Privatiser din efterløn

Det skyldes bla., at dine private pensionsordninger ikke bliver modregnet, når pengene skal udbetales – som tilfældet er i det offentlige tilbud.

Ifølge analysen vil en højtlønnet, der har indbetalt til efterløn siden 1999 og som fortsætter ordningen med samme indbetalinger i privat regi, kunne hæve 156.000 årligt i tre år – her er forudsætningen en gennemsnitlig forrentning på 5,6 procent.

Få højere efterløn

På en privat ordning har du også mulighed for at smide lidt ekstra ind på ordningen hver måned, så der bliver lidt ekstra at rutte med i sidste ende.

Hvis du fx betaler 500 kroner ekstra ind hver måned i 25 år, kan du få udbetalt omkring 200.000 kroner i ’alternativ efterløn’ i tre år.

Den beregning lå ude på et pensionsselskabs hjemmeside allerede før, tilbagetrækningsforliget var i hus. Den er nu fjernet igen. Men flere andre pensionsselskaber melder ifølge avisen.dk om interesse fra folk, som gerne vil høre, hvordan de kan gå tidligt.

Udhuler regeringens tal

Alle, der har mindst to mio. kr. på deres pensionsordning, når de vil trække sig tilbage, får efterlønnen barberet til nærmest nul på grund af forligets skærpede modregningsregler og er dermed potentielle kunder til en alternativ privat efterløn.

Jørgen Goul Andersen forudser da også i sin analyse, at nye private opsparingsordninger vil gennemhulle regeringens tal for, hvor mange der vil blive i arbejde på grund af tilbagetrækningsreformen.

De 60.000 skattefri kroner, forliget giver folk i hånden ved udmelding af efterlønsordningen, vil lægge en solid bund til en sådan ’privat efterløn’, påpeger han.

Betal dit hus ud i stedet

Finansrådgiver Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg, medgiver, at det ikke er meget, højtlønnede skal spare op for at få samme fleksibilitet, som efterlønsordningen giver.

Men han mener, at man skal passe på med de private selskabers tilbud.

”Det er ikke en gavebod. De laver de her tilbud for at tjene penge på det. En privat opsparing kan aldrig blive lige så gunstig som en offentlig forsikringsordning. Derfor bør man overveje, om man ikke kan spare det ekstra op på en anden måde. Fx ved at betale sine lån ud. Sågar kunne det også bedre betale sig at placere sine frie midler i nogle langsigtede aktieinvesteringer,” siger han.

Tjek omkostningerne

Professor i finansiering Peter Løchte Jørgensen, Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, er enig med Kim Valentin.

”Det er helt forventeligt, at de kommercielle pensionsselskaber tilbyder sig selv som sparegris for dén slags ordninger, for kapitalforvaltning er præcis dét, de lever af.”

Derfor er det vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i selskabernes omkostninger, understreger han.

”Samtidig afhænger regnestykket jo også af de regler, ikke mindst skattemæssige, som man fra lovgivers side vil lægge ned over det her område.”

S-SF har fx allerede meldt ud, at de vil indføre et skattefradragsloft på al indbetaling over 100.000 kr. årligt til pensionsprodukter.

JØP: Ingen planer om efterlønsordning

JØP har ifølge direktør Torben Visholm ikke planer om at etablere en alternativ efterlønsopsparing.