Win-win for virksomheder, djøfere og statskassen

22-03-2011

Af: Eva Bøgelund

2 min.

Vi kommer de små og mellemstore virksomheder til undsætning, siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.

Er de bud, som erhvervslivet selv har, ikke gode nok?

”Jamen, erhvervslivet er jo helt enig med os i, at der er behov for flere højtuddannede i virksomhederne i fremtiden. Og vi har da også haft en stribe erhvervsorganisationer med i analysearbejdet. Men desværre er der mange danske virksomheder, som slet ikke gør nok for at ruste sig til den stadig mere vidensintensive globale konkurrence. Dem kommer vi til undsætning med vores forslag,” siger Allan Luplau.

Det er hørt før, at der skal flere djøfere ud i de mindre virksomheder. Hvad er det nye, og hvordan skal det ske?

”En virksomheds produktivitetsgevinst ved en djøfer er tre gange større, end forskerne hidtil har vurderet. Det er overraskende. Derfor skal vi gøre dét, vi allerede ved virker, i større målestok: Aftale virksomhedsbesøg via en opsøgende phonerkampagne. Tage ud og vurdere kompetencebehovet og matche det med ledige akademikere. Virksomhederne kan få løntilskud i en overgangsperiode. Erfaringen viser, at 80 procent bliver fastansat på ordinære vilkår efterfølgende. Det er win-win-win for virksomheden, den ledige og statskassen.”

Hvor skal pengene til jeres forslag komme fra?

”Kampagnen er rasende billig. Løntilskuddet finansieres jo af de dagpenge, der alligevel skal betales her under krisen. Til den opsøgende rådgivning kommer vi langt for 20 mio. kr. De kunne fx findes ved at bruge færre penge på, at de ledige skal gætte, hvilken fugl de er. Investeringerne i at uddanne flere djøfere bedre, finansierer vi krone for krone via globaliseringspuljen – selvom samfundets investering i at uddanne én djøfer er tjent hjem på 11 måneder.”

Går jeres forslag ikke først og fremmest ud på at skaffe bedre job- og karrieremuligheder for djøferne selv?

”Nej, det handler først og fremmest om virksomhedernes konkurrenceevne. Vi giver nogle meget veldokumenterede forslag til at skabe mere værdi pr. time. Danmark har et vækstproblem. Derfor tror vi også, at der vil være politisk lydhørhed. Så er det rigtigt, at hvis man øger virksomhedernes konkurrenceevne gennem mere viden, bliver der også brug for flere djøfere. Men rækkefølgen er vigtig. Det er virksomhederne, vi har taget udgangspunkt i.”

Hvorfor er det et problem for djøferne, hvis der kommer til mangle djøfere – mangel giver jo højere løn?

”Hvis Danmark var en osteklokke, kunne det da være fristende at være så tilpas få djøfere, at mangel drev lønnen i vejret. Men vi lever i en globaliseret verden. Virksomhederne placerer deres udviklingsfunktioner dér, hvor der er tilstrækkeligt med højtkvalificeret arbejdskraft. Bliver Danmark kendt som landet, hvor højtuddannede er umulige at få fat i, bliver vi også hurtigt landet uden vidensintensive virksomheder. Dét ville være slemt for både Danmark og djøferne.”