Krisekonsekvens: Du bliver målt og vejet

11-12-2011
2 min.

Med krisen kom også et markant øget fokus på målstyring, hvorimod de bløde værdier har fået mindre fokus, siger professor Per Nikolaj Bukh, Institut for Økonomi og Ledelse, AAU.

Mens lederne i 80’erne, 90’erne og 00’erne gik på kursus for at lære om mennesker og relationer, fokuserer de nu på at få redskaber til målstyring. Krisen har nemlig skabt markant øget fokus på målstyring, siger Per Nikolaj Bukh, Institut for Økonomi og Ledelse, AAU.

”Fokus på at kunne præstere og fokus på mål er voldsomt øget. Og derfor er målstyring blevet en kompetence, der er meget efterspurgt – både i det offentlige og i det private,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Nedprioritering af det bløde

Som et eksempel beskriver Per Nikolaj Bukh en OECD undersøgelse, der blev gennemført blandt skoleledere for nogle år siden. Skolelederne blev bedt om at beskrive, hvilke kompetencer de gerne ville have styrket. I top lå mål- og resultatstyring og økonomistyring, mens de bløde værdier som bevidsthed om lederrollen og personaleledelse lå helt i bund.

”Og den vægtning af kompetencer hænger sammen med de krav, de bliver mødt med ovenfra,” siger Per Nikolaj Bukh.

Alt og alle bliver målt

Hvor mål og målstyring tidligere var noget, der mest foregik i de øvre lag i virksomheden eller organisationen, er det nu noget, der typisk er bredt ud i alle lag.

”Det sker over hele linjen, og jeg synes, det er markant, hvordan kravene til at præstere er sivet nedad,” siger Per Nikolaj Bukh.

Og igen tilskriver han krisen en væsentlig del af årsagen.

”Enhver leder kan lede, når budgettet er ubegrænset. Men når resurserne er knappe, bliver presset på lederne til at prioritere stramt skærpet.” siger Per Nikolaj Bukh. 



Faldgruber

Men der ligger en fare i, at målstyringen bliver for fokuseret på et enkelt mål på bekostning af andre væsentlige områder, siger han og bruger politireformen som eksempel.

”Der var der et meget ensidigt fokus på, at udrykningstiden skulle ned. Og det kom den da også. Men det betød, at politiet ikke rykkede ud, når det var langt ude i landet, fordi det trak gennemsnitstiden op, og i stedet, som for eksempel her i Aalborg, kredsede omkring Jomfru Ane Gade, hvor sandsynligheden for en hurtig udrykning var stor,” fortæller Per Nikolaj Bukh.

Kvalitet og effektivitet er dog ikke nødvendigvis modstridende, men det er afgørende, at der ikke bare er entydig styring på effektiviteten. Det er selvfølgelig vigtigt, at man docerer rigtigt og ikke sætter urealistiske mål op, understreger Per Nikolaj Bukh.

Kommentarer

Per Kristian Jansen

16.12.2011 kl. 10.30

Helt siden jeg fik min første ansættelse i det offentlige, helt tilbge i 1975 fik jeg besked om at jeg skulle kvantificere mit arbejde. Måske skulle jeg gøre opmærksom at da var jeg ansat som seminarielærer. Det var den første spæde start for mit vedkommende på måling og kvantificering. Det er selvfølgelig ikke noget galt i at kvatificere sit arbejde, men det som er interessant er hvad som falder udenfor målebåndet eller om man vil det som falder udenfor kasserne. Er kvantificerings trenden og måletrenden et godt reskab med henblik på at styre udviklingen? Jeg er i tvivl, men hvad er alternativet?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.