Dine eller chefens sociale kontakter?

21.3.2012

af

Din arbejdsgiver sætter pris på, at du plejer dine kunde- og samarbejdskontakter – Også på de sociale medier. Men hvad sker der, når du stopper i virksomheden og tager alle kontakterne med over til konkurrenten?

Man må ikke kopiere kundelister, konceptbeskrivelser eller andre interessante oplysninger fra sin arbejdsplads og bringe dem med over i et nyt job. Det er de fleste klar over. Men hvordan forholder det sig med ens kontakter på sociale medier som LinkedIn, Plaxo og Twitter? Kontakter, som man gennem ansættelsen har oprettet – fuldt lovligt og med sin arbejdsgivers billigelse. Ja, somme tider måske endda på chefens opfordring.

I kølvandet på den eksplosive vækst i de sociale medier popper nye udfordringer og dilemmaer op. Indtil videre har den danske diskussion mest drejet sig om uheldige eller ligefrem usmarte statusopdateringer på Facebook, mens spørgsmålet om ejerskab til en medarbejders kontakter endnu ikke har været fremme som problem. Men det er nok kun et spørgsmål om tid, før det kommer, forventer både Djøf og de ansættelsesadvokater, djøfbladet har talt med.  

I USA er en fratrådt medarbejder netop blevet sagsøgt for at beholde en Twitter-konto med 17.000 followers, som han havde oprettet og skrevet på som del af sit tidligere ansættelsesforhold. Og i England fastslog en domstol allerede for nogle år siden, at en fratrådt medarbejder skulle afstå fra en del af de LinkedIn-kontakter til kunder, som han havde oprettet umiddelbart før fratrædelsen.

Vær forsigtig ved jobskifte

I Djøf forudser chefkonsulent Marielle Høgenhaug da også, at vi i Danmark kan se frem til komplekse problemstillinger på området.

”Før de sociale mediers indtog var det nemmere at sige, at medarbejdere ikke måtte henvende sig til kunder for at trække dem med over til en ny arbejdsgiver. I dag er det blevet sværere at skelne, fordi folk typisk er med i flere netværk og kan være forbundet med både kunder og konkurrenter. Medarbejdere behøver ikke længere kopiere kundekartoteket for at få oplysningerne med sig,” siger hun.

Djøf anbefaler derfor, at medlemmerne tænker sig godt om, inden de skriver for meget om deres nye job på de sociale medier. 

”Det er nok i orden at fortælle om sit jobskifte. Men hvis den nye virksomhed er konkurrent til den gamle, går det ikke, at den fratrædende medarbejder fortæller om alle de gode produkter og tilbud, vedkommende nu skal til at være en del af.

Det kan komme til at fremstå, som om man prøver at stjæle kunder med over til konkurrenten,” siger Marielle Høgenhaug.  

Advokat Jacob Goldschmidt, partner i Elmer & Partnere og formand for foreningen AnsættelsesAdvokater, er enig i, at medarbejdere bør være varsomme med, hvordan de håndterer deres sociale profiler i forbindelse med et jobskifte. Ikke mindst hvis de er forbundet med kunder.

”Det er altid ulovligt at målrette markedsføring af nyt arbejde på en måde, så det kan blive opfattet som illoyalt over for en tidligere arbejdsgiver. Det gælder, uanset om man bruger fax, brev eller Facebook, da det ikke er mediet, men budskabets indhold, der er det afgørende,” understreger han.

Arbejdspladser bør være på forkant

Ingen ved, hvordan resultatet ville ende, hvis spørgsmålet om ejerskab til medarbejderes kontakter på LinkedIn en dag kommer for en dansk domstol. Men advokat Anja Bülow Jensen fra Lund Elmer Sandager kan godt forestille sig retsafgørelser, som vil medføre, at nogle af medarbejderens kontakter skal slettes og andre deles med arbejdsgiveren.

For at undgå at det ender med en retssag, opfordrer hun danske arbejdspladser til at være på forkant med dilemmaet.

”Arbejdsgivere bør forholde sig til, at en del af deres kundekartotek ikke kun ligger fysisk, men også findes på LinkedIn og lignende steder. Og i en fratrædelsessituation bør medarbejdere være åbne for, at arbejdsgiveren har en holdning til nogle af kontakterne eller selv ønsker at få dem. Men medarbejdere kan selvfølgelig ikke blive pålagt at slette deres personlige profiler. De er deres egne og repræsenterer en værdi for dem,” siger Anja Bülow Jensen.

Hos Dell ejer virksomheden kontakterne

Computerfirmaet Dell er en af de virksomheder, der har forholdt sig til det potentielle dilemma om kontakter på nettet. Deres politik for Social Media Account Ownership er ikke til at tage fejl af:

“If you participate in Social Media activities as part of your job at Dell, that account may be considered Dell property. If that account is Dell property, you don’t get to take it with you if you leave the company – meaning you will not try to change the password or the account name or create a similar sounding account or have any ownership of the contacts or connections you have gained through the account. This doesn’t apply to personal accounts that you may access at work, but would certainly apply to all Dell-branded accounts created as part of your job.”

Kilde: Uddrag af Dells ’Global Social Media Policy’

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet