Sæt penge Strauss-Kahns efterfølger

07-06-2011
1 min.

Nu kan du sætte penge på, hvem der efterfølger Dominique Strauss-Kahn som chef for Den Internationale Valutafond (IMF). Det er den britiske bookmaker William Hill, der sætter oddsene og i øjeblikket giver den tidligere tyrkiske finansminister Kermal Dervis favoritværdigheden med et odds på 2,5. Det vil sige, at du i tilfælde af et rigtigt gæt vil få 250 kroner for hver 100 kroner, som du har satset. Nummer to på William Hills hitliste er den indiske Montek Singh Ahluwalia, der sikkert er ukendt for de fleste danskere, men ikke desto mindre har været direktør i IMF. Montek giver pengene fem gange igen. Første europæer på listen er den tidligere chef for den tyske forbundsbank Axel Weber, der står til odds syv. Storbritanniens tidligere premierminister Gordon Brown giver i skrivende stund pengene otte gange igen. William Hills liste bærer stærkt præg af, at flere af de største udviklingslande ønsker et opgør med traditionen for, at det altid er en europæer, der leder IMF, mener det britiske magasin The Economist.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.