Hvor krisebevidst er du egentlig?

17-04-2011
3 min.

Danskerne har ingen krisebevidsthed, lyder det igen og igen i medierne. Men uanset om du kigger på danskernes privatøkonomi, overenskomsterne eller på de seneste meningsmålinger, så virker krisebevidstheden til at være stor.

Siden nytår har det ikke skortet på skriverier om danskernes komplette mangel på forståelse for de alvorlige økonomiske problemer, som velfærdsstaten står over for i de kommende år.

Tag som eksempel Ralf Pittelkows kommentar ’Løkkes kamp mod det glad pip’, der blev bragt i Jyllands-Posten den 28. marts. Uden nogen nærmere begrundelse eller uddybning starter og slutter den med den blotte konstatering, ’krisebevidstheden er ringe i befolkningen.’ 

Men passer det overhovedet, at danskerne ikke har en forståelse for de alvorlige økonomiske problemer, som Danmark og velfærdsstaten befinder sig i?

Danskerne puger penge sammen som aldrig før

Retter man blikket mod danskernes privatøkonomi, er det svært at genkende billedet af danskernes manglende krisebevidsthed. Det kan man blandt andet få syn for, hvis man kigger på danskernes opsparing, der er et ofte anvendt parameter for danskernes optimisme.

Ifølge Nationalbanken er danskernes opsparing i de danske banker i dag på cirka 770 milliarder kroner, hvilket er cirka 150 milliarder kroner mere end, hvad der stod på danskernes opsparingskonto i 2006, da dansk økonomi endnu var i topform.

Forbrugerøkonom i Danske Bank Las Olsen mener også, at danskerne er ualmindeligt opmærksomme på, hvordan de makroøkonomiske problemer kan indvirke på deres privatøkonomi.

“Specielt under den her krise har det været tydeligt, at der har været en meget markant krisebevidsthed. Der er en meget stor skepsis over for økonomien, som tilmed er væsentlig større end i andre lande,” siger han.

Overenskomster tyder på krisebevidsthed

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er der tydelige tegn på, at lønmodtagerne over en bred kam har en udbredt forståelse for dansk økonomis problemer.

“Kigger man på de indgåede overenskomster, er de i den grad udtryk for en krisebevidsthed,” siger han.

For djøfernes vedkommende er det da heller ikke ligefrem lønfest, der præger overenskomstforliget for 2011. Både de kommunale, regionale og statsansatte kan se frem til nulvækst i lønnen i 2011, hvilket er lig med et reallønsfald, når der tages højde for, at priserne næppe holdes i ro det kommende år. Alligevel forventer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen i lighed med hans forskerkolleger, at overenskomsterne bliver stemt hjem.



“Det er ganske bemærkelsesværdigt. Du skal årtier tilbage for at finde en overenskomst, der førte til reallønsfald. Det er i den grad udtryk for, at fagbevægelsen og medlemmerne har accepteret, at det er en kriseoverenskomst,” siger Flemming Ibsen.

Rettidig omhu i Danmark

Ifølge professor i økonomi Claus Thustrup Krenier, der er medlem af Det Økonomiske Råd, er det også kendetegnende for Danmark, at vi er forholdsvis gode til at tage hånd om problemer inden, de når græske eller portugisiske dimensioner.

”Helt tilbage fra Poul Nyrup Rasmussens regeringstid er der gennemført forskellige reformer, der gør, at vi står ganske godt rustet i forhold til mange andre europæiske lande,” siger Claus Thustrup Krenier, der blandt andet fremhæver Nyrups arbejdsmarkedsreformer, Velfærdsaftalen fra 2006 og Genopretningspakken som eksempler på danskernes rettidige omhu.

”Vi har været ganske gode til at gennemføre reformer, som ikke er super populære, men nødvendige,” siger han.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.