Flere hundredeårige

23-08-2011
1 min.

I Danmark er der tradition for, at kongehuset sender en lykønskning, når en dansk statsborger fylder 100 år. Efter anden verdenskrig, hvor der blandt andet var mangel på kaffe, blev der sågar sendt et pund kaffe med som hilsen fra Handelsministeriet. Så vidt vides findes lignede traditioner ikke i Kina. Og det er måske godt det samme, for ifølge FN’s befolkningsprognoser er Kina nemlig det land i verden, der først vil have en million levende hundredeårige i deres befolkning. Det skulle efter sigende ske i 2069, 90 år efter Kina indførte sin et-barns politik. I USA vil antallet af hundredeårige krydse en million godt fire år senere, nemlig i 2073. Herefter følger Japan i 2075, Indien i 2084 og Brasilien i 2100.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.