På forkant

5.12.2012

af

Pernille Tranberg var ikke tilpas med samfundets magelige hvilepuls i 1990’erne. Som udviklingschef i Berlingske Media er en økonomisk krise slet ikke det værste udgangspunkt. Det skaber nemlig efterspørgsel efter hendes passion; forandring.

Blå bog

47 år, født i Kolding.

Vil ikke komme med et tidsmæssigt bud på en arbejdsuge: ”Jeg skelner ikke mellem fritid og arbejde. Det flyder helt sammen,” siger hun.

2009 Redaktionel udviklingschef i 
Berlingske Media.

2005-2008 Chefredaktør på forbrugerbladet Tænk og medlem af direktionen i Forbrugerrådet. Opfandt blandt andet klistermærket ’Nej tak til reklamer’.

1996-2005 Journalist på Politiken.

1996 Mastergrad i journalistik ved Columbia University i New York.

1994 Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

1988 Uddannet akademiøkonom.

Har forfattet fem bøger.

Bor sammen med sin mand Flemming. Han er musiker.

Der findes to personlighedstyper, når det kommer til indretning af hjemmet. Dem, som parkerer sofaen ét sted og lader den stå der i mange år og emme af tryg genkendelighed. Og så findes der omrokeringsmenneskerne, de trækker møblerne rundt i forskellige scenarier, fordi de ikke hviler i vaner, men gerne vil opleve rummet fra et nyt perspektiv hele tiden.

Udviklingschef i Berlingske Media, Pernille Tranberg, tilhører sidste kategori. Det er ikke kun hendes 88 m2 hjem, der er under konstant forandring, også hendes arbejde går ud på at omrokere og forandre. Pernille Tranbergs jobbeskrivelse lyder: ”Genopfind mediebranchen og regn selv ud hvordan.”

Mediebranchen er, lige som talrige andre næringsgrene i det danske erhvervsliv, i en økonomisk vridemaskine. Ikke kun fordi verden pludselig rutsjede ned i lavkonjunktur i 2008, men også fordi samfundet har forandret sig, og mediebranchen ikke har fulgt med. I 2012 gider flertallet af danskere ikke betale for en papiravis, og stort set alle dagblade er blevet nødt til at underskrive fyresedler. Pernille Tranberg giver usentimentalt udtryk for, at den nærmest darwinistiske medieudvikling også kommer til at præge de kommende år. Branchen bliver mindre, for i dag kan stort set alle agere journalist og fotograf, mener hun.

Mens mange medarbejdere sidder og sveder over usikkerheden, ser Pernille anderledes på situationen:

”En krise er hård for alle. Men nogle gange har samfundet godt af at blive nulstillet lidt. Noget gammelt forsvinder, og andet får lov at forblive– og det er forhåbentlig det virkeligt værdifulde og nødvendige, som bliver.” 

Slut med monopolet

Selvom Pernille Tranberg sidder i direktionssekretariatet i Berlingske Media og er den administrerende direktørs fortrolige samarbejdspartner, damper hendes arbejdskontor ikke af storhed eller designermøbler. Hun sidder i åbent kontor og har fået kilet et hæve-sænkebord ind imellem to andre kollegaer. Interviewet foregår derfor i direktionssekretariatets lille mødelokale:

”Tænk, hvis vi havde turdet udvikle i 1990’erne. Hvis vi havde haft nogle ledere, som havde været visionære nok, da vi var på toppen. Det gjorde man ikke. Der var en manglende ydmyghed og udbredt selvfedme, fordi man i mediebranchen var vant til at have monopol på ytringer og meninger. Dengang sad en debatredaktør og havde magt over, hvem der skulle have ordet. Det bestemmer folk altså selv gennem internettet og de sociale medier i dag,” siger Pernille Tranberg.

Siden hun blev tilkaldt til Berlingske i 2009, har hun ledt efter den forretningsmodel, man var for tilbagelænet til at lede efter i 1990‘erne.

Med en baggrund som akademiøkonom, journalist, redaktør og iværksætter skulle Pernille Tranberg gerne være i stand til at samle interesserne i et stort hus som Berlingske med cirka 2.000 ansatte.

