Angst æder sjæle

23.2.2011

af

Ellers velformulerede djøfere kunne og turde ikke sige fra til en mobbende stærk chef. Man frygter for job og helbred.

A. Sygemeldt med stress og efter kort tid varslet fyret

”Jeg er en robust person. Jeg kom til dét her job for knap to år siden med erfaring fra den hardcore del af centraladministrationen. Det er utroligt, at en chef kan få én som mig ned med nakken.”

”Det var først i det øjeblik, jeg sad sammen med Djøf, at det gik op for mig, hvad jeg har været ude for. At det her var mobning! Jeg havde efterhånden kritiseret mig selv så meget: At det var mig, der ikke forstod at afkode forventningerne.”

”Jeg blev fx ydmyget i andres påhør. Lederen gik efter min faglighed og min personlighed. Reaktionen var stress. Jeg kunne ikke sove. Stress og søvnløshed forstærker et urigtigt udsagn om, at du ikke løser dine opgaver godt nok. Til sidst meldte jeg mig syg.”

”Hvem har du talt med det her om, spurgte Djøf mig. Men problemet var jo, at vi i afdelingen ubevidst og i misforstået hensyntagen til hinanden stod sammen om, at dette skulle holdes inden for egne døre, fordi vi frygtede chefen og var bange for at blive den næste.”

”Det er dyre lærepenge. Du bliver nødt til at gøre noget for at finde tilbage til din egen kerne igen. Jeg får professionel hjælp til det. Jeg er også med i Djøfs netværk for usagligt afskedigede.”

B. Så hvad det gjorde ved kollegerne

”Jeg blev ikke selv mobbet. Men jeg så, hvordan kolleger blev behandlet.”

”Djøfere har tit en type opgaver, som gør, at en chef godt kan slippe af sted med at påstå, at dén og dén leverer varen, og dén og dén gør ikke – selvom der ikke er forskel. Det skete her. Men også ting, der var værre.”

”Jeg blev, fordi jeg rent faktisk fik en ok behandling af chefen. Men da den sidste sag så opstod, kunne jeg ikke længere se mig selv i spejlet og ignorere situationen. Man kan jo ikke ændre på ens chef, så jeg begyndte at pudse mit cv af.”

C. Måtte væk, før det var for sent

”Jeg var i afdelingen for en del år siden. Jeg var heldig at slippe væk, før det var for sent.”

”Nogle var inde i varmen og andre ude. Når man var ude, kunne man intet stille op. En chef kan altid sige, at man ikke gør sit arbejde godt nok.”

”Jeg brugte meget energi på at spekulere over, hvad jeg gjorde forkert. Det bliver selvopfyldende, fordi man får stress, og så er man mindre effektiv.”

”Den chef var så grænseoverskridende. Jeg fik perfide mails, og samarbejdspartnere og kolleger blev rakket ned på vores personalemøder.”

”Men man har ingen steder at gå hen med det, når det er en stærk chef, der kan spille spillet i forhold til topledelsen.”

D. Sagde stop, men måtte til psykolog

”Jeg kom ud for en så led episode, at jeg sagde stop. 14 dage efter sad jeg et andet sted i organisationen. Det var mit held. Men det kostede mig noget på jobindholdet.”

”Jeg syntes, at jeg var stærk dengang og handlede rigtigt. Jeg ville ikke finde mig i at blive krænket på den måde. Jeg kunne godt have kørt og vundet en sag mod chefen for den konkrete episode. Men internt blev jeg advaret mod det, jeg ville blive lammebanket.”

”Arbejdstilsynet kom på det tidspunkt på uanmeldt besøg for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Men der var ingen af os, som turde sige tingene, som de var. Så det kom der ikke noget ud af.”

”Det var meget frustrerende at opleve både min egen og mine kollegers handlingslammelse. Også dét at oplevelserne forblev så ubearbejdede. Over et år efter episoden valgte jeg at gå til en psykolog, som hjalp mig med at få sat ord på det, jeg havde oplevet.”

Djøfbladet har talt med et antal djøfere, der over en årrække har været ansat i samme afdeling under samme chef. Personerne har ønsket at være anonyme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet