procent mener, de er mindre produktive. Men her er der ikke taget hensyn til typen af opgave.

For nogle opgaver bliver bare løst både hurtigere og bedre i stilhed og fordybelse, mens andre bliver løftet flere niveauer i livlige omgivelser med inspirerende kolleger, siger Christian Fredberg. Og langt de fleste medarbejdere i Lægemiddelstyrelsen – og formentlig også på mange arbejdspladser – har en kombination af begge typer opgaver.

”Men der er ofte et misforhold mellem det arbejde, vi laver, og de kontorforhold, vi har i storrummet. Og derfor giver hjemmearbejdspladsen som et supplerende enkeltmandskontor rigtig god mening,” siger Christian Fredberg.

Hjertesuk fra kolleger

Det var bemærkningen ’Jubii i morgen skal jeg have en hjemmearbejdsdag, så kan jeg virkelig få noget fra hånden’ og andre lignende bemærkninger rundt omkring fra gangene i Lægemiddelstyrelsen, der gav Christian Fredberg ideen til sin masterafhandling.



Men selv om mange arbejder hjemme en gang imellem, er det noget medarbejderne selv beder om – det bliver ikke set som et ledelsesmæssigt værktøj, siger Christian Fredberg. Og det er ærgerligt, mener han.

”I dag foregår hjemmearbejde usystematisk, og fordi nogle medarbejdere beder om det, og ikke fordi der er en bevidsthed hos ledelsen om, at det kan bruges som instrument til at skrue på trivslen og produktiviteten. Men nu har vi plantet et frø hos direktionen, og vi vil gerne sætte forsøg i gang i vores egen afdeling,” siger Christian Fredberg.

Et medarbejdergode

Eva Bjerrum, forsknings- og innovationsleder ved Alexandre Instituttet, har mange års erfaring med at analysere storrumsarbejde. Hun medgiver, at det kan have fordele for trivslen og produktiviteten at kombinere storrum med distancearbejde. Man bør dog også tænke i andre alternative arbejdsmiljøer – stillerum, cafemiljøer og biblioteker.  Men uanset hvad - hvis det skal være en succes, skal ledelsen gå forrest.

”Det handler jo om signaler. Hvis chefen aldrig arbejder hjemme, eller hvis chefen aldrig sidder i ’cafe-området’, så vil det aldrig blive en succes. Du kaster dig jo ikke ud i distancearbejde, hvis du fornemmer, at det ikke er helt commes il faut set fra ledelsens synspunkt,” siger Eva Bjerrum.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.