En arbejdsdag foregår typisk digitalt, Pernille Tranbergs vigtigste opgave er at bevæge sine forretningsmæssige tentakler i gamingindustrien, på de sociale medier og i techindustrien – hele tiden på jagt efter det nye. 

Vi er fucked

Pernille Tranberg pakker laptop og smartphone sammen og skridter til en anden etage i huset for at hapse et stykke lagkage og drikke lidt perlende dråber ved en reception for Berlingskes nye mobilbureau, WeMobilise.dk. Bureauet i firmaet skal hjælpe andre virksomheder med at udvikle indhold på mobile platforme, for eksempel apps. Tiltaget giver et praj om husets fremtidige retning og Pernille Tranbergs arbejde – et signal om, at medievirksomheder ikke kun skal levere artikler og billeder.

Pernille Tranberg hilser på en nyansat chef. Hvad laver du, spørger han tilbage, og en kollega kommer hende i forkøbet:

“Pernilles job er at være på forkant. Hun skal finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden, og ikke kun om to måneder, men sådan helt ude i fremtiden,” siger han.

”Kommer vi til at overleve?” spørger den nyudnævnte chef henvendt til Pernille Tranberg.

"Vores branche er fucked, men vi kommer til at overleve. Det bliver bare som noget andet end det, vi kender, " svarer hun. 

Buet ud

Herefter går turen ud af Berlingske Hus i Pilestræde i København. Uden for hovedindgangen står to små buttede elbiler og suger energi af en elstander. Også oprindeligt et påfund af Pernille Tranberg. Anskaffelsen skal både være med til at brande Berlingske som miljøbevidst virksomhed, og initiativet skal samtidig spare penge, så husets journalister ikke smider penge efter en taxa, hver gang de bevæger sig uden for Pilestræde.

”Jeg blev konsekvent kaldt elbilen, efter jeg foreslog det. Folk grinede. Men idéer skal komme fra tosser. Jeg er blevet grint af mange gange i mit liv. Sådan må det være at gå imod strømmen og foreslå nye ting,” siger hun, mens hun træder sin cykel i retning af Kongens Have.

Første gang Pernille Tranberg blev grint af var i 1996, da hun kom hjem til Danmark efter endt studetid på Columbia University i USA og startede netværket webgrrls.dk.­ Hun ville have de danske kvinder til at øjne nettets muligheder, fordi hun mente, at der lå masser af jobs og ventede i den branche.

”DR2 lavede et program om projektet, og vi blev nærmest udstillet som en nyreligiøs vækkelsesbevægelse. Vi blev virkelig latterliggjort. Idéen med webgrrls var jo skide god, men jeg var bare for hurtigt ude. Timing var måske ikke min allerstærkeste side. Folk ændrer altid adfærd langsommere, end jeg tror.”

Pernille Tranberg startede også med at få et rap over nallerne i Berlingske i 2009. Hun gik imod freebevægelsen, hvor tanken er, at produktet skal være gratis, og så må man tjene penge på noget andet, for eksempel reklamer. Hun understregede over for Berlingske, at indholdet mistede værdi i forbrugernes øjne, hvis det var gratis, og derfor burde alle avisens artikler heller ikke ligge frit tilgængeligt på nettet:

”Jeg blev nærmest buet ud. Det var ikke rart, mens det stod på… men på den anden side, kan jeg ærlig talt godt lide modstand. Hvis den ikke er der, så skaber jeg den selv. Jeg kan godt lide kampen i at overbevise folk.”

Og hun fik sin vilje. I det kommende år indfører Berlingske betalingsmur på b.dk.

Mission accomplished. Men kun en af dem. En ny er under opsejling. 

Faren begik selvmord

Pernille Tranberg er drevet frem af missioner. Først skulle kvinder se muligheder i internettet gennem webgrrls.dk, senere skulle danskerne være miljøbevidste, da hun var redaktør på forbrugerbladet Tænk, derefter skulle medierne have en ny forretningsmodel. Midt i den sidste jagt trængte en mission sig pludselig på – nu skulle danskerne passe på deres digitale identitet.

