En af Egyptens førende økonomer, Magda Kandil, mener dog, at aktiemarkedet og økonomien i det hele taget går en positiv fremtid i møde. Nu er meget af den usikkerhed, der var forbundet med Hosni Mubaraks styre nemlig væk, hvilket vil få flere til at investere i Egypten. Flere af de investeringsforeninger, der følger det egyptiske marked og handles i London og New York, er også steget kraftigt siden Mubarak trådte af, så måske behøver det egyptiske aktiemarked slet ikke egypternes hjælp.