I udviklingschefens søgen efter en bæredygtig forretningsmodel fornemmede hun, at fænomenet Big Data ville blive en ny investering for rigtig mange erhverv fremover. Big Data er en krydssamling af kolossale mængder kundedata. Big Data er til salg. Når en virksomhed bruger Big Data om potentielle kunder, kan firmaet målrette sit salg ud fra de data. De ender med at vide mere om befolkningen end befolkningen selv. Facebook er en af de virksomheder, der videresælger brugeroplysninger til virksomheder.

”Det er måske også en forretningsmodel for Berlingske på lang sigt - det har helt ufattelige perspektiver for virksomheder og brancher - men som forbruger kan det være skræmmende, hvis det bruges ­uetisk,”­ siger hun.

Væggene i Pernille Tranbergs spisestue nær Kongens Have er nærmest tapetseret af bøger. Hun hiver en neonorange bog ned fra en af hylderne. Hendes eget navn står på bogryggen.

Pernille Tranberg gik ned på halvtid som udviklingschef sidste år for at skrive en bog om, hvordan man som privatperson beskytter sig selv mod at blive solgt som Big Data. I efteråret var hun på Oxford University for at holde foredrag om bogen ‘Fake It’ og digitalt selvforsvar til en såkaldt TEDxtalk, hvor foredraget blev optaget og spredt på de sociale medier.

Pernille Tranberg mener godt, at hun både kan arbejde for Big Data som udviklingschef og advare forbrugerne mod de negative konsekvenser af forretningsmodellen.

”Jeg har altid haft mod til at sige mine meninger,” siger hun og svarer nej til, om hun aldrig er bange for at blive fyret:

“Det hænger måske sammen med, at jeg altid har levet mit liv på en måde, så jeg kan gå på støtten hvert øjeblik, det skal være. Jeg vil ikke være afhængig af materielle goder eller et dyrt lån til en lejebolig, og jeg har ikke børn, så det er heller ikke en forpligtelse. Det må være ekstremt stressende at skulle tjene mange penge hver måned for at kunne opretholde sin levestandard,” siger hun.

Pernille Tranbergs far var forretningsmand med en yderst velpolstret pung. I hendes teenageår begyndte formuen at rasle fra ham. Han tog livet af sig selv i Pernille Tranbergs 18. leveår.

”Jeg måtte sidde som 14-årig og fortælle min egen far, at penge ikke var alt. Han begik selvmord, fordi han var bange for at miste sine penge. Det har præget mig fuldkommen vildt meget og har betydet, at jeg ikke er drevet af penge.” 

De gamle rettigheder

Pernille Tranberg ved ikke, om hun hæver sin løncheck hos de traditionelle medier eller i en ny digital branche om fem år, men det er næppe hos Berlingske Media. Det vil passe hende dårligt at gøre ophold samme sted alt for længe.

I den digitale branche sætter Pernille Tranberg pris på, at folk tør tænke nyt, se fremad uden skepsis, er hippe og har gang i forretningen. Det er netop dét, hun mangler hos de traditionelle medier. Til gengæld savner hun også idealismen og dybden i de nye brancher:

”I den nye digitale branche har man glemt, hvor de gamle rettigheder egentlig kommer fra – altså at man engang har skullet kæmpe for retten til at ytre sig, og at demokrati ikke er en selvfølge. Så nej, jeg ved ikke, hvilken retning jeg er på vej i. Og jeg er heller ikke interesseret i at vide det. Det vigtigste er jo, at man hele tiden har sin passion med sig. Min passion er nok forandring.” 

BIG DATA

Big Data er en fælles betegnelse for store mængder data med manglende struktur. Denne data bliver omsat til viden.

Vi efterlader os hele tiden dataspor på nettet, som siger noget om, hvem vi er, og hvad vi efterspørger. Hvis en it-virksomhed gennemtrevler nettet for Big Data, vil firmaet højst sandsynligt kunne finde mønstre og sammenhænge ved hver bruger.

Den amerikanske virksomhed Acxiom Corporation har for eksempel opbygget en online-identitetsbank, hvor den skulle have datakendetegn på 500 millioner mennesker om alt fra feriedrømme til politiske holdninger. Facebook videresælger også data om vores lokation, hvad vi ”synes godt om” osv.

Disse dataoplysninger kan andre virksomheder købe, så de får mulighed for at målrette salg eller annoncer til hver bruger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet